Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 20/02/13

Sørens køkken - fundraisingmiddag

Tidspunkt

Søndag 3. mar. 2013, kl 17:30

Odd Fellow Palæet

Bredgade 28
1260 København K

 

  • Foto: Fabian Bimmer Foto: Fabian Bimmer
Han ejer verdens bedste restaurant, men i øjeblikket kæmper René Redzepi for et helt andet køkken. Og landets bedste kokke bakker ham op.

...

Egentlig er han 'bare' en passioneret landmand. Men Søren Wiuff er også blevet lidt af et ikon. Den 56-årige selvbestaltede nørd er blevet selve symbolet på Danmarks succes i den gastronomiske verden. Han er Mr. Grøntsagspusher nr. 1, og alle restauranter der er noget indenfor musikken benytter sig af hans smagfulde frembringelser fra Lammefjorden.

Hans asparges er legendariske, og i over 25 år har han gået forrest i bestræbelserne på at lede efter mere smag og nye former, farver og vinkler på sin grøntsagsproduktion, og har egenhændigt bevist, at Danmark kan producere verdensklasseråvarer, hvis bare vi gør os umage.

"Søren Wiuff er en ildsjæl, hvis udvikling af grøntsager er et vigtigt kapitel i den fortælling om ny nordisk mad, som vi forsøger at give videre til gæsterne på Noma. Nu er det på tide, at vi giver Søren noget igen," siger Nomas køkkenchef René Redzepi.

Og når han siger, 'give noget igen', så mener han det helt oprigtigt.

Søren Wiuff skal nemlig have et nyt køkken. Derfor er René Redzepi gået sammen med en række gode kolleger om at rejse de sidste penge til færdiggørelsen af et nyt gastronomisk undervisnings- og forsøgskøkken på grøntsagsavler Søren Wiuffs gård på Lammefjorden.

Pengene skal skaffes via en fundraisingmiddag, som nok skal få mundvandet til at løbe hos gastronomisk interesserede. Middagen bliver afholdt på Odd Fellow Palæet og bliver en potpourri, hvor en række af landets dygtigste kokke byder på hver deres ret og alle kokke er til stede ved middagen.

Dagens holdopstilling bliver:

  • Snacks (NaCl) "Rooster" kartoffel med friskost og rosetkarse
  • Lammefjordskartofler med færøske jomfruhummer og ramsløg (Claus Henriksen, Dragsholm Slot)
  • Kartofler, Søgræs og Rogn (René Redzepi/Daniel Giusti, Noma)
  • Bæredygtig skrubbe, muslinger, røg & løg (Michael Garre/Mie Bostlund, Odd Fellow Palæet)
  • Grillet kål, porrer med østerscreme og Limfjordsmuslinger (Kristian Møller, Formel B)
  • Rå okse - selleri - marv - syre (Mikkel Marschall, Sol over Gudhjem)
  • Wagyu med fermenteret kål, tørret fløjlsfod og fedtegrever (Francis Cardenau/Morten Ottesen, Umami)
  • Dansk "Stilton" med nøddebrød, urter og sneglevinaigrette (Rasmus Leck Fischer, freelance)
  • Chokolade, æble og Macadamianødder (Adrien Norwood, Geranium)
  • Jacob & Jakob Ice Cream (Jakob de Neergaard, Rossini Organics)

Selvom køkkenet bliver givet som gave til Søren Wiuff, er det samtidig et køkken til alle. Hans mission med køkkenet er nemlig at lære danskerne noget om alle de fantastiske grøntsager, der kan dyrkes i den fede, danske muldjord. I køkkenet er det meningen, at han og kokkene skal eksperimentere, udforske og undervise i grøntsagernes potentialer.

"Mit køkken skal være et åbent madlaboratorium, hvor formidling omkring grøntsager kan komme en stor gruppe mennesker til gode. For eksempel skolebørn fra de omkringliggende kommuner. Jeg vil lave nogle store events, hvor godtfolk kan komme og høre og smage, hvordan man tænker jord, planter, tilberedning og nydelse ind i en større sammenhæng," siger Søren Wiuff.

Hvad: Sørens køkken, fundraisingmiddag
Hvor: Odd Fellow Palæet i Bredgade, København.
Hvornår: Søndag d. 3. marts 2013
Hvor meget: Kuvertprisen er 2.200 kroner inklusiv vin. Pengene vil gå ubeskåret til færdiggørelsen af køkkenet.
Hvordan: Køb billet her

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester