Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 16/09/16

Så er der åbningsdato på Københavns nye madmarked

  • 26. januar bliver Vesterbro  beriget med 62 boder, specialbutikker og andet godt til foodies, når WestMarket slår dørene op i et meget lysere, mere åbent og helt ombygget Toves Galleri. Foto: PR

    26. januar bliver Vesterbro  beriget med 62 boder, specialbutikker og andet godt til foodies, når WestMarket slår dørene op i et meget lysere, mere åbent og helt ombygget Toves Galleri.

    Foto: PR
København er snart klar til sit nye store madmarked. Se hvornår her.

Vi glæder os allerede.

Siden det kom frem, at Vesterbro bliver beriget med 62 boder, specialbutikker og andet godt til foodies, når WestMarket slår dørene op i et meget lysere, mere åbent og helt ombygget Toves Galleri, har vi gået og stukket til dem for nyheder.

Læs også: Nyt kæmpe madmarked på vej i København

Nu er de klar til at åbne posen lidt.

Åbningsdatoen er officielt sat til torsdag d. 26. januar 2017, hvor der selvfølgelig vil være en kæmpe omgang åbningskalas.

»Vi havde oprindeligt sigtet efter en åbning omkring november, men vi vil hellere være fuldkommen klar, end åbne noget der måske mangler de sidste detaljer,« fortæller direktør, Christian Kofoed.

Læs også: Endnu et shoppemekka rammer Storkøbenhavn: Så stort bliver Kronen Vanløse

En forklaring er også, at WestMarket har opjusteret planerne for ombygningen, så de i samarbejde med det allerede beliggende Fitness World har fået lov til at bygge større.

Der kommer 62 forskellige boder med blandt andet specialbutikker, caféer, pop up-restauranter og vandingshuller - og det både inde og ude, for der bliver også rekreative områder under åben himmel, når hele området bliver bygget om, frisket op og gjort indbydende igen.

Henrik Yde fra Michelinrestauranten Kiin Kiin har allerede meldt sin ankomst, ligesom Smag og Curry Nation, mens Chicalicious står for kager i lange baner.

Læs også om Curry Nation: Blågårdsgade har fået ny Asian-sensation

»Interessen for at drive spisested i WestMarket var overvældende, og de blev simpelhen revet væk. Der er et par enkelte ledige stande, som vi har reserveret til specialistbutikker - det kunne f.eks. være nordiske oste, olier eller måske gin-specialister eller hvad folk derude nu sidder og tænker kunne være en berigelse af stedet - vi er altid åbne over for sjove idéer, hvis nogle hiver fat i os,« slutter Christian Kofoed.

Hvad: WestMarket
Hvor: Det tidliger Toves Galleri, Vesterbrogade 97
Hvornår: Officielt åbning torsdag d. 26. januar 2017