Indisk/Pakistansk
Middag

Butter chicken, lamb curry, tandoori-kylling, hvidløgs-naan og paratha-brød vendt i smør, så de smager som smørbagte croissanter. Hvis disse linier får dit mundvand til at løbe i vand, skal du overveje at lægge vejen forbi Sahil i Griffenfeldsgade.
Her kan du få varmen helt ned i tæerne, hvis du bestiller kokkens stærke version af hans curries, eller du kan vælge en mildere og mere dansker-venlig.
Vi kalder køkkenet indisk, men man kan ikke trække en skarp grænse mellem det nordindiske og pakistanske køkken. At du på en plakat kan nyde udsigten til sneklædte tinder i Pakistan, er tegn på at denne restaurant betragter sig mere som pakistansk end indisk.
Det indisk/pakistanske køkken er som skabt til køligt, fugtigt dansk vejr. Hvis du ikke går direkte ombord i en hovedret (som du skal bestille ris og/eller brød til særskilt), er det lækkert at starte med en chat af kikærter med tomat, agurk og yoghurt.
Du kan drikke den indiske øl Kingfisher eller en lassi til (som ikke er en hund, men en yoghurtdrik), der kan være sød eller salt eller med mango. Vin er svær at matche med indisk mad uden det går ud over begge dele.
Rå granitblokke omkranser vinduerne, der den dag AOK var forbi ikke havde set en vinduespudser for nylig, men det gjorde ikke maden ringere.
Du kan også bestille mad ud af huset hos Sahil.
Sahil i Griffenfeldsgade åbnede i november 2012. Den er en søster-restaurant til Sahil i Havnegade. På adressen lå før Ali Baba.
Mere indisk
Guide fra 2011: De 5 på butter chicken-kur
Guide fra 2009: De 5 hotte indiske
Guide fra 2007: De 5 indiske
Fem kvarter før første ret kom på bordet. Der var stort set ingen gæster, så det kan næppe skyldes travlhed. Maden var ok , men skilte sig på ingen måde ud. Jeg vil til enhver tid anbefale she zan på Vesterbro. De er både bedre og billigere
Umiddelbart er Sahil en meget skandinavificeret, indisk restaurant med hvide vægge og total mangel på ægte tæpper og den karakteristiske lungt, man forventer af et sådan sted. Måske ikke det mest lovende tegn for maden.
Vi måtte hygge til "the final countdown" i en indisk instrumentalversion på repeat, men det er så også absolut den eneste finger, man kan sætte på stedet:
Servicen var meget høflig og personlig og maden kom hurtigt. Min kæreste er vild med stærk, indisk, autentisk mad og har prøvet de fleste steder i byen, efter hånden. Sahil er en ny yndlings. Fantastisk lækkert, og til en pris, man næsten ikke helt kan forstå. En hovedret ligger mellem 90 og 125 kr.
Rigtig meget held og lykke med det nye sted - vi kommer helt sikkert igen! Lille klapsalve
Uhmmmmmmmmmmmm der er jeg kommet i mange år. Både i Havnegade og denne her...
FANTASTISK!