Italiensk
Middag
Søndagsmiddag

Kokken kommer fra michelinrestauranten Era Ora, indretningen får dig til at mindes 70'erne og både vinkortet og menukortet er italiensk.
Mario Agrillo, der fik succes med at servere asiatisk mad i funky omgivelser på Spicylicious før det for alvor blev almindeligt, har gjort det igen. Denne gang er køkkenet italiensk og møblerne af plastic, lamperne designet af Verner Panton og Le Klint og stemningen fra de farveglade 1970'ere.
Retro Gusto åbnede 19. december 2010. På adressen lå før et pizzeria.
Det var godt nok en skuffelse - glade medbringende ét stk. gavekort på en middag for to ankom vi til den ret fancy indrettede restaurant.
Om nu det er fordi gavekort indhavere behandles specielt dårligt skal jeg lade være usagt, men godt - nej det var det fame ikke.
Foretten var nogetledes, men hovedretten - Osso Bucco - christ. Tæt på utroligt.
Fruen fik en bøf - eller skulle jeg sige "et ben" - med en tilgængelig kødmængde der lige ville kunne dække en 2-krone, den der med Michelin-kokken må have være en joke - ingen ville have ladet sådan en klods forlade køkkenet. Anretningen var decideret uappetitlig, et miskmask af sur sur brun sovs (om det var balsamico eller ammoniak lod sig ikke helt bestemme) klasket over en kedelig og tør kartoffelmos.
Min var ikke bedre - mere kød måske - men de 4 stykker jeg forsøgte at spise måtte efterlades som tygget lakridsrod på kanten af tallerkenen.
Højdepunktet var dog da jeg valgte at hidkalde tjeneren, og gjorde opmærksom på den helt klart uacceptable bøf min ledsager havde fået. Tjeneren forlader så bordet (uden at tage tallerkenen med) og ankommer guddødemig med en side tallerken med lidt løsrevet kød fra køkkenet. Med den største ligegyldighed efterlod han så denne tallerken på bordkanten uden yderligere dikkedarer.
Dét var prikken over i´et for mig - jeg bad om regningen, der ud over gavekortet beløb sig til 128 kr. for 2 flasker Pelegrino og en velkomst aperitíf. Det undrede tilsyneladende ikke tjeneren synderligt at vi valgte at forlade restauranten 20 minutter efter ankomst.
Så... det er muligt lokalerne er interessante set i retro-perspektiv, men maden og betjeningen var under al kritik.
Den eneste årsag til at jeg vælger at tildele én stjerne er tvivl om bedømmelsen kommer med i gennemsnittet hvis jeg undlader at give noget. Havde pointsystemet været fra 1 - 10 points, havde jeg uden tøven tildelt minus 4367.
Dont go there... :-)
PH
Vi havde glædet os til at fejre en rund fødselsdag, så bordet var bestilt on line i god tid. Bekræftelsen blev modtaget, så den skulle være i orden, men nej. Da vi stod der med gæster fra ind og udland kunne tjeneren ikke finde vores reservation. Selvom det lykkedes at skrabe borde sammen, viste det sig at være et varsel. Jeg vil ikke kommentere de enkelte retter, men nøjedes med at citere vores gæst, som desværre ramte hovedet på sømmet: "I det mindste er vinen god." Jeg beklager at måtte sige at noget af maden var decideret ulækkert - uden dog at være noget man bliver syg af....kan jeg sige nu 24 timer senere. Regningen kom på godt 3000 kr - sandheden er at vi havde været bedre stillet - både kvalitets- og prismæssigt - på Jensens Bøfhus lidt længere nede af gaden.
Vi havde set frem til at skulle besøge Retro Gusto igen, og endelig oprandt dagen. Vi havde igen en deal med fire retter fra tasting-menu'en - der var frit valg mellen forretterne og desserterne. Tjeneren spugte ikke om vi ville have vand til vinen, blot om det skulle være med eller uden brus - det blev lige 32 kr. for noget "italiensk" vand.
Forretten var lakse-terrin med urtesmør og sambuca - men det var vist mayonaise og olie.
Dernæst skulle det være risotto med pesto og dadel-tomater, men det blev til risotto med masser af olie. Hovedretten var svinekæber med kastanier, marineret squash og peberfrugt - men var (meget møre) svinekæber med èn kastanie, én lille kartoffel, noget grønt samt meget lidt sauce som måske smagte meget lidt af chokolade. Desserten var semifreddo af Tiramsu, men den var så frossen at den ikke smagte af noget og var næsten umulig at spise. Retfærdighedvis skal det nævnes at vi fik en dejlig rødvin fra Toscana til en rimelig pris.
Men alt i alt følte vi, at vi fik en discount udgave af deres menu - måske fordi at vi havde en deal. Ret skuffende, når vi havde glædet os så meget efter vores første besøg.
Vi har netop spist en 4-retters tasting menu - og den var lækker. Forretten var kalvekød på salat, hovedretterne risotto og svinemørbrad og desserten pannacotte. Det var slet ikke så kedeligt som det måske lyder - det var rigtig godt, både smagsfuldt og veltilberedt ! Vi glæder os til at komme igen Prøv det selv !!
Var derinde i forbindelse med Diningweek. Maden var der ikke en finger at sætte på, til gengæld var betjeningen ikke i orden.
Vi var netop ankommet til restauranten og i stedet for at sige "godaften og velkommen" kommer den ene tjener hen til bordet og spørger, om vi ønsker menu 1 eller 2. Vi havde dog ikke set, hvad der var på nogle af menuerne og spurgte selvfølgelig ind til dette. Jeg spurgte efterfølgende hvad de havde af juice og pga. støjen i lokalet og det at tjenerens danske var lidt svær at forstå, måtte jeg have ham til at gentage to gange. Han blev dog så irriteret, at han hvæsede det af mig tredje gang, samtidig med at han lænede sig frem mod mig. Temmelig ubehagelig opførsel og så var stilen ligesom lagt.
Den anden tjener var derimod sød og smilende, dog savnede jeg, at han præsenterede maden for os.
Aftenen sluttede af med, at de havde skrevet to ekstra desserter på regningen. Jeg kommer desværre ikke efter denne kedelige oplevelse.
Jeg og min kone har spist på mange michelin restauranter, men har aldrig fået så god mad, så billigt som på Retro Gusto. Selv om prisen for en fire retters menu stiger fra det nuværende introduktionstilbud på 265 kr til 300 kr er det utroligt billigt for den kvalitet og kreative mad, man får. Ligeledes var vinene utrolig billige i forhold til kvaliteten. Betjeningen var samtidig helt i top og vinkyperen dygtig. Det var for os en rigtig god og hyggelig aften i 70'er lampernes skær.
Sikke en skøn madoplevelse jeg og 2 venner havde på Retro Gusto! Fra vi blev mødt af tjeneren til vi gik igen var vi ikke i tvivl om at vi var på en ægte italiensk restaurant . Omgivelserne er moderne men den italienske stemning er som skønne ferieminder. Der blev talt italiensk og tjeneren hjælp os med at bestille forskellige retter fra menukortet samt drikkevarer. Vi fik antipasti, risotto, tagliatelle og pizza. Af højdepunkter kan nævnes at risottoen og tagliatellen havde et perfekt bid samt at råvarerne ALLE var gode! MUMS. Prisen var også en del under hvad vi er vant til at betale for en god oplevelse med ægte italiensk mad i København Mine venner og jeg var alle enige om at vi snart skal spise på Retro Gusto igen og at mad, tjerner, atmosfære og pris gør dette til en 6 stjernet oplevelse!
Maria Hansen må virkelig have været på RG på en heldig dag. Heldig var vi ikke da vi besøgte stedet i sidste uge. Der var ingen kræs og ingen smag. Derimod stod sulten tilbage efter besøget. Hvis man skal fremhæve noget positivt er det vinpriserne. Men det må siges at være en ringe trøst, når man har glædet sig til en lækker italiensk middag.. så op i gear RG.. I kan nå at dække jer ind under opstartsvanskeligheder - men gør det hurtigt. Det er ok at gå halvfuld hjem - men aldrig hverken sulten eller skuffet.
Vi var der inde under diningweek og er virkelig mere end tilfredse. Det var lækker gourmet mad, hvor der virkelig var kræset om det. Det ikke bare almindeligt italiensk. Navnet passer perkekt. Efter smag, som maden har masser af og den er god. De har et lækkert vinkort og har styr på det. Vi skal helt klart derind igen.
Jeg ville så gerne give dette nye sted gode karakterer - for vel er interiør i restaruranten en oplevelse i sig selv, tjenerne veloplagte og priserne på såvel vin som mad fine. ..Meeen.. besøgte stedet i forbindelse med Diningweek og vores oplevelse var langt fra i top. Efter en fantastisk forret kom en kedelig og smagløs - nærmest ligegyldig pataret fordelt på meget forskellige portionsstørrelser. På den fulgte en minimal hovedret uden tilbehør ud over tørt brød og den såkalte "sorte kål". På spørgsmål til hvad der adskilte begenelsen "sort kål" fra den grønne savoykål, som anretningen til forveksling mindede om, svarede tjeneren kækt med bemærkningen "hvorfor heder and egentlig and"... Alt i alt en fin oplevelse - men bestemt ikke på højde med, hvad man ellers kan få af gastronomiske oplever i byen i samme prisklasse. Og selvom det kan undskyldes med diningweek må dette aldrig dække over ordentlig servering for gæsterne. .. derimod burde kvaliteten være så man har lyst til at komme tilbage. Æv hvor er vi skuffede - og æv hvor havde vi glæder os til besøget denne aften. Det skuffede desværre.
Maden er super lækker og bestemt værd at prøve, ikke som alle andre italienske restaurenter, Retro Gusto er noget enestående og pengene værd. Man bliver mødt at søde tjenere som har styr på menuen og vinkortet. Maden er meget lækker og der er virkelig hyggeligt..
Vi spise en super lækker 6-retters menu. Dygtige tjenere som vidste en masse om både vinen og maden. Maden var lækker og det passe med vi blev mætte på en behagelig måde! Meget anbefalelsesværdigt til alle! Det er bestemt ikke sidste gang vi spiser der!