
Velkommen til Restaurant Sundby Sejl.
En lille perle på Amager, hvor I kan sidde med udsigt over lystbådehavnen og Øresund, mens I nyder vores dejlige menuer.
Hilsen Gert og Karsten
Åh, jeg blev så trist, da jeg hørte, at de gode folk på Sundby Sejl har bevæget sig væk, for at kræse om gæster andre steder.
Ikke, at jeg ikke forstår dem, for lige meget, hvor lækker og varieret mad de diskede op med, fik de kritik af folk på havnen i stil med dette: "Lige da de åbnede havde de ikke svinetryner, grisetæer eller stegt flæsk med persillesovs ! " Næh, de åbnede med er mere moderne, sundt og variet køkken og tilføjede så alle de gamle danske retter, der blev spurgt efter og lavede dem godt. Både gamle og unge nød deres veltillavede mad og den fine stemning.
Hvad mere kan man forlange ? Sådan kan man altså ikke få gode forpagtere til sin sejlforening.
Tilmed kan det nok knibe at køre en restaurant, når der ikke må skiltes ordentligt.
Denne lukning er en skændsel og viser, hvad sure mennesker uden forstand på mad kan ødelægge for andre.
Åh, at finde en restaurant med ro, vidunderlig udsigt, glad betjening og lækker mad kan være en af sejler-livets glæder og jeg må ærligt indrømme, jeg ikke har været meget for at dele mit yndlingssted med "folket." Sidste forår købte jeg båd i Sundby, hvorved jeg fik adgang til et næsten hemmeligt sted. Marketenderiet var ved at lukke i de dage båden blev gjort klar, så det var småt med nødningen - i al fald blev jeg mødt med noget nær døds-trusler, da jeg bad den daværende forpagter om mælk til kaffen. Sådan noget kan nok få gang i thermokanden.
MEN nu er der kommet andre boller på suppen, andre forpagtere, god stemning og skøn mad på tallerknerne ! Betjeningen er - selv på meget travle tider - venlig, oftest munter og selv om de lige i øjeblikket siger : "Det kan vi desværre ikke klare i dag ! (fordi der er udsolgt)", så foretages der alligevel kulinariske mirakler, som måske ikke var, hvad man troede, man helst ville have, men som er så lækkert anrettet og smager så fortryllende, at man helt glemmer tid og sted. Køkkenet er meget varieret, sundt, moderne og alligevel er der traditionelle rettter og dage med stegt flæsk osv.
Liflige dufte af både grønt, fisk og kød for ikke at nævne de skumle ostemadder med bidsk smag, løgkompot og glade radiser på utroligt lækkert brød.
Kokkene har en evne til at forvandle en flad mad til noget eksotisk, hvad nogle sejlere har brokket sig over, så nu fås smørrebrød i to udgaver : terræn-gående til at ta´med ombord og luxus til kniv og gaffel.
Priserne er absolut budget-venlige.
Der er delvis pæn og høflig selvbetjening, men til fester er der servering ved bordene og det er der såmænd også af og til i hverdagene, hvis de ellers kan nå det. Personalet er meget imødekommende.
Åh, og så er der festerne ! Tema-aftener med musik, som slider ens dansesko op, selvom man er bedstemor.
Det dumme ved at skrive om mit yndlingssted er, at der måske bliver et værre rend, så kom nu glade, så jeg ikke fortryder det.