Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 07/12/12

Slut med latte - snup en tude-cortado

  • Foto: Kristoffer Juel Poulsen Foto: Kristoffer Juel Poulsen
Når du går på café i København, skal du så have et sødmælkstårn, en Obama – eller en tude-cortado på bikinimælk? Kaffekulturen er i konstant udvikling. Og det er ikke længere smart at drikke latte, hvis du skulle lide af den vildfarelse…

   
Det var dengang, man kunne få en kop kaffe på en café for en 25-30 kroner. Dengang det stadig var smart at komme på Café Sommersko. I starten af 1990erne måske.

En af mine gode venner havde besøg af sin mor fra Jylland, som gerne ville flotte sig og byde sin søn på en kop kaffe på netop den berømte københavnercafé.

- Jeg vil gerne bede om to cappuccinoer, sagde hun til bartenderen, en ung mand i midten af tyverne.

Han kiggede udtryksløst på hende og sagde:

- Det hedder cappuccini.

Yuppietiden var måske ovre, men der var stadig røvhuller bag disken. På det tidspunkt havde caféerne i Danmark overstået deres første barndom, og danskerne havde op gennem 1980erne vænnet sig til at stå ved zinkbaren og spejle sig fra alle sider.

Café Sommersko åbnede som den første café efter fransk forbillede i 1976, og sammen med Café Victor og Café Dan Turèll blev den forbillede for tusindvis af caféer, der dukkede op først i København og siden hurtigt spredte sig til provinsen.

Dengang drak gæsterne cappuccino og café au lait, mens kun de færreste tog en espresso, for man fik ikke så meget for sine 25 kroner på den måde – bestilte man espresso, var der til gengæld et vis statement i den. Bartenderne fik sig ofte bare en »skylle«, det vil sige en almindelig filterkaffe med så meget koldt mælk i, at man kunne skylle den ned i en fart og komme videre med arbejdet.

På mere afslappede caféer kunne studerende få sig en refill på deres filterkaffe for en tier, mens de spillede backgammon eller måske skriblede et par linjer til kæresten på et gammeldags postkort fra firmaet Go-Card.

To go

I sidste halvdel af 1990erne blev takeaway-kaffe eller to-go en del af danskernes kaffebevidsthed. På samme måde som det var hipt at tale i mobiltelefon i starten, blev det pludselig drøn-smart at gå rundt med et papkrus kaffe med låg på og føle sig som en af Boston-advokaterne fra tv-serien »Ally McBeal«.

Og inden længe gik der caffè latte i den – eller bare en »latte«, som vi hurtigt døbte denne enkelte eller dobbelte espresso tilsat rigelige mængder varmt skummet mælk.

Latte blev en livsstil, det blev tilmed en farve – en kæmpe caffè lattefarvet flydersofa fra Bolia.com for eksempel, hvor man kunne sidde og høre loungemusik på cd fra Buddha Bar. Når De Radikale, eller De Radicoole, tordnede frem, var det blandt andet, fordi de fik fat i »caffè latte-segmentet«.

Lugtede kaffelunten

Alt det var før, Nespresso revolutionerede markedet for hjemmebrygget espresso, så mange stod stadig derhjemme og baksede med halvdyre espressomaskiner fra isenkræmmeren, der ikke helt kunne levere tryk nok og ikke helt kunne skumme mælken så godt som de professionelle maskiner på caféen – som i mellemtiden oftere og oftere kaldte sig kaffebar i stedet for café.

Så der tog man stadig hen og blødte de 35-40 kroner, som kaffen efterhånden kostede.

Også hos en McDonald’s-lignende kæde som Baresso, der tidligt havde lugtet kaffelunten og stablet et koncept på benene, der den dag i dag stadig sørger for, at Starbucks aldrig er kommet længere i Danmark end til en enkelt filial i Københavns Lufthavn – mens den amerikanske kaffekæde fra Seattle ellers har ført et sandt sejrstog i mange andre europæiske lande.

Bartenderen hed nu en barista, og havde man en dygtig af slagsen, der vandt europamesterskaber, som det var tilfældet på Café Europa på Amagertorv, kunne man næsten tage en halvtredser for en kop kaffe. Men så er mælken som regel også hældt på, så den tegner et hjerte, en bregne eller en rose.

I midten af 00erne kom jeg selv på Kaffebar i Elmegade på Nørrebro, hvor vi var en bruttotrup på måske 30-40 mennesker, der mødte hinanden på kryds og tværs, når børnene var afleveret, og når det lige passede i ens kalender, hvilket det som regel gjorde flere morgener om ugen.

Så sad vi der i det minimalistiske lokale fra lidt over otte til lidt over ni og drak latte og hørte musik, som bartenderen spillede over sin iPod. Vi fik vores eget sprog på den kaffebar. Ville man have sin latte på letmælk i stedet for sødmælk, hed det en »Jørgen« efter Jørgen Leth (-mælk) – jeg påstår ikke, det var sjovt, men det syntes vi.

På samme kaffebar kunne man spare to kroner, hvis man bestilte kaffen to-go. En »Jyde to-go« var en kaffe, man bestilte to-go, men endte med at drikke på stedet, fordi man »lige« faldt i snak.

Med tiden gik vi væk fra latte. Nogle enkelte gjorde et nummer ud af give 1980ernes cappuccino et comeback, men de fleste af os begyndte at bestille cortado eller americano. Fordi tiden var løbet fra latte, og fordi vi var ved at blive kvalt i alt det varme mælk.

Americano Obama

Jeg bestilte også en americano – en espresso fortyndet med varmt vand – da jeg forleden gik på den lille Kaf’Bar, der har til huse i Berlingske Tidendes medarbejderforenings gamle mødelokale i Antonigade i indre København.

Jeg bad om at få lidt varm mælk i min americano.

- Nå, en Obama, lød det fra den unge barista.

- Han er jo heller ikke heeelt sort, forklarede han med et smil.

For et års tid siden flyttede tre fyre i alderen 23-25 år ind i det lille kringlede lokale og møblerede det med klassiske Eames-møbler og hængte gamle tegninger af scootere op på væggen. Så satte de en beskeden disk op, fik musikken fra en Spotify-konto på den bærbare Apple og begyndte så ellers at brygge økologisk, fairtrade-certificeret kaffe fra Den Dominikanske Republik.

Latterligt

På Kaf’Bar kan man få diverse kaffetyper med to skud espresso for 25 kroner – med andre ord 80er-priser, så måske går det hele i ring?

Ikke rigtigt.

Ganske vist har fyrene helt bevidst sat prisen ned, fordi de synes, det er latterligt, at man skal betale 40 kroner for en kop kaffe – hvilket man jo kun kan bifalde – men ellers er kaffekulturen stadig i fuld udvikling.

Her er nye hippe kaffetyper, outdatede ditto, ny kaffeslang og ny signalværdi alt efter, om du bestiller det ene eller det andet. Med andre ord alt det, der knytter sig til, hvad der dybest set blot er bittesmå variationer over kombinationen kaffe og mælk.

- Lige nu skal alle have en »flat white« – det er et begreb, man kender fra Berlin og London, og som oprindeligt kommer fra Australien, hvor der er en stærk kaffekultur på grund af de mange italienske immigranter, forklarer Rasmus Damsbo, en af de tre indehavere.

- En flat white er egentlig en latte med lidt mindre mælk i, lidt som en café au lait, hvor man holder noget af mælkeskummet tilbage. Man får jo ikke unge i dag til at bestille en caffè latte. Det er noget, deres forældre drikker. Vi sælger det da stadig, men vi prøver så vidt muligt at undgå de der »sødmælkstårne« med en halv liter varmt mælk og bare lige et strejf af kaffe. Folk er generelt også mælkeforskrækkede i disse år, men caffè latte er da en meget god begynderkaffe for folk, der gerne vil gå på kaffebar, men ikke kan lide kaffe. Hvis man så også putter en masse sukker i, så kan man slet ikke smage kaffen, forklarer han.

Kaf’Bar har selv fundet på »Jet Fuel«, som er en kaffe, man bestiller, hvis man har svært ved at komme i gang. Jet Fuel er filterkaffe med espresso – altså kaffe med kaffe i.

Det hedder en Red Eye i USA. Der bliver også solgt en del cortado, som er halvt espresso, halvt varm skummet mælk. I en tude-cortado får du lidt mere varm mælk i – sødmælk er standard, men vil du køre den slanke linje, beder du om minimælk også kaldet bikinimælk.

- De unge vil gerne opfinde deres egen kaffekultur, selv om det i realiteten er det samme. Men når caffè latte er blevet allemandseje, som man kan få i samtlige 7-Eleven og på Statoil, finder man på andre navne. Vi bevæger os i en hipsterkultur, hvor det gælder om at være så nonkonform som muligt.

Cappuccinoen er også kommet tilbage, men hvor 1980ernes cappuccino var et bjerg af mælkeskum, er 2010ernes serveret med en tættere pakket mælk. Endelig lever filterkaffen – eller færgekaffen – stadig i bedste velgående. Den er de studerendes foretrukne, fordi den er billigst og giver det største skud koffein.

Kaf’Bar 9 har for nylig åbnet Kompa’ 9, som er en søsterkaffebar beliggende i Kompagnistræde.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester