1. th. er ikke det letteste sted i byen at finde. Hele konceptet leger med tanken om at komme til middag i et privat hjem, og som navnet antyder, befinder restauranten sig på første sal i en almindelig beboelseslejlighed. Eneste indikator er et diskret navneskilt på dørtelefonen som meddeler 1. th. og intet andet.

Det gik da også galt for min ledsager – taxachaufføren smed ham af på Tordenskjoldsgade 9 i stedet for Herluf Trolles Gade, hvorpå han gik i gang med at stemme dørklokker.

Mens han således forstyrrede uforvarende borgere midt i aftenkaffen, måtte jeg i mellemtiden underholde mig selv med aperitiffen på den rigtige adresse, som blev serveret i de mørke, lettere klunkeagtige dagligstuer med dybrøde tapeter og platter på væggene.

I vinterens anledning en æblegløgg lavet på bl.a. æblemost, calvados og julekrydderier. Som dedikeret champagnemand skulle jeg lige vende mig til den søde drik, som jeg dog måtte indrømme stod ganske godt til både fimbulvinter og de belgiske vafler »a la brændende kærlighed« med fyld af løg og bacon med syltet agurkegele til at dyppe i.

Smagen af ristet brød, røget svinekød, løg og agurkesalt ledte tankerne i retning af god gammeldags hot dog. Jeg gætter på, at Jonas Christensen, som har været køkkenchef på 1. th. siden i sommer, har ladet sig inspirere hertil på sin tidligere arbejdsplads, Herman i Nimb, hvor han var souschef, og hvor samme konstellation serveres med æbleskiver.

Da alle gæster langt om længe var samlet i stuerne, blev dørene åbnet og spisesalen afsløret med et væsentligt mere modernistisk tilsnit: Sænkede lysplader i loftet og hævede gulve med underliggende lys langs væggene. Og så midt i det hele, det meget hjemmeagtige og fuldstændig åbne køkken, som desværre også for udsugningens vedkommende var så domestisk (læs uprofessionel) at spisesalen fra tid til anden lå begravet i stegeos i den grad at mit tøj måtte hænges til udluftning i flere døgn efter.


Læs også:
Se hvem der har fået flest stjerner i 2010
AOKs omtale af 1. th.
Læsernes mening om stedet
Læs anmeldelsen fra 1. th fra 2007

Herefter begyndte retterne at tilflyde bordet i en lang, lind strøm. Først appetizers, en udmærket østers med agurk, så en nærmest mesterlig let jordkokkeskum/creme med revne tørrede tranebær ovenpå og sherryeddike og små sprøde rugbrødscroutoner nedenunder. Dernæst friterede kartoffelringe med mayonnaise og rå rejer. Alle ledsaget af et glas udmærket cava rosé.

Så stegte kammuslinger med grøn blomkål, mandler, syltede bøgehatte, skovmærkepulver og en skilt »sauce« af persilleolie og fløde. Hertil fin sprød Saint Bris på sauvignon gris fra det nordlige
Bourgogne omkring chablis.

Så fulgte det, som for mig var aftenens bedste, overraskende nok en servering af laks – havets burkylling. Køkkenchefen forsikrede om, at kræet havde haft syv gange så meget vand at svømme i som de andre burlaks.

Tilberedningen ved bare 42 grader har helt sikkert også haft sin del af skylden for, at fisken var så fantastisk mør og saftig. Dyret, som så vidt jeg husker var belagt med sprøde brødkrummer, blev ledsaget af en syndig beurre blanc på brunet smør og en herligt bitter rød endive/treviso-salat, som skar forfriskende gennem alt det fede.

Så fulgte tynde shavings af saltet, iskold foie gras med revet honningkage og æbleskum ovenpå. En relativt sød ret, som klogelig fik følgeskab af en rig pinot gris grand cru Altenberg fra Roland Schmitt i Alsace, som helt klart var i besiddelse af en vis portion restsukker.

Der var mere skum i næste ombæring, lavet på surkål angiveligt med det karryagtige indiske krydderi vadouvan, som jeg dog ikke kunne smage. Under skumdynen lå et stykke letsaltet svinebryst – lidt som en sprængt ribbensteg – det var i hvert fald den lugt, som hang kraftigt i lokalerne – og tøjet – da vi vendte tilbage til lejligheden igen efter at have været nede at trække lidt luft på gaden.

Jonas havde mere kød til os: Denne gang en variation over klassikeren bøf med løg. Et stykke smagfuldt okseslag serveret med løg og svampesky på champignon og karl johan. Hertil – lidt overraskende restaurantchefens ellers overvejende eurobio-præferencer taget i betragtning – en fuldt ud konventionel oversøisk møghund af en malbec, Feline fra Cobos, som ikke desto mindre passede fint til kødet.

Så kom røgpistolen på bordet, og det gik ud over en hjemmelavet friskost rørt med små stykker sort trøffel og hvid trøffelolie, drysset med tørrede tranebær og serveret med en lille pærekompot på siden. Lidt tamt i smagen i forhold til de mange karakterfulde indtryk, som fulgte både før og efter.

Køkkenet rundede ekvilibristisk af med to versioner af samme kombination af ingredienser: kirsebær, lakrids, rødbede og hvid chokolade. Hertil maury vintage 08 fra Mas Amiel. Og så blev der serveret kaffe med futuristiske petits fours i de dagligstuen – et fint punktum på et en meget helstøbt aften.

Ingen tvivl om at 1. th. er en totaloplevelse, som man bør unde sig selv – ikke mindst fordi man til en pris af 1.250 kr. per næse for den fulde pakke har råd til det.

Vi befinder os lige midt mellem fem og seks stjerner – sjældent har jeg været så meget i tvivl om hvilket vej viseren skulle pege. Når vi alligevel ender på fem – af de allerstørste – skyldes det dels den amatøragtige emhætte, dels at jeg tror, at Jonas Christensen kan blive endnu bedre, når han er vokset helt ud af Hermans skygge.

Det spiste vi ...
Ristet kammusling med persille og mandler
Laks, 42 grader med brunet smør og endive
Saltet foie gras med æble og honningkage
Svinebryst med surkål og vadouvan
Okseslag med løg og svampesky
Røget trøffelost med pærekompot og tranebær
Rødbede, kirsebær, lakrids og chokolade

Hvad: 1. th.
Hvor: Herluf Trolles Gade 9, Kbh. K. tlf. 33 93 57 70
Hvor meget: Hele pakken 1.250 kr.

Læs også:
Se hvem der har fået flest stjerner i 2010
AOKs omtale af 1. th.
Læsernes mening om stedet
Læs anmeldelsen fra 1. th fra 2007