AOK anbefaler
Brunch
Frokost
Middag
Japansk
Sushi
Trendy

Læs Svend Rasmussens anmeldelse af restauranten fra sept. 08 her.
Det havde længe været Sticks'n'Sushis ambition at udvide territoriet og første bastion udenfor Valby Bakke blev filialen på hjørnet af Skolegade og torvet Tingstedet ved Valby Langgade. Spisestedet er den yderste del af Spinderiet, som er bydelens gamle bomuldsfabrik, der er bygget om til shoppingcenter i glas og stål.
På spisekortet finder du - ligesom i Sticks'n'Sushis andre filialer - de samme rå fisk, sticks, menuer og retter, som du kender fra take away-menukortet, men ofte vil filialens kokke også have en dagens specialitet at friste gæsterne med.
Lokalet har fem meter til loftet og plads til 60 siddende gæster ved langborde. Baren, hvor du også henter take away, ligger for enden af det meget lange lokale, hvis længde fordobles af en spejlvæg bag baren. Vil du ikke gå hele vejen gennem restauranten, findes der en dør ind fra Skolegade.
Gulvet skinner rødt og væggene er i rå beton. Over bordene hænger store gummiagtige blade, som har til formål at skabe hygge omkring bordene, så gæsterne ikke føler sig som små myrer i en stor tue. En trappe i venstre side af lokalet fører op til 1. sal, hvor toiletterne ligger. Bliver det lige fancy nok for din smag, kan du lade dig indlægge på den anden side af Skolegade, hvor værtshuset Valby Kro har et skilt i vinduet med påskriften Skadestue.
Maden
Foruden de velkendte menuer med nigiri-sushi og et hav af ruller, sælger Sticks'n'Sushi også både kolde og varme retter inspireret af det japanske køkken. Du også købe sashimi (rå fisk uden ris under) og nigiri-sushi stykvis af de mest almindelige typer fisk.
Udvalget af japansk øl og godt, dansk øl er fint, så det er ikke svært at finde en type, som du kan lide. Foretrækker du en forfriskende, lys øltype, skal du bede om en Asahi. Vinkortet er pænt og overskueligt. Prøv et glas champagne til din sushi; du risikerer at blive forfalden til kombinationen. Er du til saké er udvalget stort, og du kan også smage den japanske blommevin. Udvalget af funky ikke-alkoholiske drikkevarer er pænt.
Til børnene har Sticks'n'Sushi et særligt menukort med sticks, grøntsagsstave og ruller, og de kan f.eks. få en flaske øko-saft eller en smoothie til.
Sticks'n'Sushi i Valby åbnede i 2008.
Mere sushi
Se AOKs
liste over Sticks'n'Sushis filialer og sushibarer, hvor
Sticks'n'Sushi er nævnt.
Har været her flere gange og synes betjeningen er rigtig god. Der som arbejder der, er virkelig servicemindede og de er altid søde ved mine små piger. Jeg vil dog sige, at efter at mange nye sushi-steder har set dagens lys indefor de sidste par år, og man derfor har prøvet forskellige steder, så synes jeg generelt ikke Sticks and Sushi er så fantastiske mere. Deres Nigirier er tynde og fisken ikke så tyk, så jeg må indrømme, at jeg mest bruger stedet nu, fordi det er nemt lokationsmæssigt, da jeg efterhånden synes prisen er lidt krydret i forhold til hvad man får. Men det er altid frisk og ligger nu også rigtig godt i maven :)
Fredag den 30. september var det skøøønt vejr...sol og varme. jeg spiste den dejligste sushi i selskab med min datter......man kunne sidde udenfor....uhmmmmm...hvor vi nød det, og kølig hvidvin i glassene.... Super betjening af en sød lyshåret tjener-pige...har været her før og kommer gerne igen..TAK sir' Mette og Mor.....
Jeg har spist her mange gange. I hvert fald 15 gange. Hver gang jeg har spist på restauranten har jeg fået en rigtig god behandling. Tjenerne er søde og fisken er FRISK! :-) Kun positivt herfra.
Jeg har spist her mange gange. I hvert fald 15 gange. Hver gang jeg har spist på restauranten har jeg fået en rigtig god behandling. Tjenerne er søde og fisken er FRISK! :-) Kun positivt herfra.
Jeg var på Sticks 'n' sushi i Valby d. 11. marts. Jeg fik en sashimi 'n' salad med tun og en konkurs (8 maki ruller). Man kan vælge mellem 3 forskellige salater til sashimien, hvor jeg valgte krebsehaler med bl.a. mango og avocado. Salaten var rigtig god, men så stopper det desværre også her. Tunen så mat og kedelig ud i overfladen og virkede som om den havde ligget alt for længe i køleskabet. Endvidere smagte den af absolut ingenting, hvilket vel bare understøtter køleskabsteorien. Makirullerne i konkursmenuen nægter jeg at tro på var nylavede. Risen var på grænsen til at være indtørret - igen som om at de havde ligget i køleskabet lidt for længe - og smagen manglede.
Betjeningen var udmærket, selv om der var en enkelt smutter med drikkevarerne, der blev glemt.
Alt i alt vil jeg ikke give mere end to stjerner, for snakker vi sushi, er det helt essentielt, at maden er absolut frisk. Endvidere mener jeg også, at man får lov til at betale for sushien på Sticks 'n' sushi set i forhold til størrelsen på sushien, der klart er markedets mindste!
Rigtig god sushi! Og super sød og hurtig betjening;0)
Der er ikke meget at sige - God Sushi, god service og fede omgivelser! Helt klart et besøg hver!
Bare lækkert sushi!
"Anden, laksen & deres venner" får 5 stjerner!
Har lige fået en omgang take away fra Sticks'n'Sushi's nyåbnede afdeling i Valby, hvilket desværre var en kedelig oplevelse, hvor der var langt imellem pris og kvalitet. Nigirierne var for lange og tynde og kunne slet ikke holde sammen, grøntsagerne var tørre og smagen var i det hele taget uinteressant. De får dog en stjerne for deres spændende udvalg af drikkevarer.