Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 10/01/14

Skandale-kage får premiere i København

  • Her er kagen, der skaber skandale. Foto: Ikke oplystHer er kagen, der skaber skandale. Foto:
Den har skabt debatter og skænderier i USA. Men den har også taget verden med storm. Nu kommer den til København.

Dominique Ansel er blevet USAs mest omtalte konditor. Franskmanden ejer Dominique Ansel Bakery i New York City, og siden den åbnede i november 2011, er han både blevet udnævnt til

“Best New Bakery of 2012” af Time Out New York og “Best Bakery of 2012” af Metromix.

Og han er med sine kager kommet på alles læber, så at sige. Specielt én kage har gjort ham til et verdensnavn - den meget omtalte 'Cronut'.

Læs også: Toppen af Illum bliver kæmpe madcenter

Navnet er en sammentrækning af croissant og en donut - præcis ligesom kagen. Dominique Ansel fik simpelthen det geniale idé at mikse to favoritter til en hybridkage, og det gik ikke stille for sig.

Lynhurtigt løb rygtet gennem New York, og snart var der lange køer foran hans bageri, hvor nogle Cronuts, ifølge rygter, blev solgt for 100 dollar, når folk købte sig foran i køen.

Kopi-kage

Som alle andre populære idéer blev Cronuten dog hurtigt opdaget af andre bagerier, der også ville have en del af kagen (sorry) - i alle ordets betydninger. Så de begyndte at kopiere succesen.

Hele USA hoppede med på Cronut sukker-bølgen og snart fulgte New Zealand, Australien og selv Kina med.

Den snedige franskmand havde dog luret, at han sad på en gastronomisk guldgrube af smør og sukker, så han gjorde det, alle amerikanere med gode idéer har gjort før ham - han patenterede navnet, og gjorde det til et registreret varemærke, således at kun han må kalde kagen 'cronut'.

Læs også: Se billederne: 30 anbefalinger til Copenhagen Dining Week

Og så gjorde amerikanerne det, alle amerikanere har gjort før dem, når der kom jura ind over - de begyndte at slås.

Kokken Alina Eisenhauer fra Massachusetts bragede pludselig frem og påstod, at hun skam havde lavet sin "dosants" siden2006. Bageren Roy Auddino hævdede at have lavet "doughssants" siden 1991. Og så videre og så videre i episke diskussioner a la Elisha Gray diskussionen med Alexander Graham Bell om, hvem der egentlig opfandt telefonen.

Nu i Danmark

Det korte af det lange er dog, at Dominique Ansel løb med æren, så resten af verden har i stedet bare valgt at kalde 'Cronut' for et andet navn. Alt fra frissant, Croissan’Wich og Yummmm bun bliver brugt som navn.

Læs også: De 5 sunde

Og herhjemme kommer den til at hedde Donuts-Croissant, og det er, selvfølgelig, 7-Eleven i Danmark, der som de første sætter kagen på markedet.

"I første omgang lancerer vi kagen i 30-40 udvalgte butikker i og omkring København. Efterfølgende vil vi vurdere, om danskerne er lige så vilde med de her fantastiske og søde kager, som amerikanerne er," siger Morten Vedel.

Donuts-Croissant bliver lanceret denne weekend og koster 20 kroner.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester