Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 09/03/18

Så er Den Røde Cottage tilbage med ti sæsoner til menukortet

  • Den Røde Cottage i Klampenborg. Foto: Linda Kastrup

    Den Røde Cottage i Klampenborg.

    Foto: Linda Kastrup
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto:
Gourmetrestauranten midt ude i skoven er klar til en ny rejse. Denne gang står Simon Lerche bag roret, og han vil indføre ti sæsoner til menukortet.

»Cottagen skal videreføres,« lyder det samstemmende fra kok og ejer Simon Lerche og hans restaurantchef Morten Magh.

De er langt ude i skoven, ikke sådan symbolsk, men rent fysisk.

Den Røde Cottage er idylisk placeret i en lysning i skovens dybe stille ro, og der var herindefra køkkenchef  Anita Klemensen i en årrække ikke bare begejstrede stampublikummet nord for København, men også i 2012 fik lokket de franske inspektører ud for at aflevere en Michelin-stjerne - som den første kvindelige køkkenchef.

Læs også: Elsker du pasta? Nu kommer der en carbonara-festival til København

Lørdag 10. marts 2018 står den Røde Cottage foran en ny periode i sit lange liv. Ambitionen er den samme herinde:

»Stilen skal køres videre, og vi skal holde niveau,« fortæller Simon Lerche og kommer dermed smart udenom det evige Michelinstjerne-spørgsmål. Rygtet om de dygtige drenges ankomst er dog for længst løbet i forvejen op ad Strandvejen, og de 24 pladser er allerede fuldt booket med tilhørende venteliste lidt frem i tiden.

Foto: Rasmus Kramer Schou

Et nyt tiltag i køkkenet, som identificerer sig som et fransk/dansk landkøkken, er inddelingen af sæsoner.

Læs også: Guide: 7 gode restauranter med udsigt i København

»Den Røde Cottage har åbent ti måneder om året, og vi kommer til at have ti forskellige sæsoner. Den første i hver måned skifter vi menukort«, fortæller Simon Lerche og henviser til en af sine store inspirationskilder, Jan Friis-Mikkelsen fra den røde bindingsværksrestaurant Tinggården i Frederiksværk.

Netop den restaurant har faktisk en nøglerolle i den »nye« Røde Cottage. Det var nemlig her Simon Lerche (tidl. Kadeau og nu ejer af Invo i Kbh), Morten Magh (tidl. Atera, New York og Studio) og Magnus Lykke Houvenaeghel (Marchal) mødte hinanden, da de alle stod i lære. Allerede dengang klikkede de godt, og begyndte at lægge drømme for resten af livet.

»Vi skulle bare ud og overmande hele verden med vores nye restaurant,« husker Morten Magh tilbage. Men det var inden, de blev spredt af de store gourmetvinde og hver især kom ud på diverse bestjernede internationale restauranter og samlede erfaring.

Læs også: Hypet kok åbner ny restaurant på Statens Museum for Kunst

»Da Simon ringede og sagde Cottagen var til salg, blomstrede vores gamle drømme om eget sted ud i fuldt flor. Vi har jo drømt om det her i 10 år,« husker Morten Magh.

»Så vi gik ned på Bodega Jeppe og fik et par gyldne damer. Det har altid været sådan, vi har truffet vores store beslutninger, og så skrev vi under«.

Foto: Rasmus Kramer Schou

Stole, borde og stemning er beholdt, men der er kommet ny kunst på væggene, nyt service og så har Morten Magh fået lov til at bygge vinkortet op helt fra bunden, i en stil der kan karakteriseres som 90 procent fra den gamle verden og 10 procent funky.

Læs også: Elsker du pasta? Nu kommer der en carbonara-festival til København

I køkkenet serverer Simon og Magnus enten tre retter til 575 kr., fem retter til 700 eller syv retter til 825 kr., og her er åbent alle dage.

Ovenpå er der stadigvæk plads til ca. 25 gæster i deres private dining-lokale, som både kan holde selskaber og smagninger. De kan faktisk også slå solide telte op i haven, så de kan afholde store fester med helt op til 125 gæster.

Hvad: Den Røde Cottage
Hvor: Strandvejen 550, 2930 Klampenborg
Hvornår: Åbner lørdag 10. marts
Hvordan: Book bord her