AOK anbefaler
Frokost
Middag
Søndagsfrokost
Søndagsmiddag
Japansk
Sushi
Trendy

Maden
Foruden de velkendte menuer med nigiri-sushi og et hav af ruller, sælger Sticks'n'Sushi også både kolde og varme retter inspireret af det japanske køkken. Du også købe sashimi (rå fisk) og nigiri-sushi stykvis med de mest almindelige typer fisk.
Øl og vin
Udvalget af japansk øl og godt, dansk øl er fint, så det er ikke svært at finde en type, som du kan lide. Foretrækker du en forfriskende, lys øltype, skal du bede om en Asahi. Vinkortet er pænt og overskueligt. Prøv et glas champagne til din sushi - du risikerer at blive forfalden til kombinationen. Er du til saké er udvalget stort, og du kan også smage den japanske blommevin.
Til børnene har Sticks'n'Sushi et særligt menukort med sticks, grøntsagsstave og ruller, og de kan f.eks. få en flaske øko-saft eller en smoothie til.
Indretningen
Modsat de hidtidige filialer sidder du her omkring fire store kvadratiske borde med en hvid søjle i midten, hvor der er plads til 10-12 gæster, eller i båse overfor hinanden to og to langs den ene væg. Bordene er belagt med et sort materiale, som minder om læder, ligesom de lave bænke, du sidder på.
Gå ikke glip af et besøg på de flotte toiletter, selvom de er svære at finde (kig efter en smal indgang på venstre side af det åbne køkken). Toiletterne er kæmpestore og helt i sort, bortset fra den fritstående, cylinderformede vask i italiensk formgivning.
Sticks'n'Sushi på Istedgade åbnede i 2003, som kædens femte filial og indtog dermed
Vesterbro, som indtil da var lidt af en ørkenvandring for sushi-elskere.
Mere sushi
Se AOKs
liste over Sticks'n'Sushis filialer og sushibarer, hvor
Sticks'n'Sushi er nævnt
Når man i forvejen er vild med sushi er det svært at sige noget negativt om stedet!
Sushi af virkelig god kvalitet, lækker atmosfære, og fed beliggenhed.
Kunne spise der flere gange om ugen, hvis pengene var til det!
Lækkert, lækkert, lækkert! Sushi af virkelig god kvalitet :D
jeg havde forleden inviteret min kæreste ud på en date. Det skulle ske i forbindelse med Sticks'n'Sushis facebook kampagne som kører disse dage, hvor man ved at nævne at have set tilbuddet kunne får en gratis velkomstdring. Anyway, på selve aftenen ville jeg holde det skjult for min sushi-elskende kæreste, at det var Sticks' i Istedgade vi skulle hen på. Glæden var stor da det blev afsløret og forventningen selvfølgelig høj.
Tjenerne var helt i spildop og stemningen i hele restauranten var høj! Vi fik en hyggeligt hjørneplacering, så vi rigtig kunne sidde tæt og hygge os. Det var det vi havde lyst til, men faktisk hjalp den generelle super gode stemning ved det hyggelige 'fælles'bord med sidemænd til, og vi blev i endnu bedre humør. Servicen var god, til tiden og maden smagte SÅ dejlig. Alt i alt en rigtig dejlig velkomponeret helhedsoplevelse! Jeg fik plusser i bogen hos kæresten - og så er lykken jo gjort;-)
Mandag d. 25. oktober 2010 var vi 7 personer ude og spise på Sticks'n'Sushi Istedgade.
Der var ingen ventetid på at få bord og vi fik menukort med det samme. Drikkevarer fulgte rimeligt hurtigt efter, og de små forretter vi havde bestilt kom i løbet af ingen tid. Da vi herefter skulle til selve sticks og sushien, var der heller ingen ventetid. Vores tjenerinde var utroligt sød og hjælpsom, og jeg kan overhovedet ikke genkende de negative beskrivelser af betjeningen her - men kommentarerne er også af ældre dato.
Maden var der ikke en finger at sætte på - store stykker sushi, der var virkelig vellavet med masser af smag og struktur, og også vores sticks var super gode! Topklasse!
Eneste ting der holder stedet fra at få alle 6 stjerner i min bog, er de lige lovligt høje priser - men vil man have god mad og betjening må man jo betale for det :)
En KLAR anbefaling!
Ikke et sted jeg ville skrive hjem om, ekstrem dårlig serivce. Det undrer mig foreskellen er så stor fra fra den i Hellerup.
Her er er en atmosfære, maden er i orden og har endnu ikke kunne sætte en finger på deres service.
Har svært ved at forstå hvorfor man skal stå og vente i mere end 10 min ved indgangen før, at bare én af de 4-5 tjenere der står ved kassen henvender sig til en og spørger, om de kan hjælpe med et bord??? Har bestemt mig for, at jeg næste gang vil prøve bare at sætte mig ved en ledig plads. Måske dette kan få dem til at henvende sig til mig?... Det er da et forsøg værd!Ellers er det ok sushi, og når tjenerne endelig vågner op, er de trods alt klar over hvad det er, de serverer
Er selv tjener ( hverken på Noma eller en anden Michelinrestaurant), og må simpelthen kommentere på dit indlæg. Drikkepenge plejer som regel at komme helt af sig selv når, man yder en GOD service... Ingen service, ingen drikkepenge. Det er ikke rocket science, hverken i dag eller i 70'erne :-) Har sjældent oplevet god service på Sticks, og jeg må give de sure opstød ret herinde. Kan man som TJENER ikke "overskue" kunder der ikke kan beslutte sig for hvad, de skal bestille, er snærende sure (bevares, du behøver jo ikke indgå i en dybere dialog med dem), har for travlt, eller forventer, at vi henter de ting, de har glemt at bestille, så SKAL MAN IKKE VÆRE TJENER! Kan man ikke se ud over dette som tjener, så siger det også sig selv, at der ikke kommer drikkepnege på bordet.
Jeg elsker også sushi og er lykkelig for, at der er mange andre og langt bedre alternativer i København.
Jeg er så fucking træt af gæster der ikke fatter hvad god service er!! Jeg kommer tit på stick N' Suchi, både på østerbro og på vesterbro, og da jeg selv arbejder som tjener og bartender kender jeg alligevel lidt til branchen. Ud over mit eget sted, er der ikke mange steder hvor man kan undgå tømmermænds/eksamens/idontgiveafuck tjenerne, på små kæder eller cafeer, så skal du tage på noma eller andre gurmet resturanter med udd. personale.
Men på stick der går de op i at bruge mange timer på gulvet, og det giver deres ansatte overskud og tid til charme og god service og det er godt nok lækkert når man går ud og bestemt en mangel varer. Jeg elsker deres mad, Har aldrig blevet råbt af eller behandlet dårligt selv ikke de gange hvor det har taget mig 45 min at beslutte mig, og de spørg endda gentagende gange om de ikke må få lov til at forklare hvad jeg spiser, de hælder oven i købet mine drikkevarer op for mig og griner af mine venners dårlige jokes. Jeg kunne ikke lide suchi før jeg spiste på sticks, men nu er jeg lettere afhængig (farligt og desværre lidt dyr vane, men så meget det værd!)
Jeg håber en dag aok.dk laver en side hvor vi tjenere og bartende kan få lov til at svine jer mavesure gæster til, der ikke forstår at opføre jer ordentligt, ikke kan finde ud af at bestille rigtigt, er snærende, sure, har for travlt, forventer at vi har tid og lyst til at lige hente de der 300 ting i glemte at bestille (i har kun jer selv at tænke på men vi har jer og alle de andre gæster at tænke på)! eller i det hele taget: knipser, råber eller på andre måder opføre jer som uopdragne, små børn på 3 år! Tjenere, kokke, bartendere - vi er også mennesker, vi vil gerne give jer god service og give jer en god oplevelse, men det kræver at i opføre jer som dannede mennesker! Undskyld til sticks n' suchi fordi mit sure opstød skulle komme ud her, men jeg mener jeg har aldrig haft bedre service end i giver i dette segment af branchen og for det skal i have tak! Keep up the good work - til jer andre GIV DRIKKEPENGE!! , vi lever ikke i 70'erne mere!
Hvis man ikke kan holde kunderne ud eller, har lyst og overskud til at yde en god service, så forstår jeg simpelthen ikke hvorfor, man vil være tjener???... Forstår så langt fra heller ikke den arrogante attitude! HALLO, du er tjener i en restaurantkæde, træd da ned af din piedestal. Sticks er faldet gevaldigt af på kvaliteten, og deres manglende service og tjenere der mest af alt virker som om, at de er i aktivering, hjælper ikke på det.
Har egentlig med fornøjelse spist mange gang på 'sticks..', men er blevet lidt træt af dem. Synes kvaliteten på maden er faldet på det sidste, det svinger meget fra gang til gang hvor frisk det er. Har oplevet at komme hjem med sticks som var ISkolde og tydeligvis ikke frisklavede. Og Ebi Tempuraruller, som ikke var sprøde i tempuraen. Og hvorfor springer de over hvor krabbe-gærdet er lavest, og bruger kunstigt "krabbe-kød" - såkaldte crab sticks eller 'kanikama' - i deres california ruller? Det er simpelthen for ringe, især til de priser de vil have for det.
Men okay sushi.
Har aldrig oplevet så uhøflige tjenere, de gjorde det rigtig ubehageligt at være der. Og da min ledsager som for første gang skulle smage sushi, spurgte hvad en maki var - svarede de vredt - KIG dog i menukortet..
Maden var dog ok, men alt for høj pris for sådan en service.
Så gik det jo galt for dem :-(
Ringede ned efter at have modtaget mad med deliverycph. fordi deres ingefær smagte sært og var trevlet. Ingen forståelse og meget uforskammet manager i den anden ende, som overhovedet ikke imødekom mig. Udover dette er det umuligt at få personalet til at tage sig af kunderne for tiden, da de har for travlt med at dyrke sig selv/hinanden. Ydermere har der været forglemmelser i ordrerne, utyggelig tang, mgl. karamel på tempura ebi rullerne osv på det sidste. Og efter deres kommunikationschef var uenig med at vi ikke var tilfredse med vores måltid sidst er jeg altså lidt ovre Sticks'n'Sushi í Istedgade.
'Irasshai-mase!', jaja, helt sikkert...
I really love Sticks and sushi! the restaurant is fantastic! the service is top professional! the prices are right. You just get the best sushis at a reasonable price! the kitchen is sending sushis very quickly which is perfect! Sometimes one roll is not as good as it should, t happens... if it does, just say it and you ll get it back in no time! that s what i call service! Congrats Sticks and sushis! keep on the good work!
jeg synes det er god sushi. Dog var flere af rullerne så bløde at det umuligt at få dem op af tallerkenen.
Først havde vi fået et bord, og så fik vi besked, af en ret snobbet tjener, på at rykke over til et andet. Så fik vi et bord ved siden af indgangen, hvor tjenerne stod og snakkede privat, og en telefon der ringede hele tiden. Det var ikke den fedeste måde at spise dyrt på. Dog fik vi en anden flink tjener, som ikke fik os til at føle os i vejen.
Jeg synes det er virkelig god sushi. Godt udvalg af drikkevarer. Dog synes jeg, at det er meget irriterende at sidde på taburet lignende stole. Giv mig et ryglæn, for så kan man meget bedre sidde og hygge sig og slappe af. Foretrækker Sticks'n'Sushi på Gl. Kongevej.
Desværre har jeg haft en utrolig dårlig oplevelse med sushi'e hos sticks, der har gjort at jeg aldrig nogen sinde skal have sushi igen. Prøv at gætte hvad?
Mit stamsushisted, hvor de er bedre til at lave sushi end f.eks. i østre farigmagsgade. Gode sushi og gode sticks og elegant og anderledes måde at sidde på. Prøv også den ret gode blommevin.
Indrettet pænt. Maden er forfærdelig. Har været nødt til at spise der et par gange og har fået take away på arbejdet.
Fisken er ofte skåret forkert så den får konsistens af tyggegummi, og helt frisk er den ikke, selv om det selvfølgeligt kan være svært at afgøre med take away. Konsistensen i risene er ofte alt for fast. Opleves som maskinlavet. Ikke for folk der holder af sushi.
Hiroshi
Et af mine absolut favoritsteder. Pisselækkert! Altid frisk sushi og god service. Kunne godt undvære den svært påtagede hilsen ved indgang i restauranten, men ser gerne igennem fingre med overivrighed når man føler at pengene er godt givet ud hver gang.
Sushi på samlebånd. Men de har en sikker hånd, god kvalitet og spændende kreationer. Det skuer øjet med alt for mange forberedte ruller mm. og lidt for løse hænder i selve udførelsen af dette håndværk. Det går lidt for stærkt. Stram op,i har en succes.
God service og god sushi! Hvis der er fyldt er det jo en mulighed at tage maden med- det super nemt!
God sushi. Lidt dyrt, men tilgengæld er det altid godt. Der er dog ofte fyldt, så bordbestilling er en rigtig god ide.
Tager ofte take-away, da jeg bor lige rundt om hjørnet, men hvis de skal have mere en 4 stjerner fra mig skal de stramme lidt op på deres maki ruller, der godt kan være lidt løse i det.
Altid godt, men regningen løber hurtigt op!
Indretningsmæssigt mener jeg at det her er den fedeste Sticks & Sushi restaurant. Maden er som alle de andre steder.
Der er efterhånden en hel del Sticks'n'Sushi i København. Denne her på Istedgade har en hyggelig indretning og det er lækkert med at Sushi sted har andre retter. Så man kan prøve lidt mere af hvad den Japanske mad menu byder på.
Jeg vil fraråde at købe de allerbilligste maki ruller da de ikke indeholder så meget indhold og ender med at være lidt kedelig. Selvom en Maki rulle er 90% ris, behøves det hellere ikke kun smage af ris :)
Fantastisk sushi, super service og elegant indretning.
Synes det er et okay sted. Gode, store makiruller til ok priser