Brunch
Frokost

Det uhøjtidelige navn rimer med stedets serviceniveau. Når du har læst menukortet, som hænger oppe ved disken, bestiller du og betaler. Drikkevarerne får du med ned, maden bliver serveret ved dit bord, når den er færdig. Denne fremgangsmåde kan give lidt kø og ventetid, så det er en god ide, at stille sig i kø ved lugen, inden løven i maven for alvor begynder at knurre. Får du brug for et toilet, ligger en dertil indrettet hvid skurvogn parkeret 30 meter fra cafeen.
Menukortet er småt men godt til frokost og aften: sandwich, salater, ost, en burger og en T-bone-steak på grill. Foruden vand, øko-sodavand, vin og øl, serverer Sommerhuset fem champagner glasvis. De fire er fra Moet & Chandon, den sidste er fra Veuve Cliquot (også kaldet Den Gule Enke).
Du kan også få mad og vin to go, hvis du vil holde picnic i det grønne, og Sommerhuset udlåner gerne en champagnekøler.
Børn er velkomne i cafeen, som både har ude-legetøj til låns og masser af plads at løbe rundt på. Sommerhuset har også en isbar, hvor de sælger isvafler.
Cafeen er ejet af Frihedsmuseet under Nationalmuseet og drives af Nana Wad og Steen Tronsgaard. De har også en lille cafe omkring en af de gamle aviskiosker på Kongens Nytorv, som hedder Kong Petit.
Sommerhuset åbnede i 2006.
vi faldt nærmest over denne lille plet bag Frihedsmuseet og blandt en masse turister bænkede vi os i solen. Den stod på kaffe, brunch og tranebærsaft (de havde ikke friskpresset appelsinjuice).
Brunchen bestod af en velsmagende spinat og æggeservering, noget laksesalat, lidt parmaskinke, et par oste og lidt syltetøj. Dertil tronede et stort glas friskskåret frugt. Ok uden at være fantastisk.
Det bedste var at sidde i solen og lytte til turisternes snak om København.