Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 05/03/15

Restaurant Wilhelm

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto: PR Foto: PR
  12  

Restaurant Wilhelm startede sit liv ude på Ordrupgård.

Den lå i Wilhelm Hansens gamle garage. Han var forsikringsmand samt passioneret kunstsamler og anlagde Ordrupgaard som et eksklusivt herskabshjem med tilhørende galleri. Udover hovedbygningen blev der selvfølgelig opført boliger til anlægsgartneren og chaufføren, samt en vognport, som altså blev til en hyggelig restaurant helt ude i skoven. Men da Odrupgård lukkede ned i to år flyttede Wilhelm til København - Nikolajgade 18 for at være mere præcis.

Læs også: Ordrupgaard lukker i to år

Det er tydeligt, at her sigtes mod det øvre luftlag af restauranter, og de har tænkt sig at lokke lokalbefolkningen til med spændende mad til gode priser, eller gourmet-light, om man vil.

Foto: PR

'På Nikolajgade 18 har vi fundet de nye rammer, til et nyt og måske mere urbant Wilhelm, end vores gæster har været vant til i skoven på Ordrupgaard. Vi serverer vildt fra jord og sø, skudt, fanget med harpun, lasso eller plukket med tommeltot og pegefinger. Vi flytter dermed skoven ind i byen, men glemmer ikke hvor vi kommer fra og hvad det er vi har på hjerte', fortæller Køkkenchef Kristofer Josefsson.

Læs også: Slut med Copenhagen Street Food: Her åbner nyt kæmpe-marked

Lokale råvarer
Her skifter menuen hveranden måned. De har en 4-retters menu plus snacks for meget rimelige 350 kr., eller man kan vælge retter a la carte eller måske bare lidt snacks eller bare komme forbi til en oste-tallerken og et godt glas vin, hvis det er det, man lige har lyst til.

Maden fokuserer på det enkle og rene, og kræfterne bag Restaurant Wilhelm finder inspiration i skoven og naturen. Vildt, fisk i sæson, ofte krogfanget og lokal-producerede grøntsager.

Vinkortet er ikke stort, men opdateres efter bedste evne og efter sæsonens råvarer.

Restauranten er indrettet med en ”hjemme hos os” følelse, Finn Juhl´s karmstole og egetræs-borde fra Wood Couture.

Læs også: Her er Københavns nye mexicanske taco-favorit

Bag Restaurant Wilhelm står: Kristofer Josefsson (køkkenchef, tidl. Aamanns etablissement, Baltazar i Oslo og famo51) Sally Hellborn Hansen (arrangementer og kok, tidl. Il Senso) og Marie Froulund Henriksen (daglig leder og tjener, tidl Ordrupgaard og Elverbredden i Oslo).

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.