Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 10/06/09

Skuffende og kaloriefattig

  • Foto: Søren Bidstrup Foto: Søren Bidstrup
BioBio er fuld af sjove påfund men maden er »folkekøkkenet« på Vesterbro ikke heldige med.

At kalde BioMio for en restaurant er nok at udvide begreberne mere, end hvad godt er. Måske er det derfor, at folkene bag det forholdsvis nyåbnede spisested i Halmtorvets gamle Boschbygning har suppleret beskrivelsen af sig selv med ordet »folkekøkken«.

For når man som på BioMio helt fjerner betjeningen, og i stedet på bedste cafeteriavis lader gæsterne selv hente såvel bestik som mad og drikke, så kræver det at gæsterne væbner sig med velvilje. Samt en god portion tålmodighed. I hvert fald hvis man skal tro de mange læserkommentarer på AOK.dk, hvor beskrivelserne af de ofte tyve minutter lange køer ved de tre til seks kokkestationer beskrives indgående og til de flestes fortrydelse. Bestillingerne tastes ind på et betalingskort, man får udleveret ved ankomst – mister man det før betaling, koster det 500 kr., så hold godt fast i det!

BioMio kører med tre forretter, alle prissat til 75 kr., seks hovedretter (to vegetariske til 105 kr. og fire kød- eller fiskeretter til 135 kr.) samt tre desserter til 45 kr. Vi taler altså om cafépriser, endda i den fornuftige ende – et resultat af de fraværende tjenere og af, at BioMio helt bevidst sparer på det dyre kød. Hele 75 procent af en ret på BioMio er grønsager, for udover at være 100 procent økologisk vil BioMio også gerne slå et slag for folkesundheden ved at få os til at skære ned på kødet.

Første møde med BioMios selverklærede »økologiske, sunde og velsmagende mad til hverdagspriser« var nu bestemt positivt. Et par velvoksne fileter røget helleflynder var lagt på et stykke grillet groft brød. Mellem fisk og brød var rucola- og andet grønt samt en ubestemmelig syrlig creme, der smagte som skyr rørt med citrus. En meget enkel, men absolut fin servering, der blev fulgt op af en kold crostino med en mør og rosa roastbeef, der udover det grønne islæt også var piftet op med lidt kapers og rødløg samt endnu en omgang skyr, der formentlig skulle have været rørt med peberrod – i givet fald var det desværre helt umuligt at smage.

En lille skønhedsfejl i en ellers pletfri servering, som dog tog et gevaldigt dyk med tredje forret – dagens suppe, der viste sig at være en løg-sellerisuppe. Desværre så pivende oversaltet, at det var umuligt at smage nogetsomhelst andet. Hvis man spørger pænt før betaling (endnu en kø), så kan man samtidig med regningen få udskrevet en oversigt over energifordelingen i det spiste. Sjov idé, der utvivlsomt vil glæde folk med en matematisk og kilojoulefikseret tilgang til mad, selvom det unægtelig ville være mere anvendeligt, om oplysningerne om kalorier og fedtprocenter var til rådighed, allerede når retterne skal vælges.

Efter at være gået helt kaloriecrazy med roastbeef (164,4 kcal) og helleflynder (148,3 kcal ) var det nu tid til at lægge en dæmper på energiindtaget med spicy beef noodles (bare 48,6 kcal!) og grillet kyllingebryst (134,4 kcal) samt marokkanske lammekødboller, der tilsyneladende var helt kaloriefri (i hvert fald er der ingen oplysninger om energiindholdet på bonnen).

Beef-nudler er en klassisk wokret, men selvom chilimarineringen var nænsom, kunne den ikke skjule det kedelige faktum, at oksekødet var tørt og sejt som sålelæder – om det var endnu et påhit for at få mig til at reducere kødindtaget, skal jeg ikke kunne sige, men i givet fald lykkedes missionen til fulde.

Fruens grillede kyllingebryst med sommergrønt og perlebyg var ikke meget mere interessant, og også de marokkanske lammekødboller i en spidskommenkrydret tomatsauce var til den tørre side, og garnituren af abrikoser og en meget anonym couscous fuldendte det trøstesløse indtryk. En meget rustik sideorder af råkostsalat, med rødkål, gulerødder, fennikel og vindruer i tahinedressing med knuste græskarkerner, fremstod grumset og ikke videre appetitlig.

Vores anden sideorder – ristede nye kartofler med en syrlig mayo (formentlig rørt på skyr med æbleeddike) – var faktisk hovedretternes absolut bedste indslag, måske fordi det i modsætning til de øvrige holdt fast i både det friske og det sæsonbetonede med gode danske råvarer på sit højeste netop nu.

Desserter hentes i baren – her en tålelig rabarber/æbletrifli i glas, en kedelig og drikkeyoghurt-agtig koldskål med jordbær, som end ikke min datter ville røre, samt en gulerodskage uden sukker og gluten, der til gengæld smagte direkte ubehageligt. Ikke den sjoveste afslutning på et måltid, der havde sine bedste øjeblikke under forretterne, men hvor det meget hurtigt gik ned ad bakke.

At bedømme BioMio på samme skala som en »rigtig« restaurant, er nærmest umuligt – dertil udebliver flere af de parametre, vi normalt måler på. Alvorligst er nok fraværet af smag og det er – uanset om man kalder sig folkekøkken eller restaurant (og BioMio gør begge dele på deres hjemmeside) – helt utilgiveligt.

To godkendte retter ud af ni er ikke meget, men de to forretter slæber lige akkurat BioMio op på to stjerner.

Det spiste vi:

  • Grovsnitte med hellefisk 75 kr.
  • Dagens suppe 75 kr.
  • Roastbeef med kapers, kærlighed og sprødesalater 75 kr.
  • Spicy beef med nudler 135 kr.
  • Marokkanske lammekødboller med couscous 135 kr.
  • Grillet kyllingebryst med sommergrønt 135 kr.
  • Rød råkost 35 kr.
  • Ristede nye kartofler med syrlig mayo 35 kr.
  • Trifli med skyr 45 kr.
  • Dagens koldskål 45 kr.
  • Gulerodskage med orangeskyr 45 kr.
  • Samlet pris for to ekskl. drikkevarer: 580 kroner

Læs de bedste og værste restaurantanmeldelser fra 2008  
Javascript is required to view this map.
Kort

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester