Præciser din søgning i menuen
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 25/08/10

Rock og ruller

  • Foto: Det er ikke til at se det, men Tivoli fylder i weekenden 167 år. Foto: Torben Christensen Foto: Det er ikke til at se det, men Tivoli fylder i weekenden 167 år. Foto: Torben Christensen
D.A.D.-forsanger står for makirullerne og Lars H.U.G. for udsmykningen i Det Japanske Tårn i Tivoli, som kombinerer designer-sushi og bøfhus.

»Der er noget god rødvin og Børge Mogensen over det,« sagde min ledsager på vej gennem Tivoli til Det Japanske Tårn. Det vi snakkede om, var Damgaard-familiens A Hereford Beefstouw, der, modsat f.eks. Jensen Bøfhus besidder et skær af kvalitet på den særlige danske måde, som vi husker den fra vores forældres hjem i 1970erne.

Uanset det japanske tema i tivolitårnet, som før var kinesisk, så skinner det igennem straks man kommer ind af døren, at det er restauratøren Henrik Damgaard, som står bag. Trods møblementets stramme, minimalistiske design, som leder tankerne i retning af den opgående sols land, så afslører den massive eg – og de øvrige materialer i lokalet – at det er manden bag bøfstuen og Apollobryggerierne, som er på spil.

Med sig har Damgård også taget et par gamle traditioner: Udover et mindre bøfgalleri, er månedens gæstebrygger fra Apollo blevet til månedens makirulle-mager.

I øjeblikket er det D.A.D.-sangeren Jesper Binzer, og man fristes til at sige, at Binzers rulle er en tung kølle: Inderst tigerrejer friteret i pankodej, så chilimayonnaise, avocado og agurk og øverst teriyaki-smothered tun.

WebTv: Søreb Frank anmelder det Japanske Tårn i Tivoli

Oven på det hele tynde skiver af lime, som man skal bide i, som når man drikker tequila. Et festligt texmex-agtigt indslag helt i tråd med D.A.D.´s amerikansk inspirerede rock. Absolut en nærende rulle og heldigvis helt uden hår fra manden, der jo ellers bl.a. er blevet kendt på at nægte at klippe manken.

Nede i kælderen er det en anden af 80erenes rock-ikoner, Damgaards legekammerat Lars H.U.G., som har sluppet fantasien løs. H.U.G., som jo også er maler, har løftet toiletterne nede i kælderen op fra trivialiteten med en dekoration, hvori der indgår de efter sigende første genitaler i Tivolis historie.

Jeg ved ikke, hvad abonninerne siger til den slags, men jeg fandt det hverken uappetitligt eller stødende.

Når vejret er til at sidde ude at spise i Danmark, er det nærmest en pligt at gøre det, så det var, hvad vi gjorde. Selv om der ikke er meget Damgaard over møbelleringen på terrassen, så er det jo dejlig tivoliagtigt at sidde der og kigge ned over dragebådene og søen.

Betjeningen i tårnet har været ganske skarpt kritiseret af både anmeldere og almindelige brugere på web for ikke mindst lange ventetider. Men denne aften var der intet at klage over: Retterne ankom til vores bord i et så hidsigt tempo, at vi var nød til at bede om time out et par gange. Og da jeg brokkede mig over, at de indledende glas champagne fra den for mig ukendte producent Philippe Lamarliere (75 kr.) havde for svage bobler, blev der straks åbnet en ny flaske, som heldigvis performede bedre.

Det ganske glimrende vinkort har forbavsende mange biodynamiske indslag og åbner både mulighed for at matche sushi’en med sake og hvidvin eller skylle »kobe«-bøffen ned med Pingus (8.500 kr.).

Vi røg på to gange bio først 08 Riesling Pyramide, en spätlese trocken fra fliphovedet Rudolf Trossen i Mosel, som sad lige i skabet til fiskeretterne og en herlig pinot noir Cumberland Reserve fra Bergström i Oregon, der matchede foie gras og kobe/wagyu-kød perfekt.

Se hvem der har fået flest stjerner i 2010

Apropos wagyu-kødet, som her altså her i Tårnet ikke kommer fra byen Kobe i Japan, som kun yderst sjældent eksporterer, men Australien, så serveres det kun i kæmpe bøffer på 500 gram (1.225 kr.).

Uforståeligt nok for både pris og mængde er da nok til at skræmme de fleste væk. Hvorfor ikke køre en wagyu-happer på 80 gram, f.eks. i skiver, som jeg har fået det på flere gode restauranter i Tokyo?

Så meget i kødhumør var vi simpelthen ikke, så vi holdt os i kortets sushi-relaterede afdeling, som er signeret Piyasith Punnin, der tidligere har stået for noget af byens absolut bedste i den genre på bl.a. Saiko og Sanshin.

Min ledsager tog sig af husets femretters omakaze-menu (475 kr.), mens jeg gik a la carte i den mere eksperimenterende og eksklusive ende af sushi-kortet med en gang soft shell-krabbesalat som starter.

Som krabbe-aficionado har jeg en svaghed for den halvperverse tradition for at spise krabben netop som den har skiftet skjold, så man fortærer hele dyret. Det friterede skaldyr var garneret med bl.a. mango, tomat, spæde spinatblade og ponzu (dressing af soja og yuzu som er japansk citrus).

Menuen lagde ud med nogle skiver seared (lynstegt) tun serveret på et leje af sprød kinaradise og ved siden af en lille salat af bl.a. tofu, avocado, sesam og tang. Anden ombæring bestod af to hold maki-ruller med laks: Dejligt juicy inside outs med fyld af laks toppet med kaviar og en mere uorthodoks, læskende konstruktion af tynde skiver kinaradise rullet omkring rå laks.

På den anden side af bordet fik jeg mine nigiri’er: Teriyakiglaseret, stegt ål, der som altid smagte godt. Et slagsskib med fjordrejer og en almindelig nigiri med en skive hummer og kaviar på toppen – ren luksus. I min mund var nigiri’en med seared wagyu dog ikke helt så vellykket – måske lidt hen af en klassisk roastbeefmad – om end den absolut gled ned.

Menuen forsatte med eksperimenterende ruller, en maki med en kerne af rå kammusling omviklet med ris og tang, dyppet i tempuradej og til sidst toppet med flyvefiskerogn – vellykket! Og så hovedretten, to nigiri med henholdsvis foie gras med cognac-teriyaki og så den samme wagyu-roastbeef, som jeg havde fået.

Jeg nød imens føromtalte Binzers rulle, opkaldt efter konen Louise – trods velsmag, en servering så rigelig, at vi ikke kunne spise op.

Desserterne, som jo er notorisk svage på asiatiske restauranter, overraskede os positivt: Menuen bød på en særdeles tæt chokoladekage garneret med grøn the-is og lidt bær, mens jeg fik en velfungerende crème brûlée smagt til med ingefær og lime. Ikke stor dessertkunst, men en værdig afslutning på en god helhedsoplevelse.

Hvad: Det Japanske Tårn
Hvor: Tivoli, Vesterbrogade 3, Kbh. V, tlf. 33 33 78 00
Priser fra: bøf 198 kr.. sushi menu 195 kr. og vin 240 kr. 

Det Spiste vi:

  • 5-retters Omakase-menu 475 kr.
  • Soft shell krabbe-salat 125 kr.
  • Hummer nigiri 68 kr.
  • Fjordreje nigiri 68 kr.
  • Wagyu nigiri 70 kr.
  • Unagi nigiri 40 kr.
  • Prinsesse Louise-rulle 135 kr.
  • Crème Brûlée med ingefær 85 kr


    WebTv: Søreb Frank anmelder det Japanske Tårn i Tivoli
    .

 Se hvilke restauranter der fik flest og færrest stjerner i 2009
Se hvem der har fået flest stjerner i 2010

AOK's omtale af Det Japanske Tårn

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.

Kommentarer

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media