Fastfood
Pizzeria
Sandwich
Frokost
Middag
Søndagsfrokost
Søndagsmiddag

Kø er altid et tegn på, at her er noget at komme efter, og hos Rosettas kan du godt risikere at komme til at vente et kvarter på din sandwich på en lørdag i frokosttiden. Men hold ud, for her får du en god sandwich for få penge.
Sandwich
Sandwich fås i to udgaver: I et aflangt tyndt flute-brød eller i en rund bolle. Priserne varierer efter fyldet, som altid er icebergsalat, tomat og agurk tilsat dit valg fra menuen. Du kan vælge mellem tre oliebaserede dressinger, men sandwichene føles ikke tørre, selvom du springer dem over. I hvertfald ikke hvis du beder om en bolle med skinke og artiskok. Skinken er ikke en delikatesse-skinke, men prisen taget i betragtning, får du noget for pengene.
Pizza
Pizzastykkerne kan fås i mere interessante udgaver end de fleste steder: her bruges både kartofler og spinat og vegetar-udvalget er bredt.
Indretningen
Rosettas vægmalerier i især orange og grønne nuacer viser folkelige italienske scenerier, og de få små borde står tæt. Du kan tage en serviet i en holder af den slags som du finder ved pølsevognene, men sandwichene er gode og toiletterne er rene. Og så kan man vist ikke forlange mere til den pris.
Trænger du til lidt sødt bagefter, ligger Peter Beiers forretning og chokolade-lounge på hjørnet overfor.
Ok standard-sandwich, men ikke noget man falder i svime over. Ligeledes ok slices. Et sikkert valg, hvor man ikke bliver skuffet, men bestemt heller ikke imponeret.
Alle Østerbroere kender Rosettas. Rosettas samler den store, friske, veltillavede kvalitetssandwich og du kan få den lige som du vil have den. Serviceminded og smilende betjening, der tager sig god tid til at hygge om kunderne.
Velbekomme og TAK for Rosettas!