Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/10/07

Riccos Kaffebar

Ricco Sørensen betegner sig selv som 'kaffenørd' og sælger både kaffe, is, kager (to go & to stay) og ting, som man laver og drikker det af. Kaffebaren er så lille, at du her stadig må indtage ryge-nikotin sammen med din koffein.
Det er en på en gang meget hyggelig og meget tjekket kaffebar og butik, som ligger på Istedgade. Ejeren hedder Ricco Sørensen, betegner sig selv som 'kaffenørd', og det er da også den brune, velduftende drik, som det hele handler om. Her bliver både solgt dampende macchiato, latte, con panna og espresso, italiensk is, kager (alt har to priser: en to go & en to stay) og ting, som man laver og drikker kaffe af. Det er håndlavet keramik, mundblæste glas og italienske espressomaskiner.

Kaffebaren og butikken er delt ind i to små rum. I det forreste med det mælkehvide glasloft finder man en bar og over for den en reol fra gulv til loft inddelt i 64 kvadratiske rum. På den står alt lige fra glas og kander fra Nyhavns Glaspusteri (specielt designet til Riccos) og keramik i form af større kopper og espressokopper designet og lavet af Malene Helbak, som i øvrigt også optræder som barista en gang om ugen. Der står også sirupper, god chokolade og stedets kaffer i bønneform (ristet hos Altura Kaffe i Århus) og et væld af italienske espressokander og espressomaskiner som for eksempel Pavoni og Artè.

Det bageste rum har en lang sofabænk til at hænge på væggen og fire små kakkelborde. Kaklerne er i grøn, brun og cremefarvet, og de går igen i dørtrin og hylder. Loftet er mørkegrønt med guldstuk og er prydet af tre lysekroner, der er købt hos marskandiseren i Karise. En pladespiller står og spiller i hjørnet. Der er både plader med Ella Fitzgerald og med Tom Waits i samlingen. Gamle, store og små emaljebøtter fra blandt andet Gevalia og Aarhus Kaffe Kompagni står på gulv og på hylder.

Ricco Sørensen var i en del år sælger i en hifi-butik, hvor han med egne ord kedede sig bravt. "Egentlig ville jeg allerede have lavet det her sted for tre år siden, men så skulle jeg have været en af pionererne, og de har det altid hårdt."

En pige kommer ind og skal gøre sit regnskab op. Hun har fået lov til at købe på klods i to uger, og regningen lyder nu på 1111 kroner. Her indgår 31 iskaffer. Men den er også god, iskaffen! Og åbenbart stærkt vanedannende.

 

Henriette Harris

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

ÆV

Kan godt være kaffen er god, men blev meget fortørnet over, at blive mødt med T-shits med politiske slogans. Befri Palæstina-boykot Israel. Dette hører sgu ingen steder hjemme, slet ikke i en kaffebar, ÆV!!

 

Magen til usympatisk menneske skal man lede længe efter

Da Riccos åbnede kaffebar få meter fra min bopæl jublede jeg, men den lykke fortog sig desværre hurtigt. Vi har privat parkeringsplads til vores bolig og ejeren af butikken på Falkoner Alle vælger desværre at holde på den dagligt. Jeg og flere andre beboere har flere gange talt med ham om det og fortalt ham, at han skal finde et andet sted at holde. Det eneste vi får ud af det, er at blive svinet til på det groveste. Om jeg gider handle et sted hvor ejeren er så usympatisk og ubehagelig - nej ikke om jeg sætter mine ben derinde. Gad vide hvordan han behandler sine ansatte, når han behandler mulige kunder med ens pdan mangel på respekt.

 

Nice atmosfære og drive

Danmarks bedste kaffe....

 

God røget kaffe

Kaffen smager fantastisk og der er tænkt på økologiske råvare, men der er bestemt også tænkt på rygerne.
Kaffebaren var til røget selv ved disken stod en kunde og underholdte mens hun røg. Så hvis man er til røget kaffe er riccos stedet.

 

Mmmmm...

Virkelig god kaffe - baade den varme og den kolde!

 

På hylderne på bagvæggen bugner det af forskellige brugskunstgenstande af høj kvalitet. Det vidner om stedets og ejerens gode smag for etik og kvalitet. Du kan får kopper, vaser, ting og sager , stort og sjovt udvalg. Og mangler du en stamper til din nye espresso maskine, så køb den her i luksus udgaven. Den skal alligevel står fremme.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media