Sushi er efterhånden blevet en hverdagsagtig forteelse i København - somme tider kan man ovenikøbet finde det i Nettos køledisk. Derfor skal der i dag anderledes kreative boller på suppen, hvis en nyåbnet sushibar vil gøre sig forhåbning om at vække opsigt.

Sanshin har hvad der skal til i den sammenhæng. Interiøret er veldesignet i lyst træ, og der er store glasruder fra gulv til loft ud mod Smallegade. Og så er menukortet ikke mindst ganske avanceret med bl.a. en stribe af såkaldte gourmet nigiri's med f.eks. foie gras, kaviar, østers og hummer.

Hvis sushien minder en del om den, man finder i Sushitarian, er det ikke tilfældigt, for Sanshins kok og indehaver Piyasith Punin er tidligere køkkenchef i Gothersgade. Navnet Sanshin betyder »de tre hjerter« og skyldes, at Punin driver stedet sammen med sin bror og kæreste.

På trods af, at butikken åbnede så sent som i december, er der tydeligvis allerede en del, som har fundet ud af, at noget af byens bedste sushi p.t. udgår fra denne adresse. Lørdag var det ikke til at få plads i den lille biks, som udover take-away-service og barpladser kun råder over fire-fem borde. Vi lagde i stedet vejen forbi en almindelig mandag, hvor det var lettere at komme til, selv om aktiviteten tydeligvis var rigelig for den enlige serveringspige.

Vi havde begge vores unger med, idet især den ældste på ni er ved at udvikle sig til lidt af en sushi-aficionado. Han er især glad for de klassiske maki-ruller, hvor risen med fyld er omvundet med tang, så han bestilte otte små styks med laks (45 kr.). Det yngste barn valgte en gang wokstegte nudler med kylling (115 kr.) fra den lille liste af varme retter, mens fruen tog to gange ruller henholdsvis rainbow roll (95 kr.) og San Frankie (85 kr.) med fyld af sprødstegt lakseskind. Jeg selv tog mig en af stribe a la-carte nigiri (risboller med noget oven på).

At drikke til valgte vi fra det lille, men højt prissatte vinkort en halv flaske riesling Kottabe fra den glimrende Alsace-producent Josmeyer (250 kr.), som viste sig at være af årgang 2000 og ikke 2001, som kortet ellers forkyndte. Desværre var den stort set drukket, inden maden nåede frem, for det viste sig, at den enlige sushi-kok tog sig god tid til at lave hele vores bestilling, inden noget kom på bordet.

serveringspigen, hvis evner aftenen igennem viste sig mildt sagt at være begrænsede, havde ikke spurgt om vi ønskede at få det hele på én gang eller lidt af gangen, så jeg håbede på at småretterne ville tilgå bordet lidt efter lidt, efterhånden som de var færdige. Men nej, og da maden endelig ankom efter mere end 30 minutters ventetid, manglede vi et styks nigiri med laks og hvad værre var, den yngstes nudler.

Man behøver ikke at have ret meget forstand på børn eller servering i det hele taget, for at forså, at er der noget børn ikke har, når de er sultne, så er det tålmodighed. Jeg fik straks råbt serveringspigen op - det var ikke nemt - og spurgt om nudlerne var på vej, det var de, fik vi at vide, hvorefter de tre af os gik i gang med vores sushi:

Juniors maki-rulle var glimrende, helt klassisk med laks og agurk indvendigt, og gode var også fruens mere avancerede inside-out-ruller: Rainbow-rullen var rigtig dejlig, belagt som risrullen var med avocado, reje, laks, tun og en hvid fisk, som kan have været sej, i regnbuens farver. Indvendigt var tangen rullet omkring den såkaldte crabstick, som jo oftest i realiteten er farvet sej.

Den anden designer-rulle »San Frankie«, som havde sprødt lakseskind og forårsløg indvendig, var blevet skåret i seks stykker, som havde fået ørredrogn på toppen - lækkert.

jeg startede med først at spise de af mine nigiri, som skulle være varme, det drejede sig om en kugle ris omvundet med tang med et stykke stegt foie gras vendt i trøffel-teriyaki sauce på toppen (55 kr.). Det lyder lidt mere festligt, end det måske i virkeligheden smagte, for leveren var blevet kold og den tydeligvis konserverede trøffelskive ovenpå smagte ikke af noget - sushi med foie gras er et sjovt stunt, men så heller ikke mere.

Så var der den mere klassiske grillet ål, altid en af mine favoritter, her glaceret i en sødlig sauce tilsat cognac (49 kr.). Lakseørred-rogn med vagtelæggeblomme var også sjov (45 kr.), mens pointen måske udeblev lidt med den kogte hummer (45 kr.), som er oplevet mere smagfuld. En super velsmagende nigiri med let grillet okse (rå indvendig) og yusu-marinet løg var tilgengæld det bedste, jeg fik at spise den dag.

Til de mere traditionelle, men i Danmark ret sjældent forekommende, sushi-stykker hører toro (40 kr.), som er særlig mørt og fedt tunkød skåret af fiskens bug - flot, men måske en anelse for fedt til mig. Jeg kunne næsten bedre lide et stykke toro af laks (29 kr.), det var i hvert fald væsentligt bedre end den almindelige, let seje lakse-nigiri (25 kr.) jeg valgte mest for sammenligningens skyld.

Mens vi således mæskede os i glimrende sushi var der ingen tegn på, at nudelserveringen ville dukke op. Efter en times ventetid var jeg nødt til rejse mig fra bordet og spørge den unge serveringspige meget indtrængende om vi overhovedet kunne regne med, at retten ville ankomme. Derefter gik der relativt kort tid - wokretter er nu engang hurtige at tilberede - før retten ramte bordet. Vi havde da i alt ventet en time og ti minutter fra bestillingen, en rekord, hvis lige man skal helt tilbage til Boserups tid på Mindship Canteena for at matche.

Da yakisoba-kyllingen endelig ankom var den okay uden at være uforglemmelig - garneret med soyaagtig sauce og sprøde strimler af gulerod og sukkerærter, samt gode nudler.

Selv om vi var på det rene med at yderligere bestillinger kunne forlænge vores aften langt ud det ønskede, var der ingen vej uden om dessert, der som bekendt ellers ikke er det asiatiske køkkens stærkeste side. Mine kone fik en ret neutralt smagende og cremet grøn te-is, som blev serveret i en stor tomat-båd (75 kr.) - hun spiste ikke tomaten, men eftersom den står opført som cognacsmarineret i menukortet, er der noget som tyder på, at det har været meningen. Børnene delte et stykke god, koncentreret chokoladekage, som vakte fuld tilfredshed, mens jeg nøjedes med en kop kaffe (34 kr.) - på grund af den lange ventetid var jeg blevet opgraderet til blue mountain.

det er ikke nemt at skulle fælde dom over en aften, som den vi oplevede på Sanshin, for på den ene side vil man jo gerne anbefale og præmiere et sted, som præsterer noget af det absolut bedste sushi i byen for tiden. På den anden side var logistikken og betjening på Sanshin, den aften vi var forbi, så horribel, at det nødvendigvis må koste en stjerne. For mange vil det formentlig kunne ødelægge en hel aften, at skulle vente mere end en time på at få sin mad, endda efter at have rykket flere gange.