Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 14/04/16

Steak Royal

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Bøf, sovs og fritter. What more does a girl need? AOK fik æren af at skyde billeder af og smage på den allerførste steak, der nogensinde har forladt Steak Royals køkken. Vi har dog stærke planer om at vende tilbage, når restauranten er åbnet for alvor. Det sker tirsdag den 5. april. Foto: Rasmus Kramer Schou

    Bøf, sovs og fritter. What more does a girl need? AOK fik æren af at skyde billeder af og smage på den allerførste steak, der nogensinde har forladt Steak Royals køkken. Vi har dog stærke planer om at vende tilbage, når restauranten er åbnet for alvor. Det sker tirsdag den 5. april.

    Foto: Rasmus Kramer Schou
  12  
Madklubbens store kødpalads på Regnbyepladsen lige overfor Rådhustårnet byder på klassiske Madklubben-stemning og masser af kød.

Det er nogle vilde lokaler.

Lige her, midt på Regnbuepladsen har der tidligere ligget et homodiskotek og senest kendisfrisøren Dennis Knudsens restaurant Kontrast, som dog kun holdt 3 uger. Men da han lukkede igen, stod Madklubbens founding father - Anders Aagaard klar til at rykke ind i de to etager med direkte kig til Rådhustårnet og stor udeservering om sommeren.

Alt i alt er der over 200 siddepladser på Steak Royal. Da AOK var forbi, var håndværkene stadig igang med at bygge en integreret vinkælder, som man kan kigge ind i, når man tager turen ned ad trappen fra stueetagen til kælderen. Foto: Rasmus Kramer Schou

Hvis du har besøgt Bistro Royal på hjørnet af Kongens Nytorv og Gothersgade, vil du kunne genkende stilen på Steak Royal på Regnbuepladsen. Her går sofaerne, de høje træpaneler og lamperne igen. Selv om farverne er ændret lidt, er det tydeligt, at man har forsøgt at ramme samme stil fra en klassisk pariserbistro tilsat en god portion københavnercoolness.

Se billederne her: Her er Madklubbens nye kæmperestaurant

Derudover er her fyldt med hvide marmorborde, kernelædersofaer og Børge Mogensens Folkestol i røget egetræ. I stueetagen er der desuden kig til køkkenet gennem et stort vinduesparti lavet i såkaldt “svømmehalsglas”, hvor ruderne har et fletværk af små metaltråde indeni.

Ud over Anders Aagaard hedder partnerne Lars Bertelsen og Nils Petter Bro - samme konstellation der i forvejen driver Bistro Royal på Kongens Nytorv.

Her er over 200 siddepladser og menukortet er selvfølgelig rigt repræsenteret med proteiner.

Bøf, sovs og fritter. What more does a girl need? AOK fik æren af at skyde billeder af og smage på den allerførste steak, der nogensinde har forladt Steak Royals køkken. Vi har dog stærke planer om at vende tilbage, når restauranten er åbnet for alvor. Det sker tirsdag den 5. april. Foto: Rasmus Kramer Schou

Côte de boeuf er bøffernes konge og højrebskolossen vejer næsten et kilo og serveres for 450 kr., men så rækker den også til 2 personer. Priserne for en bøf på Steak Royal starter på 150 kr. Og er man ikke lige til rib-eye og oksemørbrad, så er her faktisk også en del fisk på menuen. Både i forretterne (75 kr.) og som pigvar, hummer og hele grillede fisk.

Når hovedemnet er valgt, kan man så gå igang med at bestille de mange side-orders, ca. 12 forskellige at vælge i mellem og de ca. 8 forskellige saucer.

Steak Royal åbnede 5. april 2016.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.