Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 20/06/16

SEA by Kiin Kiin

  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
  12  
Kiin Kiin gør klar til at indtage et gammelt pakhus i koloni-stil med a la carte gourmetmad, 100 gins og 40 forskellige slags te.

Henrik Yde er ved at lægge København ned.

Ejeren bag blandt andet verdens eneste Michelin-stjernede thairestaurant - Kiin Kiin - har en del nyheder på programmet for 2016. Læs vores tidligere artikel om alle de forskellige nye steder lige her.

Læs også: Thai-kongen udvider voldsomt

Han har lige blæst vores madanmelder bagover med sit vegetariske verdenskøkken, VeVe, på Østerbro, hvor seks af de store blev smidt efter det lacto-veganske køkken.

Madanmeldelse: »Legesygt, opfindsomt og overskudsagtigt - 6 stjerner til Henrik Ydes nye VeVe«

Lørdag d. 15. oktober slår han så dørene op til »SEA by Kiin Kiin«.

SEA står for South East Asian kitchen, og den restaurant kommer til at servere klassikere fra netop Kiin Kiin, men i en a la carte version, så 60 gæster alle dage om året selv kan hoppe rundt i deres sindssygt lækre asiatiske gourmet-univers og vælge imellem 18 retter.

Priserne starter ved 35 kr., og man kan selvfølgelig prøve nyklassikeren sojamarengs med yogurt-wasabi eller hoppe ombord i en lammeskank massaman med kartofler.

Læs også: Her er verdens 50 bedste restauranter i 2016

Lokalerne er også noget af et scoop. SEA by Kiin Kiin kommer nemlig til at ligge i 71 Nyhavn Hotel, som netop er blevet færdig med en heftig opgradering.

SEA by Kiin Kiin er indrettet med respekt for det gamle pakhus, men med en tydelig reference til et pakhus i Hong Kong ca. 1930 og den dertilhørende fokus på koloni-stemning i både glas og tallerken.

Foto: PR

»Restauranten råder over 25 barpladser, hvor der vil være en ginbar med 100 udvalgte gins, deriblandt vores egen fra vores nyetablerede destilleri på Østerbro,« fortæller Henrik Yde.

Læs også: Kadeau-drengene åbner luksus-kantine

»Barmenuen byder på delikate små snacks og mere street-agtige appetizers. Der er kaffe ristet hos Coffee Collective. Jeg har sammen med Mikkeller brygget en øl, der hylder Nyhavn og de gamle pakhuses duft af fremmede krydderier. Vi vil tilbyde hotelgæster og gæster ude fra et spændende tekort med over 40 forskellige teer alle håndplukket. Vi har lokket en af Bangkoks bedste bartendere til at stå for de forskellige cocktails, der selvfølgelig vil have et asiatisk præg, så må vi håbe, at han kan lære at elske det danske vintervejr.«

Se billederne: Kom med indenfor på VeVe

Gratis vinder-cocktail
På selve åbningsaftenen lørdag d. 15. oktober vil der endda være fornemt selskab, når taiwanesiske Gn Chan lægger vejen forbi og serverer gratis cocktails.

Han arbejder til daglig på Angel's Share i New York og vandt i 2016 den store cocktailkonkurrence Bacardí Legacy Cocktail Competition med sin drink: Venceremos - en asiatisk twist inspireret af Piña Colada.

Fra kl. 16.30-18.30 er det først til mølle, hvis man vil smage de gratis vinder-cocktails.

Billedserie: Sådan vinder man seks stjerner med vegetar-mad

SEA by Kiin Kiin kommer også til at åbne en slags restaurant i restauranten. Inde i selve køkkenet bliver der nemlig plads til seks gæster - og dette koncept hedder »Kiin Kiin Journey«.

»Kiin Kiin Journey bliver en mere intens udgave, hvor vi kan arbejde mere med iscenesættelsen af selve middagen, “A journey through Thailand seen through my lenses” er første menu, hvor jeg serverer de retter, jeg mødte på mit ophold, da jeg boede der i fem år,« fortæller Henrik Yde og forklarer:

»Køkkenchef bliver vores nuværende souschef på Kiin Kiin, Mari Ton. Sommelier bliver Voung lai som i snart 10 år har stået for vinen på Kiin Kiin Guldbergsgade. Restaurantchef bliver Nukool Srimartkul. Der vil endvidere blive serveret udendørs, når vejret tillader. Frokosten vil udenfor byde på mere lette retter, der afspejler både, at det er frokost samt hvor vi er i sæsonen.«

Hvad: SEA by Kiin Kiin
Hvor: 71 Nyhavn Hotel, Nyhavn 71, Kbh K
Hvornår: Åbner lørdag d. 15. oktober

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester