Søndag kan du se landets skarpeste kokke arbejde koncentreret over komfurerne på Hotel- og Restaurantskolen i Valby og med stor perfektion anrette tallerkenerne, når hvor de mellem klokken 11 og 15 genskaber de retter, som de danske madanmeldere har indstillet til Årets Gericke, der er gastronomiens svar på filmanmeldernes Bodil.
René Redzepi fra Noma, Paul Cunningham fra The Paul og Thomas Rode Andersen er nogle af de stjernekokke med michelin-aura, som du kan se i aktion og måske aflure et trick eller to.
Se hvilke restauranter, der konkurrerer på hvilke retter på AOKs omtale af nomineringerne til Årets Gericke 2010.
Programmet kan du se på Årets Gerickes eget website.
Kun se, ikke røre
Alle er velkomne og entreen er gratis at komme ind, men tilskuerne må nøjes med at nyde synet af de skønne retter. Kun holdet af madanmeldere får lov at smage de skønne gourmetretter, som de skal giver point. Sponsorerne til Årets Gericke har dog lovet at søge for et glas vin og et par smagsprøver til gæsterne.
Vinderretterne bliver kåret ved en stor gallamiddag samme aften på Hotel- og Restaurantskolen. Billetterne til middagen er allerede udsolgt.
Årets Gericke hed før Årets ret. Det er 10. år, at madanmelderne kårer årets bedste retter samt uddeler et par specialpriser.
Bag nomineringerne står Søren Frank (Berlingske), Ole Troelsø (Børsen), Adam Price (Politiken),
Helle Brønnum Carlsen (Politiken), Bent Christensen (Den Danske
Spiseguide), Svend Rasmussen (Berlingske) og René Langdahl Jørgensen (Gastro), Jesper Uhrup (Gastro), Morten Vilsbæk (Fyns Stiftstidende) og Niels Lillelund (Jyllands Posten).