Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 11/01/13

Ronny Emborg ny køkkenchef på Hotel d'Angleterre

  • Foto: Bax Lindhardt Foto: Bax Lindhardt
Måneders spekulation er ovre. Det bliver michelinkokken Ronny Emborg, der tiltræder som ny køkkenchef for det ambitiøse hotel.

...    

Det har været det helt store samtaleemne og rygterne har bølget gennem den københavnske kokkebranche i månedsvis. Nu er det afsløret, at det bliver 30-årige Ronny Emborg, der kommer til at være køkkenchef på Hotel d'Angleterre.

"Jeg er virkelig spændt på det her projekt. Vi har været i dialog rigtig længe, og jeg føler hotellets høje niveau passer rigtig godt til mig. Nu skal jeg i gang med at udvikle et menukort, som kan være noget for alle. Der kommer både til at være lækre, men billigere retter, og de mere omfattende serveringer", fortæller Ronny Emborg til AOK.dk, mens han viser rundt i køkkenet, som indtil videre er belejret af håndværkere, men som åbner for gæster onsdag d. 1. maj.

Han forlader 1. februar stillingen som køkkenchef på Restaurant AOC, hvor han skaffede stedet sin første michelinstjerne i 2010.

Danmarks mest kendte hotel er i øjeblikket i gang med at gennemgå en omfattende renovation, hvor der er kaste flere hundrede millioner kroner ind i fornyelsen, og også i køkkenet sigter ambitionen højt.

"Vi har været efter Ronny Emborg helt fra starten af. Hans høje tekniske niveau og dygtige kundskaber i et internationalt køkken passer perfekt til os. Jobbeskrivelsen har tiltrukket rigtig mange interesserede, og selvom vi fik henvendelser fra mange af Danmarks mest kendte kokke, så var vi aldrig i tvivl om valget", siger Frank Henriksen, Director of Food & Beverage.

Navnet på restauranten er ikke fastlagt, men sikkert er det, at den kommer til at huse 80-100 spisende gæster og at den bliver placeret i gadeplan ud mod Kongens Nytorv i lokaler, der ikke står tilbage for de store internationale hoteller.

Køkken og restaurantdelen bliver en stor organisation, som i øjeblikket er ved at finde sine sidste brikker.

"Jeg er i øjeblikket i gang med at sætte holdet, og det er en international størrelse, vi kommer til at arbejde med. Der bliver omkring ti kokke, fire souschefer og ni elever. Det bliver kæmpestort," forklarer Ronny Emborg.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester