Morgenmad
Nye steder
Tehuse og kaffebarer

Ricco åbnede i december sin første kaffebar på en af byens dyre adresser.
"Kaffebaren i Frederiksborggade er den første jeg åbner på en posh adresse. Ellers ligger mine kaffebarer jo på gader som Holmbladsgade, Hillerødgade og Istedgade," sagde Ricco Sørensen før åbningen Han har endnu en kaffebar i Valby i pipeline i 2010.
På Dronning Louises bro kan man på tælleapparatet se, at der kører over 22.000 cyklister dagligt, og med den trafik, det giver i Frederiksborggade, må der være basis for at sælge noget kaffe, har Ricco ræsonneret.
Kaffebaren i Frederiksborggade liggee med gennemgang til butikken Urban Living, som også tidligere har haft til huse, der hvor Riccos nu breder sig med plads til 20 siddende kaffegæster.
"Hvor mange, der kan sidde, anhænger lidt af, hvor tæt man sidder. Der står for eksempel nogle gamle Wegner-sofaer, som man godt kan sidde flere i," fortæller Ricco, der understreger, at han kaffebarer alle er forskellige, selvom de hedder det samme.
Selvom Riccos ligger i forbindelse med Urban Living, får Riccos sine egne åbningstider.
"Vi har et gitter, som vi kan skille forretningen og kaffebaren med, for vi åbner jo tidligt om morgenen, og har længe åbent og aftenen," forklarer Ricco.
Riccos Kaffebar i Frederiksborggade åbnede søndag 11. december 2009. Se listen over alle Riccos Kaffebarer på AOK