AOK anbefaler
Cafekøkken
Frokost
Morgenmad
Natmad

Soupanatural er en lille, bitte økologisk morgenmads-, suppe- og cocktailbar i Guldbergsgade skråt over for Rust, som bliver drevet af to unge, kosmopolitiske geografer, som tror på, at det kan lade sig gøre at sælge sund, økologisk mad til rimelige priser i en retro-trendy, hyggelig biks bygget på principper om bæredygtighed.
Fra tidlig morgen sælger soupastars Kristian Nørlyng og Nicolai Jæpelt økologisk morgengrød, yoghurt, smoothies og vitaminas, som brasilianerne kalder smoothies, når de er tilsat havregryn for at mætte mere. Du kan enten slå dig ned og læse morgenavisen og tænde den bærbare og checke mails, hvis der er plads og tid, eller tage morgenmaden med. Det gælder i øvrigt for hele Soupanaturals sortiment, der også tæller to-go-cocktails, som fås indtil klokken 02 torsdag, fredag og lørdag.
Alting - også sprutten i cocktails'ne - er så vidt muligt økologisk, og supperne er 100 procent økologiske. Soupanatural arbejder på at få et helt økologisk menukort. Servietterne er lavet af brunt genbrugspapir, og hele konceptet bygger på principper om bæredygtighed; at Soupanaturals produkter ikke forurener eller på anden måde belaster miljøet.
Supperne fås i flere versioner hver dag, fortrinsvis uden kød. Den første portion er klar klokken 11 og udvalget svinder, som dagen skrider frem. Du kan vælge mellem en lille portion, som er perfekt som et sundt mellemmåltid, eller en stor portion. Du får dem serveret i et isolerende bæger med låg, så de kan holde sig varme, indtil du når hjem eller frem.
Soupanatural åbnede i april 2008.
190 kr betalte jeg, for en "stor" chiligryde og en "stor" Jordskokkesuppe med brød til 2go, til min kæreste og mig. Supperne smagte helt fint, men man blev ikke ret mæt af dem, og de stykker vi brød vi fik med var ud over at være fuldstændigt skævt skårret - også fuldstændigt tørre. Man regner med at få mere når man betaler 190 for mad til to.
overskriften siger nok.
Jeg var forbi og hente take away suppe i dag, og der er virkelig en rigtig fin stemning i lokalerne på Guldbergsgade, men de to kartoffel/porre supper, som jeg købte, er noget af det kedeligste, jeg længe har smagt. Brødet til var fint, men meget kedelig oplevelse ellers: måske manglede der bare salt? I hvert fald kom den eneste smag i supperne fra de få persilleblade, der svømmede rundt i dem. Det er skønt med et økologisk koncept, men det bliver ikke til mere en 2 stjerner (1 for konceptet og 1 for stemning), for jeg kunne ikke drømme om at give 48 kr. for så kedeligt et produkt igen...
Og hyggelig betjening. Et godt sted at starte før man tager videre i byen.
Soupanatural er et super lækkert og tiltalende koncept. Jeg har smagt to varianter af de sunde, økologiske supper - én på ingefær og mungbønner og én på tomat og kikærter - og begge smagte helt fantastisk!!
Portioner er lidt små, og brødet så ikke så lækkert ud (hvidt), men alligevel gode anbefalinger herfra.