Omtale
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 23/02/16

Studio

  • Studio ligger hævet i 1. sals højde med direkte udsigt til kanalen og Noma på den anden side. Det er svært ikke at blive lidt forelsket i den her udsigt. Foto: Rasmus Kramer Schou

    Studio ligger hævet i 1. sals højde med direkte udsigt til kanalen og Noma på den anden side. Det er svært ikke at blive lidt forelsket i den her udsigt.

    Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Torsten Vildgaard styrer slagets gang. Foto: PR

    Torsten Vildgaard styrer slagets gang.

    Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
Det smukke madstudie er et studie udi kreativ nordisk-inspireret legestue med en Michelin-stjerne oveni hatten.

Studio ligger på første sal til venstre i The Standard. Restauranten har plads til 48 gæster, som alle kan sidde og følge med i det åbne køkken, der dominerer midten af lokalet.

Og mange gæster vil nok holde godt øje med netop køkkenet, for en af landets største kokkenavne (også fysisk med sine næsten 2 meter) åbnede nemlig stedet og fik lynhurtigt en Michelin-stjerne. Torsten Vildgaard hedder han, og han var kreativ chef i otte år på Noma, og dermed en af hovedmændene med ansvaret for at gøre den til verdens bedste restaurant. I 2017 blev han hevet tilbage til Noma v. 2.0, og dermed overtog chilenske Damian Nicolas Quintana køkkenchef-rollen.

Se billedserien: Så flot er det hos Studio

Studio ligger hævet i 1. sals højde med direkte udsigt til kanalen og Noma på den anden side. Det er svært ikke at blive lidt forelsket i den her udsigt. Foto: Rasmus Kramer Schou

Menuen
Et lyst gulv bliver brudt af de store mørke borde. Dem langs vinduerne er høje borde med stole omkring, der ligner moderne barstole, og giver lokalet en levende dynamik.

En 9-retters frokostmenu på Studio koster 1000 kr. og 850 for matchende vinmenu, deluxe vinmenu for 1.200,- eller juiceforløb til 450,-.

Læs også: Prøv Studios køkkenbar til en brøkdel af prisen

Om aftenen er der to muligheder. Den ene er køkkenoplevelsen- den koster 600,- for 6 serveringer, hvor man sidder i køkkenbaren og ser kokkene kreere maden på første parket.
Den anden er STUD!O-oplevelsen, der for 1.300,- byder på 12 serveringer, der løbende ændrer sig med årstidens bedste og lækreste råvarer. Hertil kan tilkøbes vinmenu for 1.000,-, deluxe vinmenu for 1.500,- eller juiceforløb for 550,-.

Morten Magh er restaurantchef og styrer professionelt gulvet uden nogen som helst slinger i valsen.

Masser af stemning og samtaler der fylder lokalet. Foto: Rasmus Kramer Schou

Nye smage
På tallerkenen har Damian Nicolas Quintana et ønske om at præsentere gæster for ting, de ikke har smagt før, men meget gerne ville ønske at smage igen og hans chilenske ophav kan også spores. Cevichen har f.eks. gennemgået en klar opgradering og bliver pludselig gourmet i sarte hvide nuancer.

Navnet Studio henviser både til, at det er holdets studio hvorfra de kan udforske gastronomi, og faktisk er højttaleren i restauranten også af samme kaliber som dem i professionelle lydstudier, så det ene passer til det andet.

Læs madanmeldelsen af Studio her

Torsten Vildgaard på hjemmebanen. Foto: Rasmus Kramer Schou

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

AOK Tjenester