Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 16/02/12

Spis som i stenalderen

  • Stjernekokken Thomas Rode fra Michelin-restauranten Kong Hans’ Kælder har lavet menuen til en ny fast food restaurant. Foto: Morten Germund

    Stjernekokken Thomas Rode fra Michelin-restauranten Kong Hans’ Kælder har lavet menuen til en ny fast food restaurant.

    Foto: Morten Germund
Stjernekokken Thomas Rode Andersen fra michelinrestauranten Kong Hans Kælde, fortæller hvorfor Palæo i Torvehallerne skal servere stenalderkost til moderne hulemennesker.

Selv smed han sidste år seks buksestørrelser ved at omlægge sine kostvaner og holde fingrene fra de stjernespækkede retter på arbejdspladsen og i stedet gå tilbage i tiden for at genfinde de ægte fødevare. Det gjorde han med stenalderdiæten.

»Jeg har aldrig haft det bedre. Det har virkelig ændret min hverdag, og jeg har fået masser af energi,« siger Thomas Rode, der hver aften toner frem på Kanal 5 i ‘4 stjerners middag’. Kosten er baseret på de fødevarer, som jægere og samlere levede af for 15.000 år siden. Det vil sige fisk, kød, bær, frugt og grønt. Tilsætningsstoffer, mælk, korn og ris er bandlyst.

Læs også: På vej: Michelinkokkenes stenaldermad

»Der er ikke noget hokus pokus i stenalderkosten. Man skal bare undgå alt, hvad der hedder sukker og stivelse. Det er faktisk ret let, hvis man tænker sig om. Jeg har ikke sat mig ned og læst store afhandlinger om emnet. Jeg forholder mig bare til, hvad man spiste, før landbrugssamfundet. Hvis de ikke spiste det dengang, kan det ikke være det, vi skal spise i dag,« siger stjernekokken.

Kostændringen har vendt op og ned på stjernekokkens liv. Han har mere energi og færre kilo. For netop kostens sunde virkninger er vigtig for tilhængere af diæten. Kosten forebygger diabetes og hjertekarsygdomme, som danskerne i disse år døjer med, samtidig er den effektiv både til at tabe de ekstra kilo og til at holde dem væk, da det er muligt at ændre sine kostvaner for livet med denne kost.

Men selvom det er blevet vane for mesterkokken at leve efter stenalderens kostprincipper, så er der stadig plads til nydelse.

En lur på sofaen
»Jeg er ikke hellig. Selvfølgelig skal der være plads til søde sager ind imellem, men jeg kan virkelig mærke det på energien. I går lavede jeg pandekager med ungerne, og bagefter blev jeg nødt til at gå hen og tage en lur på sofaen. Der skal være plads til den slags en gang imellem, men det skal ikke tage overhånd,« siger han.

Læs også: Her kan du spise i 2012

Thomas Rode brænder for stenalderkosten, og derfor var det naturligt for ham at blive konsulent på projektet med en ny fastfood restaurant, der udelukkende serverer stenaldermad.

»Jeg havde længe gået og tænkt over at lave sådan et koncept. Jeg synes ikke rigtig, man kan få noget ordentligt mad på farten. Det ender med at være en hotdog eller en kebab, hvor man smider brødet væk eller et kyllingespyd fra 7/Eleven. Der mangler et sted, hvor man kan få noget hurtigt at spise med gode råvarer,« siger Thomas Rode.

Restauranten åbner den 1. marts. Her har Thomas Rode stået for at skabe menukortet, der kommer til at bestå af fastfood, som vi kender det fra f.eks. pizza, suppe og hotdog, men med et stenalderligt tvist uden sukker, brød og stivelse.

Hvad: Palæo
Hvor: Torvehallerne
Hvornår: Åbner 1. marts

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

pizza uden brød

Jeg ved at pizzaerne som regel laves på en slags bund af fars af kød, æg, kerner, nødder m.m. :-)

 

Det lyder interessant, men

hvordan laver man pizza og hotdog´s uden brød?

 

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester