Lønstrup, som ligger i det nordjyske ved Vesterhavet 20 km nord for Løkken, er en lille badeby overvejende domineret af gallerier med brugskunst. Midt imellem de utallige glaspusterier og keramikværksteder finder man dog et spisested med et ambitionsniveau som langt overgår sommerlandets normale kakafoni af pizza, pølser og stjerneskud. Glashuset lyder navnet, og jo, der er såmænd et lille glaspusteri i den anden ende af bygningen.

Køkkenet er signeret de hjemmefødte Hirtshals-drenge, Michael Pedersen og Kim Møller-Kjær. Førstnævnte er konkurrencekok med flere topplaceringer ved bl.a. Årets kok (senest nr. 4), som er det uofficielle DM for kokke, og sidstnævnte er Pedersens »gamle« læremester. Et hurtigt kik ned over den ufravigelige seksretters menu, som står til rørende 465 kr., afslører, at det er folk med fingeren på pulsen: Urter fra Knuds have, grønne jordbær og rå rejer – jo, Noma og det nye nordiske køkken har ikke levet forgæves. Er man ikke til det store gastronomiske skoleridt, men mere i humør til en enkelt stegt rødspætte, kan man med fordel spise i det tilstødende brasserie.    
Vi lagde ud med et glas champagne, brut reserve fra kooperativet i Mailly, som laver glimrende vin, rig og pinot-domineret. Til champagnen serverede huset generøst et par ordentlige kødfulde østers placeret i urtesalt og med skallottevinaigre til at dryppe over – en herlig aperitif.

Herefter fulgte snacks: mandler og hjemmelavede saltstænger og hele fire forskellige mayonnaiser til at dyppe i: Safran-, brøndkarse-, blæksprutteblæk- og humus. I samme ombæring fik vi også servering, som bar titlen »Smagen af nye urter fra Knuds have«, som viste sig at være en versionering af en gammel Noma-klassiker: spæde gulerødder og radiser var stukket ned i en urtepotte med brødkrummer, så det så ud som om de voksede op af jorden. Ved siden af en bunke minimale forårsløg, ærteskud og en skål østersmayo til at dyppe i. Forfriskende og altså også meget velkendt. Vinmenuens første nummer, en fino sherry fra Rey Fernando Castilla var den perfekte ledsager hertil.  

WebTv: Søren Frank i Glashuset

»Noma møder fusionskøkkenet« kunne man næsten have kaldt den næste ret: Dog var det, der skulle have været rå rejer i dagens anledning  ændret til rå jomfruhummer, og de grønne jordbær var blevet røde. Der var desuden garneret med små æbletern, chili, hjulkrone og tallerkensmækker og så var hele herligheden placeret på et bremsespor af soja og til sidst overhældt med brunet smør. Jomfruhummer, soja og brunet smør har før vist sig at være en gangbar kombination i andre køkkener og fungerede således også glimrende her, også med de mere nordiske elementer. Vinen var en herlig sprød riesling federspiel 2008 fra Prager i Wachau, Østrig.

Så »Vesterhavet« – i skikkelse af rødtunge – bagt ved 70 grader og beklædt med en dyne af hollandaise. Garnituren bestod af sommerporrer med porreaske, blomster, urter og rugbrødschip. Vinen var en fedmefuld 07 Rully 1. cru fra Bourgogne, som fint afspejlede den fuldfede ægte sauce.
Tredje forret var en sammensat størrelse, på den ene side af tallerken endnu en gammel Noma-klassiker: Kalvetatar med skovsyre – her meget fint lyst kød lagt på en sprød rugbrødsskive. Den anden del kunne jeg til gengæld godt have undværet, en quenelle (eller et æg) af foiegras-is var placeret på hakkede pistacienødder og smagte lidt for meget af dessert og havde heller ikke rigtig noget at sige tataren. Vinen var en let og fint mundrensende pinot nero fra Franz Haas fra den norditalienske Trention Alto Adige-region.

Så kom hovedretten, rød kalvefilet med tranebær, morkel og urter. Tjenerne kom med rivejernet og lod en byge af trøffelstrimler regne ned over tallerkenerne – festligt og velduftende, selv om sommertrøflen aldrig når sin fætter, vintertrøflen, til sokkeholderne. Vinen var en 2005 Châteauneuf du pape fra Mont Redon – ikke noget fedtet udspil, men bare lidt for tung og plump til at være min kop te, ikke mindst her midt på sommeren.      

Første af to desserter var ganske pudsig. Der var tale om en gransorbet med müsli, stikkelsbærskum og kardemommecreme – på det smagsmæssige plan et pirrende møde mellem den parfumerede gran-is, som smagte af fyrrenåle og den krydrede kardemomme-creme.
Dessert nr. to, som var en salat af jordbær skovjordbær og stikkelsbærsorbet, smagte fint, men man kunne måske indvende, at den rent kompositions- og konsistensmæssigt mindede lovligt meget om den første dessert. Vinen til begge de søde ombæringer var en frisk senhøstet riesling fra Palliser i Martinborough, New Zealand.

Alt i alt en glimrende aften med skarp og moderne gastronomi på et niveau, som man næppe havde forventet at finde på disse kanter. Det er også svært at forbigå det faktum, at prisen 465 kr. for seks-syv retter ligger omkring 200-300 kr. under, hvad man skal give for tilsvarende kvalitet i København. Eneste anke aftenen igennem var de lovligt lange ventetider mellem retterne – de to tjenere forekom indimellem lidt pressede og var således ikke altid lige nemme at få fat på.   

Hvad: Glashuset
Hvor: Strandvejen 68, Lønstrup, 9800 Hjørring, tlf. 98 96 01 11
Priser fra: 6-retters menu 465 kr. og vinmenu 535 kr.

WebTv: Søren Frank i Glashuset