
Baren er - i lighed med Baron & Baroness - indrettet af det engelske firma Andy Thorton, der har specialiseret sig i totaldesignede barer efter britisk tilsnit. Det kan virke lidt kunstigt med den tilstræbte patina i de mørke lokaler, men mange, heriblandt mange ægte britter med bopæl i Danmark, finder omgivelserne charmerende.
Jeg var ude med mine venner og besluttede at gå på Streckers Cafe & Bar på Axeltorv 2. Men en medarbejder fortalte os, at vi ikke kunne komme ind, fordi baren ikke ville kunne tjene på os. Jeg vil sige, at det var ren diskrimination, fordi han kunne se, at vi er fra Asien. Men jeg er skatteyder ligesom alle jer andre her i Danmark, og jeg har råd til at købe de drikkevarer jeg vil. Jeg bryder mig ikke om Streckers måde at behandle deres kunder bare fordi man er fra asien. Heldigvis er der mange andre barer i København hvor man kan lægge sine penge. Derudover er jeg helt enig i, hvad LadyBird og Daniel Holdt har skrevet.
Sammen med et par vendinder har vi oplevet lige precis hvad Daniel Holdt besrkiver nedenfor
og ja, jeg er fra asien.
Det Københavnske natteliv beskrives oftest som unikt og i verdensklasse. Især blandt byens indbyggere selv. Hvad mange af os ikke ved er derimod hvor begrænset en oplevelse det kan være at tage på opdagelse heri for en udefrakommende og det har jeg talrige gange bevidnet med udenlandske venner, især de der etnisk skilte sig ud og i særdeleshed dem fra mellemøsten. For nyligt var jeg dog i byen med 4 venner fra Filippinerne, der alle var i slutningen af 20erne og halvanden meter høje. Af dørmændene i indre by blev de langtfra behandlet på lige fod med andre, på trods af deres ellers helt fredelige adfærd. Enkelte steder blev de afvist med det argument at de ikke levede op til stedets dresscode og det til trods for at de var iklædt præcis tilsvarende jeans og sorte jakker som de øvrige, der blev lukket ind. Andre steder hørte jeg interessante udtalelser som ”vi tillader 30 asiatere per aften og denne grænse er allerede nået”. Værst var det dog på en bar ved navn Streckers, der på trods af filippinernes ID, der levede op til aldersgrænsen alligevel ikke blev lukket ind. De to dørmænd på stedet forklarede på dansk at de ikke kunne lukke folk ind, som de mistænkte for at ville prostituere sig. En ting jeg var meget flov over at måtte oversætte for dem.
Jeg mener IKKE at man skal give et sted en dårlig anmeldelse på baggrund af en enkelt uheldig episode med en tjener a la den Krista beskriver nedenfor, MEN jeg mener tilgengæld at det er særdeles relevantat at fravælge Streckers når de åbentlyst forskelsbehandler mennesker udfra etnicitet. Det er der rigtig mange eksempler på fra Streckers (som ifølge dørmændene har en kvote for hvilke og hvor mange udlændinge der må komme ind) og selv mener jeg at det bør få konsekvenser for ejeren af stedet. Heldigvis er der også vedtaget en lov for nyligt, der fratager udskænkningssteder deres alkoholbevilling, hvis de bliver dømt for diskrimination. Derfor bør man altid indrapportere lignende episoder og hvis det er muligt også dokumentere dem med optagelser.
Var der inde for noget tid siden og jeg har aldrig oplevet så dårlig betjening.. Har altid været glad for stedet og kommet der meget.. Men det er helt sikkert slut nu! Bartenderen glemte at åbne min hvidvin, diskuterede med mig da jeg ville have et glas med is, gav mig modvilligt et stykke papir og ville ikke låne mig en kuglepen.. Alt dette var okay, men da hun sagde til mig: "kan du ikke bare tage at skride kælling".. Tænkte jeg bar det var en tøs med et seriøst problemt.. Og smuttede stille og roligt afsted.
Men den får nu én stjerne for har haft det hyggeligt før.