Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 29/02/12

Skarpt køkken på det skæve hotel

 

 

Aktuelle begivenheder:

  • Foto: Martin Sylvest Andersen Foto: Martin Sylvest Andersen
Bella Sky Comwells restaurant minder om en krydstogtskib, men der er ikke meget Costa Concordia over maden, mener Søren Frank.

Forleden måned modtog det nye Hotel Bella Sky Comwell på Amager en "International Hotel Award" i kategorien »Best Architecture in Europe«.

"Det kalder på et besøg," tænkte jeg. Spørgsmålet var så bare, om vi skulle spise i Sky Bar på 23. etage på toppen af det ene af de to »skæve« tårne, eller om vi skulle teste den gastronomisk set væsentligt mere ambitiøse restaurant The Balcony på første sal.

Løsningen blev, som man ser det så mange steder for tiden, et kompromis: Aperitiffen skulle indtages med udsigt i Sky Bar’en, og så efterfølgende middagen på 1. sal

Læs også: Gourmetfrokost i forårslys

Det startede sådan set godt nok: Ved ankomsten stod en skrig gul Lamborghini Countach (på tjekkiske nummerplader) med advarselsblinkene tændt foran hovedindgangen og fyrede op under stemningen.

Snarere end dæmpet belysning og international natklubatmosfære på 23.sal, blev jeg dog mødt af noget, som i bedste fald mindede om baren på Oslo båden. Udsigt var der heller ikke meget af, hvilket nu nok primært skyldtes den dårlige sigtbarhed denne aften. Nede bagerst i lokalet fik jeg øje på min gæst, som havde forskanset sig ved det store PH flygel med et plaget udtryk i ansigtet.

Det tog os således ikke mange minutter at blive enige om, at forlægge vores drink til balkonen på første sal. Og selv om indretningen her viste sig en tand mere smagfuld, så er der dog stadig langt til international klasse, eller såmænd bare det niveau, man normalt forventer sig herhjemme af et spisested med priser tæt på Michelin niveau.

Man må med andre ord gå ud fra, at arkitekturprisen alene gælder Bella Sky Comwells ydre – eller måske priskomitéen ganske enkelt ikke har gjort sig den ulejlighed at gå indenfor? Hvorom alting er, så fik vi endelig vores aperitif, et glas glimrende Bollinger champagne, og besluttede os for blandt fire mulige menu’er at gå ombord i den lange 7-retters model (795 kr.) inklusive vinpakke (695 kr.) for at komme ordentlig omkring køkkenet – 1.765 kr. er prisen inklusive vand, kaffe og aperitif.

A la carte eksisterer ikke her, billigste løsning er en treretters tasting menu til 475 kr. Lynhurtigt ankom et par appetizers, en Bulli »svamp« (let »dej« blæst på sifon og »bagt« i mikroovnen) og så lidt ørredrogn med urter både en naturel og i karamelliseret form – formentlig uden brug af sukker, hvilket er endnu et gammelt Bulli-trick.

Læs også: De 5 fashionable restauranter

Så kom brødet, utraditionelt sekunderet af henholdsvis luftigt rørt smør drysset med karse og persillerodspuré med brunet smør drysset med aske.

Første egentlige ret bestod af små stykker af smørdampet porre toppet med rå hjertemuslinger, garneret med rondeller af rå glaskål, dildolie og peberrodssaft – en smagskombination som ikke kunne undgå at vække minder om dengang, man stadig kunne få bord på Noma. Retten var klogt sekunderet af et glas riesling – 2010 Kritt fra Gresser i Alsace.

Så kom en tallerken med store stykker af rå jomfruhummer glimrende parret med tern af Skagens skinke, rød tang (søl?) og jordskokker i forskellige teksturer suppleret med en bouillon, hvis nærmere beskaffenhed jeg ikke lige fangede i farten.

En særdeles elegant ret, for os en af aftenens favoritter – ledsaget af endnu en riesling, som tjeneren rigtigt sagde, af en helt anden beskaffenhed idet den var fra Marlborough i New Zealand, lavet af Greywacke.

Læs også: Fra strip-klub til argentinsk kød

Tredje ret var en kende mere ordinær, et stykke fint stegt slethvar serveret med en blendet persillesauce, papirtynde skiver rå blomkål og kartofler og i form af både små kugler og sprøde flager. Velkendte, men også veleksekverede smage.

Hvor kombinationen af mad og vin aftenen igennem stort set sad i skabet, kunne jeg godt have ønsket mig lidt mere syre, mineralitet og ristede noter her (ja, lige netop en fadlagret meursault eller lignende fra Bourgogne) i stedet for den lidt syrefattige og kvapsede hvide Chateauneuf du Pape fra Nerthe, som ledsagede retten.

Herefter fulgte en rigtig yummi-ret: Trevlet (konfiteret?) kød af andevinger var garneret med svampe, brødcroutoner, karamelliserede løg. I midten af det hele en stor gul æggeblomme og øverst gratinering af Vesterhavsost.

Pornografisk biksemad, serveret med californisk porno pinot fra Ampelos i Santa Rita Hills, som drives af danske Peter Work.

Ikke mindst da jeg havde fået kølet den noget tunge vin ned fra 19 til 16 grader, gik den op i højere helhed med andemaden. Hovedretten var desværre - som det ofte ses på ambitiøse restauranter – et regulært anti klimaks.

Læs også: Anmeldelsen af Restaurant Viva

Af en eller anden grund var de kokke, som aftenen igennem ikke havde sat én finger forkert, nu pludselig slet ikke i stand til at ramme skiven: Rettens hovedelement, pocheret kalvefilet, som kom ind under et tynd klæde af spæk, var langt fra mørt.

Gulerødderne, der optrådte i flere forskellige teksturer var enten for al dente eller syrlige, brislen var for salt og det samme må man desværre sige om saucen. Vinen i glasset var et ordentligt møgsvin af en Mudflat Barossa Shiraz fra Peter Lehmann.

Før der nåede helt at gå Costa Concordia i den, var skuden dog tilbage på ret kurs igen med en dejlig let og forfriskende dessert bestående af appelsinsorbet, syltede havtorn bær, olie på citrontimian og øverst en skum af kærnemælk. Den læskende efterret blev ledsaget af lyse unge toner i glasset i form af en citruspræget sauternes 09 fra Chateau du Mayne.

Læs også: Årets restaurant-anmeldelser 2011

Da vi var fik aftenens sidste dessert, glemte vi stort set alt om det knapt så møre kalvekød: Der var tale om den efterhånden nyklassiske kombination af rødbede og lakrids – førstnævnte i form af rå, papirtynde tynde rondeller, sidstnævnte i knasende sprøde flager - ledsaget af en kugle tætsmagende is af hvid chokolade.

En seriøst velsmagende dessert, som fik følgeskab af et glas sød rød dessertvin, en Recioto della Valpolicella fra Recchia. Punktum for en aften med skarp og moderne, hovedsaglig nynordisk gastronomi, kvik betjening og fin vinservering. Trods den enlige svipser er vi et par klasser over det niveau, man normalt finder på hoteller herhjemme.

At man kan finde spisesteder i byen i denne klasse med en mere intim og personlig atmosfære end foyerbalkonen på dette nye messehotel, som efter sigende er Nordens største, er en anden sag, der ikke skal koste køkken og tjenerstab fem velfortjente stjerner.

Hvad: The Balcony
Hvor: Bella Sky Comwell
Hvordan
: Book bord online eller ring 32473000
Hvor meget: Priser fra 3 retter 475 kr. Vinmenu 375 kr.