Det betyder dog ikke, at mêlée bliver en sportsbar, selvom arbejdsuniformen tager udgangspunkt i de klassiske rugbytrøjer i jersey med stiv flip og manchetter.
”Det er humoristisk og ikke så højtideligt ment,” siger han.
”Vi åbner et uprætentiøst spisested, som tager udgangspunkt i rugbyens tredje halvej, hvor man mødes til god mad og vin”, siger han og beskriver Mêlée som "det bedste fra Ensemble, det bedste fra Luns og en god dosis erfaringer fra Paris.”
"På Luns var jeg både vært og altmuligmand, der lavede kaffe og vaskede op og fejede fortov", siger han.
"Nu vil jeg gerne tilbage og arbejde mere i køkkenet og eksperimentere med nogle ting, mens Dan og Helge er i restauranten".
”Mêlée” vil have åbent fra
tirsdag til fredag aften fra kl. 17.30. Køkkenet lukker kl 22.30.
Lørdagene vil være helliget særlige arrangementer såsom tema-aftener og
vinsmagninger. Menukortet bliver lille med 4-5 forretter, 4-5
hovedretter og 4-5 desserter – og masser af god vin.
Restauranten åbner i begyndelsen af december 2009.
Jens
Vestergaard åbnede i sin tid gourmetrestauranten Ensemble sammen med
Mikkel Maarbjerg og fik to michelinstjerner. Siden drev han Luns, som
han lukkede i november 2008 for at tage til Paris med sin hustru og
sine to børn for at blogge om mad og mode.
Af Troels R. Krøier12/11/09, 11:14
Kan dårligt vente!
glæder mig som bare fanden! og københavn kan altid bruge en Bib gourmand mere!
Held og lykke herfra
-Krøier