Siden 2000 har Wok Shop Cantina i Ny Adelgade haft så meget succes, at bagmanden Kenneth Heske for et par måneder siden åbnede en to’er på Melchiors Plads på Østerbro. Konceptet er nøjagtig det samme som i city: Klassiske thairetter tilberedt en tand mere samvittighedsfuldt end gennemsnittet serveret i enkle og kantineagtige, men dog æstetiske omgivelser, som man kender det fra f.eks. Wagamamma.

Man bør således notere sig, at Wok Shop ikke er en fuldblodsrestaurant, men snarere et spisehus og fast food outlet, som også leverer to go. Gæsterne bænkes ved store fællesborde og støjniveauet er oprigtigt talt infernalsk – restauratøren burde overveje at sætte et par dæmpende plader i loftet. Det første som mødte os på vej ind var et ungt par på vej ud for at finde et andet mere støjsvagt spisested.

Vi blev anvist et højbord med barstole og udstyret med menukort. Jeg noterede mig, at samtlige retter er thailandske klassikere til hovedretspriser fra 109 til 140 kr. – hvilket er lidt over byens almindelige thaidrevne thairestauranter. Ud over de obligatoriske rejechips valgte vi også en stribe forretter – kyllingevinger, satay, tod man plaa kommer alle i trestyks-serveringer, så tre mand høj, som vi var, var det nemt at dele. Vi bestilte også en enkelt portion suppe, den klassiske Tom yam goong, som jeg har spist utallige gang også rundt omkring i Thailand, så den tjener som et godt referencepunkt. Tillige to hovedretter, bøfsalat og and i rød karry, og så gjorde jeg det meget klart for servitricen, at vi ikke ville have det hele på én gang. Forretter først, så suppe og hovedretter til sidst. »Nej, nej,« forsikrede hun, det hele kommer dumpende stille og roligt, efterhånden som det bliver lavet.

Snart havde vi en stor skål chips på bordet og et par lette og forfriskende Beerlao (øl fra Laos til 35 kr.) til at tage det værste af tørsten. Og før vi endnu var i nærheden af at have tømt skålen kom samtlige fire forretter og suppe ind på bordet. Vi nåede dårligt nok at smage på disse retter før også de to hovedretter kom ind – her gjorde jeg naturligvis indsigelse og tjeneren fjernede den røde andekarry igen – sådan en er ikke sjov i lunken tilstand. Bøfsalaten lod han dog stå, idet den i sagens natur allerede var lunken.

Er der noget jeg hader i forbindelse med mad, så er det stress, og det bragte denne aften til fulde i form af støj og ikke mindst dampende mad, som stod foran næsen på én blev kold alt imens man spiste om kap med tiden. Men godt var det meste bestemt: Ikke mindst de fem små knasende sprødstegte won tons med et hvid fyld som jeg aldrig fik dechifreret, og en skøn sesamoliebaseret dip – aftenens bedste indslag. Tod man plaa – de flade thailanske fiskefrikadeller som er rørt med rød karry, limeblade og slangebønner var som de skulle være, og ikke så meget mere end det. Det samme kan man vel sige om kyllingespydene (satay), som kom med den obligatoriske jordnøddedip. De panerede og dybstegte kyllingevinger var velkryderede og sprøde og smagte fint med den ledsagende, søde røde chilisauce.

Vi hastede igennem de appetizeragtige forretter, for ikke at den varme suppe skulle nå at dampe helt af. Om ikke skoldhed, så var suppen stadig brændende, da jeg fik den i munden, grundet det heftige chiliindhold. Det er i orden for sådan skal Tom yum være, smagen var god og tæt med masser citrongræs, limeblade, koriander, galangal og hvad der nu ellers hører til. Fyldet bestod hovedsaglig af hvide champignons og bare to tigerrejer, som til gengæld var ganske store og flotte – en god tom yum uden at være outstanding.

Jeg skal ærlig indrømme, at den 2006 riesling Qba fra Ziliken i Mosel (275 kr.) som vi havde valgt fra det relativt lille men udfra køkkenets valør særdeles fornuftige vinkort, havde svært ved at følge med her. Rieslingaromaerne passede fint og moselens restsødme lindrede de forbrændte smagsløg, men man skal nok op i kabinett eller spätlese for kunne at hænge på.
Bøfsalaten var rigtig god, klart over middel. Som traditionen foreskriver var en oksebøf stegt og skåret i skiver og vendt i en salat som her bestod af bl.a. næsten rå grønne bønner rå rødløg, mynteblade og hele tørrede røde chili, som man heldigvis kunne gå udenom. Dressingen som traditionelt består af fiskesauce og lime var fint velafbalanceret.

Andecurryen, der blev serveret med ris, var vi dog knapt så imponerede af: Før det første var vi langt fra færdige med forretterne, da den kom ind på bordet for anden gang få minutter efter at være gået ud, så den var godt lunken, da vi nåede så langt. Fyldet var i orden men kunne have været bedre: Ud over de tynde skiver andebryst, som der ikke var mange af, var der tomat i forskellige størrelser, et par eksotiske lichi-frugter og så rå rød og grøn peber, som jeg personligt nødigt spiser – dem ville jeg gerne have byttet for de forskellige thai auberginer, som jeg finder klæder curryen eminent godt. Her var vi altså ikke over middel.

Efter en dobbelt espresso var vi ude af døren igen – nærmest før jeg havde opdaget, hvad jeg havde spist. Det gør jeg ikke igen – i hvert fald ikke på den måde, hvis jeg igen lægger vejen fordi Wok shoppen på Østerbro bliver det for at snuppe en enkelt hurtig ret i farten. Trods den ødelagte aften skal jeg ikke udelukke at det kunne ske, for maden er generelt god nok at berettige en pris som ligger lidt over de fleste andre thaisteder – og hvor meget hovedret får man for 109-140 kr., hvis man f.eks. går ind på en café?

Forestillede man sig med andre ord Wok Shop med forbedret akustik og logistik, så kunne maden på en god dag godt bære fire stjerner. Den aften vi var forbi kan oplevelsen selv med den bedste vilje ikke takseres højere end tre.

Hvad: Wok Shop Cantina Østerbro
Hvor: Melchiors Plads 3, Kbh. Ø. Tlf.: 35 55 61 21
Hvor meget: Hovedret fra 115 kr.

Læs de bedste og værste restaurantanmeldelser fra 2008