Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 29/01/18

Spis som en autonom konge: København har fået svensk anarki-restaurant

  • Restaurant Punk Royale på Dronningens Tværgade i København. Foto: Asger Ladefoged

    Restaurant Punk Royale på Dronningens Tværgade i København.

    Foto: Asger Ladefoged
  • Restaurant "Punk Royale" på Dronnings Tværgade i København er blevet anmeldt. Foto: Asger LadefogedRestaurant "Punk Royale" på Dronnings Tværgade i København er blevet anmeldt. Foto: Asger Ladefoged
  12  
Konceptrestaurant serverer caviar, trøfler og foie-gras blandt graffiti i smadrede lokaler.

Punk Royale startede sit vilde liv i Stockholm som en konceptrestaurant, og fik i starten af 2018 sin egen afdeling i kongens København.

Konceptet er det samme: De mikser den skæve undergrund med den moderne og luksuriøse madscene - eller som madanmelder Søren Frank skrev, da han besøgte stedet og kvitterede med fire ud af seks hjerter:

»...ligner noget, der kunne være sket, hvis BZerne havde lavet »ta’ selv«-raids i Kong Hans’ køleskaber og derefter serveret foie gras, hummer, caviar og trøfler i det gamle ungdomshus på Jagtvej på Nørrebro«.

Restaurant "Punk Royale" på Dronnings Tværgade i København er blevet anmeldt. Foto: Asger Ladefoged

Det hele er meget hemmeligt, hjemmesiden røber ikke andet end en adresse - menu og priser må man således spejde langt efter. Men man kan bestille den store menu til 995 kr. og får så serveret 20 serveringer og drikkevarer.

Læs også: Ny asiatisk grillbar: Sådan har du aldrig smagt pølse i brød før

Når man ankommer til Dronningens Tværgade 10, (som før husede restaurant Kjøbenhavn), skal man ikke blive skræmt af vinduerne, som er blændet - her er åbent, og når man træder ind er det til en ordentlig omgang røg fra kanonen, der står og sætter stemningen aftenen igennem, som udførte 18. maj demonstranterne deres røg-dans mod polities tåregas.

Og så er 'teaterseancen' ellers i gang - alt i lokalet er trashet, graffiti på væggene, skramlede effekter og absurd oppyntning.

Restaurant "Punk Royale" på Dronnings Tværgade i København er blevet anmeldt. Foto: Asger Ladefoged

Men så kommer maden - hvis man kan høre tjeneren igennem musikken - og her er det så at twistet indtræffer. For mens rammerne skriger på dåsemakrel og tjald, så er råvarerne på Punk Royale netop ikke valgt fra det nederste trin i den gastronomiske kostpyramide, men derimod fra allerøverste hylde.

Læs også: Gourmet-falafelbar bruger laboratorieanalyse for perfekt opskrift

Caviar, trøfler, hummer, østers, pigvar og foie gras er hyppige gæster på menuen, men alting bliver stadigvæk serveret på - alternative - måder, så det passer ind i konceptet. Man skal være åben for lidt af hvert herinde, og det hjælper at have sin største ja-elefanthue på.

Restaurant "Punk Royale" på Dronnings Tværgade i København er blevet anmeldt. Foto: Asger Ladefoged

Hvad: Punk Royale
Hvor: Dronningens Tværgade 10, Indre By
Hvordan: Book bord her