Guderne skal vide, at den gamle Sletten Kro ved det lille fiskeleje syd for Humlebæk har været udsat for lidt af hvert gennem tiderne. På trods af den uovertrufne beliggenhed lige ud til Øresund har kroen skiftet ejer efter stort set hver sæson – en af årsagerne er formentlig, at udsigten til Sundet har været begrænset gennem krostuernes små dannebrogsvinduer. Det har de nye restauratører, drengene fra Formel B på Stenbroen, rådet bod på: Halvdelen af terrassen er blevet overdækket med glas og vægge slået ned for at give mere luft, og lyset vælter nu ind gennem den nye pavillon. I dag er Sletten således i stand til at levere netop den appetitstimulerende blanding af lys, luft og havudsigt, som man nu en gang forventer sig, når man drager ud for at spise ved Øresund.

Heller ikke køkkenet har taget skade af Formel B-invasionen. I forhold til den Michelin bestjernede moderestaurant er stilen mere enkel og fleksibel, i stedet for Formel B’s obligatoriske  tasting-menu kører Sletten a la carte til enhedspriserne 100 kr. for for- og efterretter og 200 kr. for hovednumrene.

Her på stedet kaldes forretterne dog ikke forretter, men småretter, og vi valgte hver to numre fra listen, som er relativt lang og særdeles fristende. Min ledsager startede med dagens special, årets første servering af hvide asparges med fjordrejer og god luftig mousselinesauce – som jo er hollandaise monteret med flødeskum – så kan det ikke blive mere forår. Herlig skarpt og pletfrit eksekveret og suppleret med lidt ristede brødcroutoner til at give sprødhed.

Min første forret var ligeledes skarp: En tyk moppedreng af en røget ål, angiveligt fra havnen, serveret lun med en selleripure, karse og en papirtynd skive sprødristet rugbrød. Dejligt at denne specialitet nu ikke længere udelukkende er forbeholdt de traditionelle smørrebrødshuler.

Vinkortet på Sletten rummer mange muligheder for at spendere det sidste af hvad der måtte være tilbage af formuen, men heldigvis er det også til at få gode vine på glas: Vi lagde ud med 2006 Meursault fra Jean-Marc Boillot (185 kr.), som er en af de bedste producenter af hvid bourgogne, så vi var glade.

Min næste ret var kalvebrissel, en god stor kirtel glaseret ind fondbaseret sauce resolut tilsmagt med peber. Retten var garneret med grønkål fra den velkendte Lammefjordsavler Søren Wiuff. Klart at jeg ikke kunne stå for denne servering som kombinerede to af mine yndlingsspiser på samme tallerken – med stort held eftersom den friske kål levede det fornødne kantede modspil den fede kirtel. Brisler skal ledsages af rød bourgogne – det er slet ikke til diskussion – værten skænkede et glas 06 Nuits 1 fra Henry Roch (100 kr.), og jeg blev endnu mere glad.

Vores sidste småret, bouillabaise, sad også lige i skabet – også selv om den ikke havde den tykke grynede konsistens, som denne ret normalt har når den optræder på hjemmebane på rivieraen. Her var der tale om en urbaniseret bouillabaisse nærmest en consomme med god kraftig smag af safran og skaldyr. Fyldet bestod af rouille (aioli smagt til med cayenne), jomfruhummer, blåmuslinger, torsk og brødcroutoner.

Som hovedret valgte jeg husets bøf bearnaise. Jeg forlangte den medium rare, og sådan kom den også ind, godt rød, mør og saftig. Der var tale om ribeye (den sidste del af ryggen før den bliver til nakke) skåret af hormonfrit amerikanerkød fra Nebraska, som er næsten sødt i smagen, fordi kvæget er opfodret på majs – ren porno. Ikke mindst den ledsagende bearnaise var helt i top, jeg tror ikke, jeg har fået den bedre, hverken hos Oubæk eller hjemme hos mig selv. Dertil pomfritter og en salatagtig konstruktion af diverse blade samt bønner, modne blommetomater og syltede løg. Selv om det smagte himmelsk var jeg ikke i nærheden af at kunne spise op.

I glasset havde vi endnu en gang ren lykke i flydende form: 2003 Côtie Rôtie fra endnu en lille, men fremragende producent, nemlig Jamet, som må siges at være sluppet fint fra det hede år med en super juicy nærmest burgundisk vin.
Med ledsager var ude i en smørstegt, saftig rød tunge i hel figur, garneret med smørrørt kartoffelpure, og kaperssmør. Selv om den grønne garniture talte både asparges, bønner og små sprøde rodfrugter, må man nok konstatere at det ikke er på Sletten, at man skal indlede en slankekur.

Desserterne, som vi tog med for god ordens skyld, idet vi var propmætte, fulgte samme stilrene mønster: Klassisk håndværk udført til perfektion, og her lige med et par ekstra detaljer: Den formfuldendte crème brûlée var f.eks. serveret med en elegant lille æble-variation med sorbet, chips, karamelliseret mos og små sprøde tern. Citronfromagen, som var noget tættere i smagen end min mormor plejer at lave den, var garneret med sprøde karamelliserede havregryn og en frisk citronsorbet.

På alle leder en tilfredsstillende aften med noget af den absolut skarpeste mad og vin som pt. serveres i den populære mellemprisklasse.   

Hvad: Sletten Kro
Hvor: Gl. Strandvej 137, Humlebæk, tlf. 49 19 13 21
Hvor meget: Hovedret fra 200 kr. og vin fra 275 kr.

Det spiste vi...
Lun røget ål med rugbrød 100 kr.
Hvide asparges med fjordrejer og
sauce mousseline 175 kr.
Bouillabaisse 100 kr.
Brissel med grønkål 100 kr.
Helstegt rødtunge 200 kr.
US Ribeye med sauce Beárnaise 295 kr.
Creme brûlée med sorbet af grønne æbler 100 kr.
Citronfromage 100 kr.

Læs de bedste og værste restaurantanmeldelser fra 2008