Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 19/01/11

Rustikke toner fra konceptkøkkenet

  • Foto: Martin Sylvest Andersen Foto: Martin Sylvest Andersen
Hvis man gider at indordne sig under dobbeltseatings og tvungen menu med tillæg, tilbyder Cofocos seneste outlet, Spuntino, god mad til prisen.

Dobbelt seatings er noget fanden har skabt, tænkte jeg ved mig selv. Eller rettere fnyste så højt, at taxachaufføren, som foreløbig havde været 25 minutter om at kæmpe sig gennem myldretidstrafikken, begyndte at få nervøse trækninger. Problemet var, at for hver 10 minutter ekstra, vi brugte på turen fra Pilestræde til Vesterbrogade, havde vi ti minutter mindre ved bordet på Spuntino, som skulle forlades senest 20.45. 

Faktisk var dette tredje forsøg på at få en reservation på et nogenlunde anstændigt tidspunkt. Man havde tilbudt mig meget tidligt kl. 18 eller meget sent, klokken 20.30-21. For at sige det lige ud havde jeg havde jeg mest lyst til helt at droppe Cofoco-imperiets seneste skud på stammen, Spuntino, men arbejdet skal jo gøres, så jeg endte med at slå mig til tåls med en 18.30-20.45 seating.

Da vi endelig nåede frem var over et kvarter af vores kostbare tid ved bordet allerede gået op i røg. Den venlige tjener beroligede mig dog hurtigt og sagde, at der umiddelbart ikke var nogen reservationer efter os.

Kort efter faldt aftenens andet irritationsmoment, nemlig Cofocos (og ligesindede Madklubbens) evindelige konceptrytteri, som betyder at måltidet er skruet sammen i en obligatorisk menu – her tre retter for 275 kr. -  hvor alt det sjove koster ekstra. Således endte min menu med at stå mig i 375 kr.

Hyggen kan man dog ikke tage fra adressen, hvor brødrene Berntsen før huserede, vi sad oppe på den balkonagtige 1. sal, men masser af italiensk trattoriastemning.

Vi fordelte vores valg og gik i gang. Og snart kom forretterne ind serveret på rustikke skærebrædder. Jeg fik jomfruhummer (+25 kr.), der var tale om 6-7 flækkede dyr, på klassisk vis gratinerede med hvidløg og persille og knapt så klassisk ledsaget af en rustik creme af den milde mascarpone-flødeost rørt med citron og ditto groft grillet brød.

Jomfruhummerne var pæne uden at være gigantiske og tilberedt, så de var fint saftige med den dejlige smag af jod i behold. Ostecremens funktion gik dog aldrig op for mig, men på den anden side gjorde den jo heller ikke nogen skade.  

De to andre forretter var ligeledes rustikke og tilmed helt uden ekstraregning: Grillede grøntsager, aubergine, zucchini, løg og peberfrugt med en ordentlig dusk rosmarin tilberedt tilstrækkeligt til at de var møre og sødmefyldte i smagen. Og en rørt andelevermousse med rødløgsmarmelade og lidt sprødstegt pancetta, den mindst spændende af forretterne. 

Se også hvem der har fået flest stjerner i 2010

At drikke hertil et glas hvidvin fra Veneto, kaldet Sassaia fra producenten Biancara (80 kr.) Vinen var lavet på de klassiske lokale druer, men som tjeneren forklarede, 100% naturligt og smagte mere da også mere end alt andet som en usvovlet vin – ganske interessant.

Hovedretterne fulgte samme enkle, rustikke formel som forretterne. Jeg fik en tournedos af oksemørbrad med rødvinssauce og sort trøffel, som blev revet over retten ved bordet (supplement 75 kr.). Kødet var fint stegt – dvs. godt rødt – og mørt, men det jo sjældent i mørbraden, at den bedste smag gemmer sig, og sådan var det også her. Om den ikke ligefrem mega intense trøffel, må jeg desværre sige, at hvad der måtte have været af smag druknede i den kraftige rødvinssauce.

Slethvar stegt på benet lyder altid fristende, her var retten dog ikke 100% vellykket, mest på grund af tilbehøret, artiskokker, samt en hvidvinssauce, med masser af laurbær, kapersbær og ansjos, som var så syrligt eddikeagtig, at man kom til at tænke på ansjos- eller endda sildelage.

Bedste hovedret var utvivlsomt den braiserede lammeskank, så mør at den næsten faldt fra hinanden og elegant lys i kødet. Tilbehøret bestod blandt andet af tomater, hele hvidløgsfed og oliven.

Ønsker man stivelse eller salat til hovedretten skal det bestilles separat – lige som på traditionelle italienske restauranter. Eftersom vi ikke længere var specielt blødflove nøjes vi med en enkelt portion stegte kartofler (15 kr.) som var okay uden at være uforglemmelige.
Til hovedretterne drak vi et glas glimrende dolcetto fra Clerico, et fint køb til 60 kr. og en udmærket barbera lidt hårdere prissat til 90 kr.     

Hvor tempoet indtil nu havde været fint glidende indsneg der sig en betragtelig ventetid før desserten. Faktisk så meget, at vi ikke kunne have nået den indenfor den oprindelige seating med bagkant klokken 20.45. Desserterne viste sig helt udmærkede. Vi fik henholdsvis panna cotta ledsaget af marineret blodappelsin og kandiserede valnødder – ganske udmærket. En tæt chokolade havde fået selskab af en god pistacieis og lidt syltede brombær og endelig æblekompot med knuste mandelkager og en kugle vanilleis. Alt sammen udmærket .
     
Alt i alt levede aftenen fint op til Cofoco’s målsætning om at give noget for pengene. Der var generelt tale om enkel, rustik og velsmagende mad uden at man dog kan sige at måltidet var helt pletfrit. Vi befinder os lige midt mellem tre og fire stjerner – og lader det denne gang blive ved tre af de store.

Det spiste vi
Grillede jomfruhummere
Grillede grøntsager
Andelevermousse
Braiseret lammeskank
Tournedos med trøffel
Slethvar med artiskok
Panna cotta med blodappelsin
Chokoladekage med pistacieis
Æble med knust mandelkage

Hvad:
Spuntino, Vesterbrogade 68
Hvor: Vesterbrogade 68, København V.
Hvor meget: Priser: 3 retter 275 kr. Vin fra 200 kr.
Hvornår: Man-lør kl. 17:30 til midnat

Se også hvem der har fået flest stjerner i 2010

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

AOK Tjenester