Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/10/07

Restaurant Vincent's

Den franskinspirerede restaurant Vincent på Landskronagade på Ydre Østerbro har fået nye ejere, som har frisket facaden op.
Uhøjtidelig bistro-stemning og autentisk brasserie-mad. Der står Frankrig stemplet over det hele på den lille hyggelige restaurant, for selv om den holder til på noget så ufransk som det ydre Østerbro (i den ende af Landskronagade, der er tættest på Østerbrogade), var den første ejer en ægte franskmand, og det er ham, som har lagt navn til stedet. 

Her er halv-rustikke brasserie-klassikere på menukortet - se menukortet på restaurantens eget website.

Læg mærke til facaden ud mod Landskronagade. Da de nye indehavere rev forgængerens (den italienske restaurant Luna di Diana) træfacade ned, opdagede de resterne af en gammel plakat nedenunder. Det er allerede lidt af et tilløbsstykke, så de har nu sat en glasplade over, så alle kan læse 'Kongens Opraab til Folket' fra den 9. april 1940.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Fantastisk oplevelse...

Udfra de forskellige kommentarer på denne side, tog vi chancen for reserverede plads til vores bestyrelsesmiddag d. 13/7. Vi var 15 mennesker, der skulle spise, og vi fik derfor dækket op til os nede i kælderen, som var utrolig hyggelig at spise i. Da vi ankom fik vi lov til at beslutte os for maden og bestille, og tiden passede perfekt. Imens vi ventede på forretten og var begyndt at blive en smule sultne, dukkede de op med en lille appetitvækker - en fantastisk pastinaksuppe med brød til. Det smagte super. Lige da man begyndte at have lyst til mere at spise dukkede tjeneren op med vores forretter, som også alle som en var helt fantastiske. Og dette fortsatte resten af aftenen. Både hovedretten og desserten kom på præcis det tidspunkt, hvor man havde lyst til at spise igen, og begge dele var helt fantastiske. Derudover var vinene ganske udemærket, og mange var virkelig glade for dessertvinen. Selv de mest kritiske af vores medlemmer roste maden til skyerne og regner med at skulle forbi igen. Jeg regner også med selv at skulle forbi snart igen, specielt fordi jeg synes at prisen er virkelig rimelig, for det bedste mad jeg har smagt i lang tid.

 

Verdens dårligste restaurant!!!!

Vi kom ind på Vincent efter at have fået restauranten anbefalet kun for at opdage at det var verdens dårligste betjening og oplevelse. Vi havde reserveret bord, men måtte vente alligevel på at få et bord. Kun for igen at sidde og vente ½ time på at kunne afgive vores bestilling efter vi selv havde henvendt os flere gange men var blevet ignoreret af en overtjener, der havde mere travlt med at flirte med de kvindelige gæster.
Vi fik desuden først at vide hvilke retter vi kunne vælge imellem for derefter igen efter at have bestilt at de ikke havde alle retter alligevel.
Derefter ventede vi igen i et kvarter på drikkevarer der aldrig kom, hvorefter vi forlod restauranten!!!!!!!!!!
Så konklusionen på oplevelsen er: ingen betjening, ingen mad, ingen drikkevarer= minus 5 stjerner!!!!!!!!!!!!!!
Stedet kan aboslut IKKE anbefales!

 

Dejligt spisested

Spiste på restauranten d. 19.1.2011 inden en teaterforestilling på Gasværket.
Vi fik som aperitif " en lille skål med græskarsuppe m/chili + brød. (gratis) Derefter lakse tatar m/tilbehør og jordskokkesuppe. Til hovedret Lamme ryg skåret i koteletter m/tilbehør. Alt til en rimelig pris og det smagte pragtfuldt.
Vincent's er absolut anbefalelsesværdig. Ikke sidste gang teateraftenen går til Gasværket.

 

Skøn mad til billige penge

Jeg gæstede stedet for en uges tid siden og det var tip top. Der var travlt da vi ankom ca. halv ni, så betjeningen var mangelfuld til at starte med. Men da vi først fik gang i bestillingen, var der ikke én ting at sætte en finger på. Forretten og hovedretten var rigtig lækker (jordskokkesuppe og and med solbærsauce), men selve desserten var ikke noget særligt (fransk æblekage). Den var kønsløs og ikke frisk, så derfor vil jeg også kun give fire stjerner. Næste gang (ja, jeg skal helt sikkert tilbage!) springer vi nok desserten over og prøver med ost i stedet. Betjeningen var utrolig venlig og imødekommende og vi fik trukket lidt fra prisen (helt uopfordret), som følge af den mangelfulde betjening, som den ene tjener beklagede overfor os (pga. sygdom blandt personalet). Det var en rigtig god oplevelse og det er skønt at få så god mad til en helt overskuelig pris. Mad og drikke for to - ca. 700 kr.

 

Min kone og jeg var inde og

Min kone og jeg var inde og spise igår lørdag, og havde bord til kl. 19.30. Der var næsten helt fyldt op i restauranten da vi kom, samtidig med der var selskab i kælderen, og til dette var der kun to tjenere. På trods af dette var servicen helt i top. Tjenerne var altid opmærksom på om vi manglede noget. De var en rigtig god afslappet stemning med fransk musik på højtalerne, og generalt en super hyggelig atmosfære. Selve maden var der heller ikke noget at sætte en finger på. Som en lille overraskelse kom der en appetiser i form af en pastinaksuppe, hvilket smagte fantastisk. Vi fik udover dette tre retter, som alle var udsøgte. Vi kunne smage at kvaliteten var i top, og der virkelig var gjort noget ud af det.
Vi kan kun give vores varmeste anbefalinger til denne restaurant. Det er bestemt ikke sidste gang vi kommer der.

 

Hyggeligt og god betjening

Vi spiste på Vincent's i hyggelige omgivelser og med meget mødekommende betjening! Maden mangler dog generelt karakter. Portionerne er små og fint anrettet, men smagsoplevelsen er fersk uden de særlig franske kendetegn med brug af krydderurter og krydderi generelt. Hummersuppen smagte lidt af Royal Greenland bare tilsat fløde, bøfferne manglede krydderi og saucen alt for neutral. Men de kan tilberede og anrette maden så det er en visuel oplevelse, så hvis de tilsætter fransk krydderi er den hjemme:-)

 

Super mad, endda med rabat, men med plads til forbedringer.

Vi var et par inde at spise på vincents sidste torsdag. Vi brugte en booking hjemmeside www.r2n.dk, hvor man kan få rabat, smart.
Vores menu var super god og billig omkring 250 kr. Vinen var også fin til prisen.
Der var en hel del ventetid, da restauranten nærmest var fuld, men fin betjening. Wcerne var dog knapt så lækre.

Mvh Tim

 

ny ejer og ny kok - et klar forringelse

Stedet fik desværre ny ejer for et år siden og det kan mærkes på madens kvalitet og smag. Har brugt stedet mange gang og var i 2008 5-6 gange på Vincents, da det ligger i mit kvarter, til stor glæde da maden var lækker og langt mere end hvad man kunne forvente til prislejet. Efter ejerskiftet har jeg været der to gange og begge gange var en skuffelse. Smagsmæssigt mangler der en del - fik bl.a. cremé bruleé, der slet ikke smagte af noget... Ærgeligt for ydre østerbro, der ikke ligefrem flyder over med gode spisesteder...

 

En af Østerbro's bedste restauranter!

13. februar 2009
---
Revidering!

I aftes besøgte jeg samt min familie Vincents. Krisetiden kradser tilsyneladende hårdt i denne restaurant, idet hyperinflationen har trådt ind! Vinkortet har gennemgået, den for mig, størst sete forringelse hidtil observeret af mit øje!!!

Huset's vin (Australsk Merlot sprøjt) Kr. 200,-
Côtes du Rhône Kr. 300,-
(Unavngiven) Fleurie Beaujolais Kr. 400,00?!
(Unavngiven) Pommerol Bordeaux Kr. 500,00?!

På L'Education Naitonale i Lars Bjørn Stræde kan du få Sancerre Rouge Kr. 455,- !!! Vincents priser er helt hen i vejret!

Jeg har om nogen været tiltaler for Vincents, men hvad er berettigelsen for dette negative tiltag?!

Maden er dog stadig umanerlig god!

Intet lys på toilettet og toiletpapiret er køkkenrulle?

Konklussion: For meget success og for lidt stræben efter perfektion...

28. november 2008
---
Vicent ligger lidt afsides ift. til deres kolleger/konkurrenter i det centrale København... og guskelov for dette! Derved er sandsynligheden for at man får "mere" af dette sted for sig selv måske større! :-) Spøg til side!

Vincent er ikke just et sted som skilter vildt og voldsomt for sig selv når man står på gaden og kigger ind - det forstår jeg ikke. Deres mad standard og vin udbud giver dem en udmærket berettigelse til det!

Betjeningen her er ALTID høflig, venlig og ganske imødekommende.

Maden er fantastisk!

 

Fantasisk

Stemning. Kort tre retters menu. Virkelig god mad og fantastisk billigt 225 kr for tre retter ogsa en madoplevelse uden lige . Tusind tak for mange gode aftener

 

C'ést magnifique!

Efter utallige besøg på Restaurant Vincent's kan jeg kun sige, at standarden bare holder! Det er super god mad - fantastisk smag - selv i den lille skål suppe, man altid får som appetit-vækker. Alle retter bliver lavet fra bunden og altid friske råvarer og gode ingredienser. For nylig fik jeg andeconfit og har aldrig smagt en mere 'rig' and! Svampe-risotto'en fås bare ikke bedre noget sted i DK - fantastisk blød og cremet. Betjeningen er uformel og jeg har kun oplevet venlige tjenere med et smil på læben. Kokken er fransk og skør som sådan, men der er altid tid til en hyggesnak med gæsterne, så man føler sig hjemme og værdsat. Ganske enkelt - c'ést magnifique!
Og prisen er jo latterlig - lille! Når man hverken betaler for brød, vand eller det glas sprudlende champagne, som man får serveret til at starte med.

 

Et sted man vil komme igen!

Jeg var på Restaurant Vincent i går den 15 okt. Og hvilken oplevelse!!! Troede ikke man kunne få så god mad til en så rimelig pris, betjening var god ( ham ejeren er en rigtigt sjov og hyggelig fætter som på en hele speciel skaber en stemmen som man følger man er hjemme. Bestemt et sted jeg vil komme tilbage til.

 

Simpelthen for ringe standard og service

Jeg besøgte Restaurant Vicent's den 17. september 2008 efter at have læst de relativt pæne omtaler her på AOK. Derfor vil jeg gerne give mit besyv med, og det er IKKE positivt: Der var beskidt i restauranten (tjek under radiatorerne ved vinduet mod vejen - hvordan ser køkkenet mon ud, når de ikke engang støvsuger der hvor gæsterne sidder), store pletter på dugen (selvom det var en stille aften, det er for klamt at se på), en smadret rude, et slemt toilet (lugt) - og da vores mad kom, fik jeg ikke fisk, som jeg havde bestilt, men kød (som min ledsager havde bestilt). Og hvad var reaktionen fra den kvindelige tjener? Et skuldertræk, og så bar hun tallerknen ud igen. Fordi vi ikke havde tid til at vente, tilbød jeg at spise kødretten alligevel. Så den kom på bordet uden så meget som en venlig eller beklagende bemærkning fra tjenerens side. Maden var jævn kedelig og udvalget ringe. Fx kan man kun få stempelkaffe og intet andet. Dessertkortet var på niveau med et motorvejskaffeteria. Helt OK, men hvorfor så kalde det en restaurant?

Min samlede oplevelse: Vicent's er et sted, som man oplever det i sydeuropa: De ved, at deres kunder ikke kommer igen, så hvorfor strenge sig an? For slapt. Og til den ansvarlige leder (ejer?), som også var i restauranten: Kan du ikke lade være med at servere gæsternes mad med din telefonøresnegl siddende på øret?? Ikke så appetitligt...

 

Ventetid *zzz*

Hvordan skal man vurdere et spisested som rammer begge ender af den bedømmelsesmæssige skala på forskellige punkter? Maden og stemningen var fantastisk. Luften var til gengæld fuld af stegeos og tung og støjen massiv. Ventetiden var lang (50 min fra bestilling til forret og yderligere 30 minutter til hovedret). Vi drikker ikke vin, men fik glæden af at betale 60 kr for postevand, hvilket jeg synes er lige i overkanten. Tjenerne var rigtig søde når de var der, men de lod begge til at have udviklet en særlig teknik til at "overse" ventende gæster. Der var derfor flere der sad (for) længe og ventede på regning og afregning. Jeg håber ejeren vil skynde sig at få fat i en ekstra ansat så serviceniveauet højnes. Men kan man hygge sig "på trods", nyde en flaske vin i ventetiden og glædes over den gode mad er det alle pengene værd.

 

En oplevelse

Har boet på Østerbro i mange år, men aldrig været på Vincents - stor fejl! Perfekt hurtig betjening af en meget sympatisk fransk tjener. Alle tre retter smagte FANTASTISK - vin var også virkelig god. Kunne godt have spist en liter af deres appetitvækker hummersuppe. Meget intim stemning, man sidder meget tæt - om man så er til det. Kan skoldhedt anbefales.

 

hmm....

Undskyld, men hvor er de kommentarer du kommer med, dog ualmindelige latterlige. Det er da dejligt for dig at du har haft en god aften på denne restaurant, men at vi så ikke har.... det skal du da på ingen måde kommentere... Dette er et sted hvor man har lov at skrive sin "egen" mening om den oplevelse man nu engang har fået ved at dinere på den pågældende restaurant. Så skriv gerne din egen mening men hold dig fra andres tak....

 

Perfekt fransk stemning i Danmark:-)

Vi er flere gæster, der kommer helt fra Jylland for at få betjeningen og den specielle franske stemning på Vincent's.

Jeg kan personligt selv hurtigt overtales til fransk forkælelse på Vincent's, når jeg kommer fra Århus for at arbejde i København.

Bistro stemningen, med et glas vin og lækre anretninger med kokkens specialiteter fra hjemstavnen er simpelthen en minirejse til Frankrig.

Derfor kan jeg godt sidde her i Århus og være godt træt af kommentarer som den nedenstående.
Den er åbenbart skrevet af 6 piger, der burde have søgt tilflugt på en af de meget udemærkede cafeer der findes i Kbh, istedet for at komme på en lækker fransk restaurant, som man utaknemmeligt tilsviner fordi man ikke kunne få en øl.

Alt behøver nødvendigvis ikke assimileres eller integreres til vores "høje danske standarder", hvor vi sidder og drikker os ned med øl, for at have en undskyldning for at være sammen

Jeg kan kun varmt anbefale Vincent's til folk som jeg, der ønsker meget for få penge.
De gange jeg har været på Vincent's har jeg ikke kunnet sætte en finger på betjeningen.

Måske det er fordi man i København har flere lignede steder, det ved jeg ikke, men i Jylland ville Vincent's være et unikum og et tiltrængt sted for firmaer i Jylland. Flere af vores internationale gæster der har været på Vincent's har vi som værter kunne sende hjem uden klager omkring mad eller betjening, og det er en befrielse.

Når man er så dygtig til det man laver, så kommer folk og gæster ens restaurant, og logisk nok medfører dette larm og travlhed og gæster omkring sig.

Vi skal ikke tager folk der gider lave et anstændigt stykke arbejde for givet.
Især når der faktisk er plads, rummelighd og overskud til 6 piger der er sultne.

Jeg kan personligt kun give mine varmeste og dybeste anbefalinger til alle der vil gæste stedet med mig og mine kompagnoner.

 

Uforskammet betjening nok pga travlhed..!!!

Vi var 6 tøser der spiste på Vincent´s lør. 15. marts og vi var absolut ikke tilfredse, hverken med betjening, attitude og for den sags skyld maden !!!
Pigen der serverede for os var så uforskaffet, at vi burde have forladt stedet med det samme, men vi var sultne... Alt imens vi var igang med at bestille, stod hun og vendte øjne af os, som var vi små børn der havde gjort noget dumt..!!! INGEN øl, trods de lige havde åbnet nærmest...så det var vin eller sodavand..!! Noget af maden smagte fint, men min veninde fik flere endestykker.. da hun bestilte oksemørbrad og sauce var der næsten ingenting af, så vi måtte bede om mere, og det faldt vist heller ikke i god jord. Desserten Creme b. var brændt på og måtte også returneres...alt i alt en total skuffende oplevelse... DESVÆRRE..Støjniveauet var også FORFÆRDELIGT... man orkede næsten ikke at snakke sammen.. Jeg tror de lige han en tand for tralvt på denne restaurant.

 

mums

lille interioer med faa borde. intim stearinlyshygge. Fantastisk mad! Man kan vaelge mellem tre forretter, tre hovedretter, to desserter og et lille udvalg vine. Forretten og desserten var virkelig, virkelig god! Hvad bevaertningen ikke var i snaksalighed, var den til gengaeld i timing. Vi foelte os aldrig glemte. Naesten studievenlige priser. Anbefales til kaeresteparret eller en lille gruppe venner. Sagde jeg forresten at maden var fantastisk??

 

en blandet følelse

jeg spiste lørdag 9/2/2008 på restauranten, og jeg vil sige at det ikke levet op til den omtale de har fået.

for vi kommer ind og bliver da også godt taget imod da vi træder ind af døren, men det starter med at gå ned af bekke da vi har bestilt hvad det er vi vil have at spise og drikke.
For tjernerne har åben bart glemt os og vi bliver nødt til at minde dem om flere gange at vi har bistil både vin og vand.
Der går over en halv time inde de komemr med noget spiseligt til os, og det er så en lille suppe som skulle fungere som en appetit væker,det skulle være en svampe suppe. men den virker mere som et prukdukt fra knor, end en frask svampe suppe som de sagde det var.
da der ca var gået 40 min, fik vi endelig vore første ret, som var svampe frikasse, som var lidt intet sigendene, svampene var i samme sovs/suppe som vores appetit vækker, dog mindre smag end suppen. og der var noget udblødet brød i bunden, som slet ikke passede ind i retten.

vores hoved ret var okse mørbrad, med trøffle sauce. og dagens garniture, saucen smagte slet ikke af trøffle, mig og min partner blev enige om at den aldrig havde set en trøffle, men det skal lige siges at kødet var mørt og godt tilberedt.

så fik vi ost, som faktisk var ok.

til desert fik jeg en chokolade kage, og min partner fik en creme bruleè. chokolade kagen var egentlig ok. men der imod lignede cremen mere en en skildt æggekage end en glat og smedig creme.

man kan sige at maden mangler noget kærlig hed, selv om kokken er franks, men man kan lang fra kalde det rustikt frank mad det vi fik, og betjerningen var heller ikke det man kunne forvente af en restaurant med rigtige tjernere.

de to stjerner giver pga. en godt stykke stegt kød, og en ok chokolade kage. og måske prisen.

 

Value for money

Best value for money end noget andet sted i København. Jeg kender ingen steder som Vincents hvor man får så god mad og vin for de priser han har. Alt i alt et hyggeligt, venligt og spændende sted hvor priserne er lave og man får vand, brød og en appetizer uden at det koster ekstra...

 

Den bedste på Østerbro

En oplevelse uden lige. Jeg er gæst hos Vincent's flere gange om året. Og gang på gang fomår denne fremragende restaurant at overraske mig. Maden er forbløffende - velsmagende, passende portioner og efterlader et vedvarende indtryk. Stemningen er hyggelig og servicen helt i top. Man kan ikke føle andet end velkommen hos Vincent's. Helt klart en anbefaling til alle der ønsker noget anderledes og mindeværdigt - alt dette uden at snakke om prisen.

 

Hygge og god mad

Stemningen i top, hyggelig ejer. Maden helt ok! Kan anbefales til en god kæresteaften...

 

Ikke innovativ, smart eller fushion. Stedet og maden emmer til gengæld af det rustikke franske. Og det til UG+. At man får det billigere end til café-priser, kan man kun undres over. Stedets største plus er en bindegal kok, Vincent, der gerne kredser omkring stedets gæster. Det findes ikke bedre i vort lille Dannevang i det prisleje.

 

Vincent's er et virkelig godt valg, hvis man er til god fransk mad, men ikke har al verden at spendere. Da min kæreste og jeg var der, var restauranten fuld af glade mennesker, maden var i top, betjeningen ikke den hurtigste, men til gengæld den venligste. Meget anbefalelsesværdigt.

 

Har tidligere været meget glad for stedet, men det er faldet voldsomt af på den: ud af 3 forretter var den ene velsmagende men kold (og den burde være steghed!), den anden kedelig og kun den tredje en rigtig fornøjelse.
Ud af tre hovedretter var den ene o.k., den anden la-la og den tredje (fisk) både tør og kold, hvilket jeg fortalte Vincent himself, da jeg lod den gå ud - og han var tydeligvis fuldstændig ligeglad!
Maria Rustik

 

ja det er virkelig godt

 

Lad dig ikke skræmme af det kedelige ydre. Indvendigt er det hyggeligt med få siddepladser. Fantastisk mad og billigt. Alt fra appetizers til dessert var lækkert.

 

Fransk når det er bedst og billigst. 4 retter til 250 kr. er et røverkøb! Så tilgiver man let, at restauranten måske ligger lidt uden for gængs centrum. Det er så fransk som det kan blive, og tilmed super hyggeligt.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media