Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 26/07/17

Søerne omdannes til street food-festival igen

  • Foto: Scanpix Foto: Scanpix
Igen i år kan københavnerne mæske sig igennem alskens madboder, når Street Food Festival CPH endnu engang bliver afholdt.

Københavnere og turister flokkes til steder som Papirøen og Kødbyens Mad & Marked for at spise streetfood fra foodtrucks, og en weekend i august bliver udvalget endnu større, når Street Food Festival CPH for andet år i træk løber af stablen ved Søerne i København.

Den 11. til 13. august vil boderne tilbyde et mangfoldigt udbud af gademad fra blandt andet Mexico, Japan, Thailand, Argentina, Frankrig, Australien og Danmark.

Læs også: Madmarked på Papirøen lukker: Nyt marked åbner på Refshaleøen

»Vi samler de bedste street food tilbud ét sted, så du har mulighed for at smage dig igennem det brede udsnit af Københavns gademad. Med Street Food Festival CPH fejrer vi mangfoldigheden, de arbejdsomme madiværksættere og ikke mindst de spisende mennesker i København,« lyder det fra arrangørerne Rebel Food, Kødbyens Mad & Marked og Kitchen Collective på Facebook-eventet.

Og hvis man er den ubeslutsomme type, som helst vil smage lidt af det hele, er der råd for det. Boderne vil nemlig tilbyde et mindre signaturmåltid til 40 kroner, så kunderne får mulighed for at smage på mere uden at forspise sig.

Se også billederne: Søerne blev omringet af street food

I anledning af festivalens første år i 2016 udviklede Nørrebro Bryghus en særlig lys street-food lagerøl til festivalen, som igen i år vil kunne købes.

Find eventet her.

For første gang i år finder festivalen også sted i Aarhus. Det sker den 4. til 6. august, og eventet kan findes her.

Hvad: Street Food Festival CPH
Hvor: Søerne, København
Hvornår: Fredag 11. august kl. 15-21, lørdag 12. august kl. 11-21 og søndag 13. august kl. 11-19

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Det var hyggeligt sidste gang

det var hyggeligt sidst

 

AOK Tjenester