AOK anbefaler
Fransk
Gourmet
Frokost
Middag
Søndagsfrokost
Søndagsmiddag
Romantisk

Beliggenheden: Med landsbyens gadekær foran til at spejle sig i, skovbryn i ryggen og som nabo en gammel kirke og et slot er det ikke underligt, at Søllerød Kros gårdhave og store selskabslokaler er et meget populært sted at holde bryllup.
Maden: Stilen er klassisk fransk med masser af trøfler og foie gras i mange afskygninger, iklædt enkelte fornyelser og moderne opdateringer.
Desserterne: Den helt store tur hedder Søllerød's gourmandise desserter og skal skal bestilles ved ankomsten.
Vinkortet: er en tyk bog indbundet i marokkansk svineskind og af en beskaffenhed, der ikke ses mage til mange steder. Vægten ligger på de franske og italienske vine, men der er lidt af hvert, og f.eks. en hel side med de gode tyske rieslinger fra Mosel.
Betjeningen: Restaurantchef Jan Restorff elsker at pusle om sine gæster fra det øjeblik, de træder ind i den altid afslappede og usnobbede kro-atmosfære og er (som resten af det usædvanligt store personale) altid god for en snak om både maden og (især) vinen, og de tanker der ligger bag, lige fra producenternes metoder og intentioner over udvælgelsen og arbejdet i køkkenet til filosofien bag sammensætningen af mad og vin, før de når gæsternes tallerkener.
Historien: Søllerød Kro stammer helt tilbage fra 1677, hvor der første gang blev givet præsten fra kirken lige overfor tilladelse til krohold. Størstedelen af a la carte restauranten stammer med sine gamle paneler og hanebjælker tilbage fra den tid.
Sin position som et af landets bedste spisesteder siden 1980'erne kan bl.a. aflæses i den perlerække af gastronomiske genier (nogle af landets bedste), der har håndteret gryderne på Søllerød Kro gennem tiden. Det tæller bl.a. navne som Søren Gericke, Michel Michaud, Francis Cardenau, Jan Petersen, Paul Cunningham, Fra 2002 til 2011 hed køkkenchefen Jakob de Neergaard. Hans souschef Christian Ebbe overtog i 2011 ansvaret for Søllerød Kros køkken.
Har været der nogle gange. Synes det er hyggeligt men jeg bryder mig ikke om deres gamle interiør og tunge gulvtæpper - det er dog over halvandet år jeg var der sidst. Men maden plejer at være god.
Ja, Søllerød Kro er en garant for super lækker og delikat mad - den michelinstjerne de har, fortjener de 100 %. Jeg har holdt både bryllup og barnedåb der, og hver gang har det været en sublim oplevelse.
Maden smagte vidunderligt, helt i top, men hvorfor skal portionerne være så små, at de snarest passer ind i et dukkehus? Et stykke fisk på størrelse med en tommelfingernegl, et stykke kyllingevingekød på størrelse med et lille viskelæder. Til gengæld umådelige mængder af - OK, velsmagende - brød og smør, til at stille sulten. Der er ikke rigtig forhold i proportionerne! Det kan da ikke ruinere køkkenet at servere portionsstørrelser, så man kan blive mæt uden brød?
Tre glade gourmeter drog - endnu en gang! - mod Søllerød Kro, og heller ikke denne gang blev vi skuffede. Efter et glas Pol Roger champagne med et udvalg af snacks og en frisk grøn gazpacho-suppe med olivenolie-is som appetizer, valgte vi Menu Prestige, der består af 6 retter med alle de eksklusive lækkerier, det franske køkken kan byde på. Først en caviar-dåse med tre lag: nederst aspargesmousse, i midten fjordrejer og øverst et generøst lag caviar. Anden ret var hummer med friske ærter. Derefter kom perfekt ristet pighvar med hvide asparges og morkler. Så blev der serveret grillet foie gras med løg. For så vidt perfekt, men vi savnede lidt modspil i form af syre. Så kom der sommerbuk med en fantastisk trøffelsauce (generelt var saucerne til de forskellige retter helt i top). Inden desserterne (og udover menuen) valgte vi en ostetallerken med seks forskellige stykker ost og tilbehør. Endelig kom menuens prestige dessert, som blev serveret ad to omgange. Og så kaffe med et par små kager.
Til de tre forretter drak vi Comtes de Champagne fra Tattinger (1998), til foie gras og hovedret blev det - på sommelierens anbefaling - til rosé fra Jacques Selosse, som var en stor og positiv oplevelse. Endelig prøvede vi to portvine, hhv. Taylors 1985 (til ost og dessert) og Fonseca 2003 til kaffen i stedet for avec.
Billigt er det ikke på Søllerød Kro og slet ikke, når man vælger den bedste menu og drikkevarer, der matcher niveauet. Men når restauranten "leverer varen" er det også helt i orden. Vi havde i hvert fald en skøn oplevelse endda med udendørs servering på en af de få lune danske sommeraftener.
Har haft fornøjelsen et par gange. Altid til frokost – og aldrig blevet skuffet. Solid, god gourmet mad i tæmmet kro deluxe stil – og det med et vinkort blandt de bedste i landet. Betjeningen er suveræn. Jeg kan godt lide det sted. Jeg holder sgu’ af det sted.
Fruen og jeg havde i flere uger glædt os til en romantisk og sublim middag på kroen.
Bestilte kroen's fineste menu og valgte 2 flasker vin, der kostede mere end en udemærket middag på andre restauranter.
Og mad og vin var godt. Bestemt. Men vi følte ærligt talt ikke, at der var tale om mere eller bedre end den vante menu.
Betjeningen var høflig og god, men ikke altid lige opmærksom, og det var ligesom de ikke rigtigt var tilstede. Retterne blev serveret i en sådan hastighed, at der ikke var meget tid til hygge. Virkede mere som business.
Vi havde en god aften, men vi var også begge enige om, at Søllerød Kro desværre er ved at være som alle de andre michelin restauranter - engang var de bedre.
intet andet
har ikke haft råd til at være der meget
men de syv gange i alt over årerne er vi aldrig blevet skuffet
ikke én gang
altid det bedste af det bedste
og gennem hyggeligt
tak!
xxx
Endnu en gang var Søllerød Kro helt i top. Det er en totaloplevelse: mad, vin, smukke omgivelser og ikke mindst dygtige kokke og tjenere, der giver os gæster en perfekt aften.
Vi var tre, der valgte prestige menuen, som består af seks retter. Efter snacks og appetizer fik vi først fire retter fra havet, bl.a. rigeligt med både kaviar og hummer. Derefter due med stegt foie gras. En lille pre-dessert med en kugle is og derefter den "rigtige" dessert med variation over is, rabarber og jordbær. Til sidst kaffe med lækre petit fours. Det var altsammen første klasse. Derudover vidunderligt hjemmebagt brød og godt smør - alene det, kunne vi have spist os mætte i.
Niveauet er højt på alle fronter, og det er prisen også. Vinkortet er flot, men der er ingen billige løsninger. Skal vinen matche maden, starter "fornuftige" hvidvine ved 6-700 kr. og rødvine ved 1.000 kr. pr. flaske.
Der er overhovedet ingen skuffelser på Søllerød Kro, og kritikken er udelukkende positiv. Tak for en dejlig aften.
P.S. Til Skytten, der har kommenteret mit tidligere indlæg: du er galt på den, jeg er ikke fagmand og har intet med restaurationsbranchen at gøre. Redaktør Else Bjørn er bekendt med hvem og hvad jeg er.
Vi var i går på søllerød kro, 9 personer i en festlig anledning. En helt igennem dejlig aften ombord i deres "klorofyl menu". Krabbe, kammusling, torsk, bristler, rabarber og et forrygende klimaks af hvide asparges, trøffel og perlehøne.. Vinene overgik hinanden og servicen var PERFEKT.
Vi takker for en TOTALT uforglemmelig solbeskinnet søndag i jeres gårdhave...
var på søllerød i december måned og må indrømme at jeg er på vej igen i den nærmeste fremtid. der skal lige spares for det er super dyrt,men alle lommepengene værd. fik en lille dåse med kaviar og det er en ret jeg aldrig vil glemme og med sikkerhed skal have igen. min helheds oplevelse var super dejlig og kroen er rigtig hyggelig.
Og andre restaurant-besøg.
Mit gæt... fagmand....endda i funktion som kok.
Jeg gætter på København - Men hvor?
Jeg er imponeret over, hvor detaljeret En Glad Gæst husker sit besøg på Søllerkro Kro i august for mere end fire måneder siden - hvordan bærer du dig ad?
Nysgerrige hilsner fra Else Bjørn, restaurantredaktør på Aok.sk
En fredag sommeraften i august i Søllerød Kros gårdhave.
Champagne var en "nødvendig" start til hjemmelavede chips, nødder, røget laks, oliven-muffins, vandbakkelser med ost og slagter Muncks Skagens-skinke. Derefter to appetizere: kartoffel-porre suppe med vagtelæg og kaviar, derefter to halve kammuslinger lagt sammen med rigeligt høvlet trøffel. Det var fantastisk - og var blot indledningen!
Derefter fem fantastiske retter: først "lagkage" bestående af avocadomousse, jomfruhummer og et meget generøst tykt lag kaviar. Derefter vidunderlig hummer med blommetomat og hestebønner. Så et stort stykker pighvar med kantareller og trøfler. Hovedretten var duebryst, konfiteret duelår samt stegt foie gras - med en sauce, der slår alt! Efter en lille frisk sorbet kom den "rigtige" dessert: variation af mørke bær samt en flor-let chokolademousse. Kaffen og fadet med petit fours kunne der også kun siges godt om.
Det var på alle måder en fantastisk aften. Maden var ultimativt god, der var rigeligt af alle delikatesserne, stedet er ualmindeligt smukt, og sidst - men bestemt ikke mindst! - passede det store team af tjenere særdeles godt på os.
Søllerød Kro hører til i den dyre ende, men gav os en fantastisk dejlig aften, som var hver en krone værd. Kan klart anbefales. Og tillykke med den generobrede Michelin-stjerne - det manglede bare!
I sin kategori (klassisk køkken i luxusklassen) er stedet nummer 1.
Altid en rejse værd. Hvis man ønsker sikkerhed, findes der ikke et bedre sted i landet.At spise i gårdhaven når vejret tillader det, mums.De nymalede indvendige stuer i mere nutidens lyse farver, har givet noget mere energi. Engang Søllerød Kro altid Søllerød Kro