Dansk - traditionelt
Frokost
Middag

I hjørnet står et sort Bösendorfer-flygel, som med jævne mellemrum lægger tangenter til jazz-trioer. Og i højttaleren er der dæmpet Sinatra og Armstrong.
Til frokost byder menukortet på dansk smørrebrød af den klassiske slags. Med både det kolde (sild, oksebryst, skinke med røræg og ferskrøget laks) og det lune (pandestegt fiskefilet, pariserbøf, ribbensteg, stegt kalvelever og mørbradbøf). Fra kl. 17.00 er der varme danske retter som f.eks. flæskesteg, stegt flæsk med persillesovs og gullasch-gryde på menuen.
Willumsen selv er navnet på husets frue, der tog springet fra at være direktionssekretær, da lokalerne blev ledige efter restaurant Valdemar.
Den værste resturant jeg har oplevet.
Var i dag til en lille forretningsfrokost på stedet. Fru Willumsen tager godt imod, er sød og opmærksom, men ikke forstyrrende. Serverer godt dansk hjemmelavet smørrebrød...meget hyggeligt sted, kan anbefales....
En årlig tilbagevende event, xx dec, 2011 inden juleaften havde min Mor og Far udvalgt et hyggeligt sted i byen hvor vi skulle mødes hele familien til et traditionelt dansk måltid.
Bordet var bestilt, maden var bestilt men.... det blev desværre en af de aftener, hvor jeg i min harme over så dårlig behandling skal sidde her kl. 11.05, lidet over en time efter jeg har afsluttet en af de værste oplevelser i mit liv, og skrive til ukendte mennesker hvorfor det her sted er det forkerte sted og tage hen.
Tid for tid:
18.30 - en halv time før kommer jeg og min Far og spærrer bordet og får et forkert bord, som vi først får af vide ved min Mors ankomst, men tjeneren siger at de har overbooket og at der ikke er noget at gøre.
19.00 - resten af selskabet er kommet dryssende, men stadig ankommet til kl. 19.00 som aftalt. Vi afventer mad og øl som bestilt, og spørger om en kande vand og glas, men sidder dog desværre ved det forkerte bord ved et støjende 3-4 mands live.band.
19.15
Tjeneren synes det er en god idé at trække ENDNU et bord op til et 8-mands bord med to ukendte individer, tilsyneladende en prostitueret kvinde som datede en af musikerne som så kunne sidde tæt på og savle over ham i en nedringet foran hele familien.
Min Mor synes det er anstrengde, men beslutter sig for at det må være værre for de nytilkomne at sidde tæt på så mange der kender hinanden, end omvendt...
19.30 bordet får øl som bestilt...
19.40 halvdelen af bordet får mad
19.45 Undertegnede spørger om vi nogensinde får det vand vi har bestilt, og undervejs er der blevet spurgt efter maden (resten) utallige gange.
20.00.... Ja ganske rigtigt, EN TIME efter maden skulle være klar får den sidste halvdel - 50% af selskabet, deres mad, når resten er næsten færdige.... MEIN GOTT!!!!!
20.00-21.00 der bliver spist flittigt og vi nyder hinandens selskab, men min Mor er trygget resten af aftenen grundet alt hvad der er sket, og det skal JEG acceptere???
Synes det er pinligt at folk skal føle sig utilpas, dårligt behandlet mm. et sted hvor man betaler i dyre domme for en god aften.
Er bare ked af at ens forældre skal bruge mange penge på en hyggelig aften, som ikke bliver så hyggelig igen oven på sådan en behandling, og de skal gå triste hjem.
Er der simpelthen ikke nogen der fortjener.
En meget ked-af-det-kunde, der ikke kommer igen.
Vi var 3 personer her lørdag den 6. november (man kan vel også efteranmelde ;-) i søgen efter lidt godt smørrebrød. Vi kendte ikke stedet i forvejen, men blev 'tiltrukket' af smørrebrødskortet. Ved en forespørgsel om vi stadig kunne få noget at spise (kl 15:45) blev der checket i køkkenet og sagt OK !
En lækker lun, stegt sild og pandestegt fiskefilet (to stk faktisk) og min kammerats frue fik en gang lækker stegt lever. Øl og snaps (fra ganske stort udvalg) blev bestilt og undervejs kom fru Willumsen hen og passiarede. To stykker smørrebrød til hver, så var vi 'grydeklar'..
Et meget hyggeligt sted - vi sad i den lille kælder - og mht maden : glimrende smørrebrød i bedste klassiske danske stil !
Stegt flæsk og persillesovs når det er bedst!
Vi havde ikke reserveret bord, men kom dumpende ind på en tilfældig onsdag aften, draget af jazzen der strømmede ud af vinduerne. Vi fik et bord i stueetagen mellem ølkasser og baren - men havde ingen problemer med at høre musikken fra første salen.
Værtsparret var særdeles venlige og imødekommende og bidrog aktivt til en hyggelig stemning.
Alt i alt en dejlig aften!
JAZZ'EN lever stadig i Store Regnegade, og det gør det vist i bedste stil her.
Restaurant Willumsen er et rigtigt godt sted at tage sine forældre hen til. Her sker der i hvert et tilfælde noget nyt hver gang. Hvad enten du bare kommer forbi til frokost eller til et jazz arrangement, er det hele tiden et eller andet der "mangler"
Nu, syntes jeg personligt at kr. 138 er dyrt for en omgang stegt flæsk med persillesovs. Men når man ser på hvilke kunstere der spiller på restauranten er prisen fair nok.
Husk at medbringe en hel del tålmodighed, da det kan kræves til tider.