Præciser din søgning i menuen
Omtale
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 27/03/08

Restaurant Saigon Quan

  • Foto: Scanpix Foto: Scanpix
På Godthåbsvej ligger en lille autentisk vietnamesisk restastaurant, hvor du kan spise godt til billige penge eller tage maden med hjem.
Efter at danskerne har fået øjnene op for Vietnam som rejsemål, er den vietnamesiske mad blevet populær. Vietnamesisk mad er lækker og mere fedtfattig end mange af de thailandske og kinesiske retter. Som en af de få vietnamesiske restauranter i København, har Saigon Quan på Godthåbsvej valgt udelukkende at sætte autentiske retter fra det sydlige Vietnam på spisekortet, modsat mange andre steder, hvor man også har en række halvkinesiske retter på menuen.

Kommer du fra Falkoner Allé, finder du Saigon Quan på højre hånd efter Aksel Møllers Have.

Pho-suppen
At det vietnamesiske køkken er blevet et hit blandt københavnere, som gerne vil spise sundt, selvom de spiser ude, skyldes ikke mindste Pho-suppen, der er en nudelsuppe, som er et helt måltid i sig selv. Suppen stammer fra Nordvietnam. Den kan f.eks. indeholde kogt oksekød, kødboller, rå æg eller rejer, serveres med en tallerken tilbehør, så du kan tilpasse den dine egne smagsløg ved at tilsætte flyfriske vietnamesiske krydderurter, frisk chili, chilisauce og østerssauce.

En anden specialitet er rismelspandekager, som du selv ruller om svinekød, oksekød eller kongerejer, som er marineret og serveret med friturestegte skalotteløg, vietnamesiske krydderurter, icebergsalat, og sursød chilisauce. Af andre eksotiske indslag kan nævnes salat med lotusbladestilke og sprøde fyldte Banh Xeo-pandekager.

En god tommelfingerregel er, at droppe kaffen og desserten, når man er på etnisk restaurant, men det er værd at prøve den vietnamesiske iskaffe med kondenseret mælk og en af de tre desserter. F.eks. Ché Thâp Cam er lavet af grønne og røde bønner i sukkerlage med gele-dimser og knust is. Den har en lidt speciel konsistens, men smagen fejler ikke noget.

Øl passer fint til vietnamesisk mad. Prøv f.eks. den vietnamesiske Saigon Export på 4,9 procent, som er lys og let i smagen.

Restauranten har også et take away-menukort, som er lidt mindre en restaurantens spisekort. Du kan f.eks. ikke få Pho-suppen med hjem.

Indretningen
Bordene står tæt i den lille restaurant, som har et smukt, gammelt wienerglasloft. Indretningen er lidt mindre spaglet, end hvad du kan blive udsat for på andre etniske restauranter, og her er rent og pænt. På bordene står små lykkebringende bambusstænger.

Restauranten er ikke ideel, hvis man er i kørestol. Vegetarer vil have valgmulighederne begrænset til tre tofuretter men kan bede om menuens retter uden kød.

Restauranten åbnede i 2003, og manden bag hedder Nguyên Hùng Long.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Kan kun anbefales!

Restauranten er da meget lille og ret hyggeligt sted at spise.
Forretten var gude skønt. Sommer ruller var fantastiske.
Pho-suppen var også skønt.
Jeg beundre den søde tjener lærling som kan holde styr på cirka 20 mennesker alene? Waow hold da op. Han var glad og gav godt service.

Saigon Quan kan kun anbefales!

 

Meget skuffende service og uinspirerende mad

En fredag for et par uger siden skulle vi ned at spise på Saigon Quan, havde bestilt bord til kl 18, og ankom til tiden. Der var næsten ingen andre på det tidspunkt. Vi var 4 voksne, og bestilte 2 forretter som vi delte, 4 supper og 4 gange hovedret. Da vi viste kuponerne fra TWO-for-ONE, blev der set lidt muggent på os, det var hvad det var. De to forretter var ganske udmærkede, men derefter gik det ned af bakke.

Da vi fik suppen, ville tjenere ikke tage tallerknerne med ud, for dem kunne vi vel bruge til hovedretten?! Den ene gæst fik sin suppe hvor der skulle ha' været vagtelæg i som angivet på menukortet, da vi gjorde opmærksom på dette, fik vi af vide at de ikke lige havde haft mulighed for at rette i kortet og at de havde puttet havtang i i stedet for.

Vi forsøgte dernæst at komme af med vores beskidte tallerkener fra første ret, tjenerne prøvede at lade dem stå, men kunne nok godt se at det ikke var noget godt træk, men valgte at tage kniv og gaffel af og lægge dem på bordet (ja, de var beskidte). Jeg bad om at få nyt bestik da tjeneren hentede min tallerken, med det til følge at der blev set noget surt på en, men vi fik dog alle rent bestik til hovedretten alligevel. Hovedretten var også skuffende i forhold til hvad vi er vant til mht. vietnamesisk mad, det smagte ikke af citrongræs, chili eller andre af de krydderier der skulle ha' været deri, men blot lidt sødligt og ellers anonymt.

I mens var restauranten blevet fyldt op, og de fleste borde ventede meget lang tid på at bestille, vores nabobord sad og ventede men vi spiste vores hovedret på at få lov til at bestille. Det er en meget populær restaurant, hvorfor undre mig idag. Derudover synes jeg det er optrækkeri, at kræve 20 for hver karaffel vand man får ind, jeg kan acceptere at man betaler noget for den første, men 20 kr for hver karaflen, det er lige i overkanten.

Tilslut kan så også siges at de havde udsolgt af alle deres hvidvine undtaget husets, det kan man altså kun undres over, hvordan kan man drive en seriøs restaurant og ikke have bestilt vine hjem?

Dette er ikke et sted jeg agter at besøge igen, dertil er der for mange andre rigtigt gode vietnamesiske restauranter i området, såsom Vietnam-nam og Vietsense

 

Godt .

Bare god mad . Vietnamesisk mad er bedre end thailansk og alt det andet . Fucking stærk mad man ,

 

min mor siger...

det er min morfor der ejer den jeg bor selv sammen med ham og jeg får gratis mad der og min mor arbejder der også

 

Meget for pengene

Her får nu noget for pengene. Selvfølgelig er det ikke lige så fancy som Le Le, men kvaliteten er i orden.

Når jeg giver 5 stjerner, er det ikke fordi, man skal sammeligne Saigon Quan med fx. Formel B. Men forholdet mellem pris og kvalitet er i top.

Bestil bord i god tid, da der kun er 34 pladser.

 

En positiv oplevelse

Jeg var meget imponeret over både mad og service i restaurant Saigon Quan! Man sidder måske lige lovlig tæt i et lidt for støjfuldt lokale. Men servicen er smilende og imødekommende og maden virkelig lækker.

Vi bestilte en gang vietnamesisk kaffe til dessert, og tjeneren virkede oprigtigt begejstret for at fortælle om kaffen og hvordan den skulle tilberedes. En lille ting, men alligevel noget, der gør oplevelsen så meget mere positiv.

 

take away

Hentede lækker take-away i går uhmmm - *ss* - lækkert, lækkert ****** herfra

 

Bedste vietnamesiske restaurant i byen

Har spist på Saigon Quan mange gange. Det kan klart anbefales. Prøv deres rismelspandekager de er super med oksekød.

 

SUPERB!!!! Der er ikke andet

SUPERB!!!! Der er ikke andet at sige. Prøv de lækre ruller til forret og nyd hvilken som helst hovedret - de er allesammen utroligt lækre og velsmagende. Siger jeg, der har spist på restauranten og hentet take away mad over 20 gange!!

 

Velsmagende!

Efter at have læst anmeldelserne herinde skulle stedet selvfølgelig afprøves, og jeg blev ikke skuffet. Stedet er hyggeligt, dog som andre har skrevet, så sidder man lidt tæt, men det er den del af stemningen. Maden var velsmagende, især min suppe som jeg fik til forret var yderst smagfuld!

Det er ikke sidste gang jeg kommer her!

 

Københavns bedste

Københavns bedste vietnamesiske jeg har været på.

 

lækkert

lille hyggelig restaurant der serverer dejlig mad til en meget fornuftig pris. man skal for det meste altid bestille bord i god tid og betjeningen er også helt fin - dejligt. jeg vil give "hundehandleren" ret i at støjniveauet er ret højt, men maden er mums

 

Jeg har været på S.Q.

Jeg har været på S.Q. nogle gange. Og altid haft en god oplevelse! Fremragende mad. Og ditto betjening. Hyggeligt og afslappet. Og priserne? Kvaliteten taget i betragtning er de meget rimelige. Hvad er det negative? Ja, succesen gør, at man ikke lige lige kan beslutte, at "vi tager på saigon" i aften. Det er svært at få et bord med kort varsel. Nå, ja, så sidder man meget tæt og støjen er tilsvarende høj! Men maden? Fremragende. Det samme er betjeningen.

 

Godt sted at prøve det

Godt sted at prøve det spændende vietnamesiske køkken. Indehaver og kone (måske?) er enormt gæstfrie, når man inviteres ind i den lille restaurant. Alt der serveres virker meget friskt, prøv deres summer rolls, der er en slags ustegte forårsruller med oksekød og forskellige urter bl. a. purløg og den uundgåelige korinder. Disse dyppes i jordnøddesauce.
Priserne er på et niveau, hvor alle kan være med.

 

For anden gang på Saigon Quan i aften. Endnu bedre end sidste gang. Vi var to afsted og bestemte os for samme hovedret, men efter råd fra tjeneren, fik vi valgt om- dejligt, for hun havde ret. Lækker, lækker mad og meget høflig betjening. Billigt. Eneste minus er at der var alt for varmt og at lydniveauet er ret højt. Men helt sikkert ikke sidste gang jeg kommer der.

 

Absolut en af de bedste vietnamesiske restauranter. Maden er rigtig god. Bestil bord i god tid. Forvent ingen smart indretning.

 

Det er helt sikkert at Saigon Quan ikke er lige så hipt eller populært som Le Le, tilgengæld er maden efter min bedste overbevisning et lille hak bedre, og så er det tilmed billigere. Ja, butikken kunne være en kende mere moderne indrettet, men hvis du går efter hvad der er på talkernen, så er Saigon Quan et godt, sundt og billigt alternativ.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media