Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 21/09/11

Restaurant Radio: Masser af smag på Meyers nye luksusbistro

  • Foto: Morten Germund Foto: Ikke oplystFoto: Morten Germund
  • Foto: Morten Germund Foto: Ikke oplystFoto: Morten Germund
  • Foto: Morten Germund Foto: Ikke oplystFoto: Morten Germund
Claus Meyers nye restaurant Radio føjer sig med sine enkle og robuste retter tilført en god del personlighed og sin satsen på gode, lokale råvarer til rækken af luksusbistroer.

Claus Meyers første fuldblods restaurant siden Noma! Sådan lyder slaglinien for madentreprenørens nye luksusbistro Radio på Frederiksberg og forventningerne om at spise tre retter ny nordisk nomamad for bare 300 kr. har fået københavnerne til at strømme til.

Hypen har gjort det nærmest umuligt at få bord – således måtte vi troppe op allerede klokken 18, og det fik aftenens medspiser, min kollega her på siden, madredaktør Frank, til at stønne lidt over det uvante i således at skulle spise »på jysk«.

Oven i købet på tid – for i tråd med den herskende bistrotendens er her flere seatings på en aften, og vi havde kun bordet til låns i maks to en halv time. Det er ikke meget til fem retter (og vi skød endda en omgang ost ind også) og det gik også kun, fordi vores »efterfølgere« kom for sent.

Beliggenheden over for det smukke gamle Radiohus har fået lov at sætte sit præg på indretningen. Typografien i navneskilt og på menukort, enkle sorte stole, arkitektlampelysekroner og gamle patinerede bræddevægge sender klare retrosignaler, og da vores snacks – stegte bønner serveret med peberrodscreme – kom ind på teaktræsfade var det svært ikke at få Krøniken-associationer.

Hvad der blev yderligere understreget af aftenens enkle lydkulisse – Johnny Cash og hans togtøffende Tennessee-trio med hele bagkataloget fra 50erne og op til 2004. Maden er også en slags moderniseret back to basics, med vægten lagt på de samme jordnære og lokale råvarer som i andre Meyer-sammenhænge, som f.eks. det glimrende brød på ølandshvede (samt smør rørt med karamelliserede løg), der stammer fra eget bageri og også fås i delierne.

At madstilen i ligeså høj grad skyldes de to køkkenchefer, Rasmus Kliim og Jesper Kirketerp (med en fælles fortid hos Mads Refslund på MR) var tydeligt i første ret: grillede porrer belagt med yderst saftig og formentlig langtidstilberedt torsk, dækket med en kartoffelcreme og garneret med syrlige »kaviar«-lignende kugler af tapioka.

En smuk kombination, hvor den sødlige kartoffelcreme dog efter min smag fik lov at dominere lidt for meget. Så var andenretten mere efter mit hoved, hvor forretter helst ikke skal være for fyldige: perfekt stegte kammuslinger serveret med rødkål vendt i en æblegastrique, med røget friskostcreme og ristede aroniabær (antioxidantbomben, der også er kendt under navnet sortfrugtet surbær) som en slags crumble til.

Indimellem kan man godt få for meget af kammuslinger, men her var den bitre og syrlige iscenesættelse helt i særklasse og resultatet måske en af aftenens flotteste retter.

Vi blev i det i (jord)nære med en nordisk risotto, lavet på kornsorterne rug, hvede og byg, præcist lavet med et vist bid og masser af svampe i – jeg genkendte bl.a. kantarel og pighat – samt basilikumpesto og lidt ristede brødcroutoner på ølandshvedebrødet. Hidtil havde medspiser Frank og jeg fulgtes ad – jeg på femrettersmenuen til 400 kr. og han på trerettersmenuen til 300 kr., men med tilvalg af dagens to dagsretter til 75 kr. stykket.

Det betød at jeg som »hovedret« nu fik røde skiver af andebryst med ristet hjertesalat vendt i æblecider ovenpå en græskarpureé og godt crunchy ristede græskarfrø drysset udover. En udmærket, men også noget basal efterårsret, hvor jeg godt kunne have ønsket mig at anden var mere lun end tilfældet var.

Medspiser Frank kunne i stedet fornøje sig med langtidsstegt svin, serveret med blåbær, brombær og aroniabær samt bredbladet persille, det hele dækket af højtskummende valle. De noget overraskende smagskombinationer resulterede i en perfekt smagsbalance – og med både blåbær, aroniabær og proteinpotente valle kunne man oven i købet også føle sig sund bagefter.

Vinmæssigt havde vi også fulgtes ad indtil nu. Fra vinmenuens (400 kr. for fem glas) indledende spätlese riesling fra Peter Mentges, over den herligt læskende vin nature Son Of A Beach (lavet på 100 % pinot noir af biodynamiske Jean-Marc Brignot) til den mere klassiske Saint-Aubin fra Marc Collin. Helt i tråd med vinmenuens upåklageligt høje niveau og gode madparringsevner kom hhv. and og svin i selskab med en rødvin på de klassiske bordeauxdruer fra Alto Adige (Villa Gresti) samt en østrigsk rød på druen Sankt Laurent fra Rosi Schuster i Burgenland.

Vi havde tilkøbt en omgang ost for 75 kr. – store høvlflager af Naturmælks fremragende Høost, serveret med en creme på grønne valnødder – og til den kom et glas chardonnay fra Jura (Tissot), der med vin natures oxiderede næse og laktale noter passede perfekt til osten.

Også ved desserten skiltes vores veje. Jeg fik blommer i roesirup (godt at se at Meyers lollandske stadig holdes i hævd) med maltkiks og letsaltet karamelis – et pletskud serveret med mormorfavoritten Pineau de Charentes. Frank gik moderne med hybenis, hybenkompot, syltede hyldeblomster og brændte marengs.

I højttalerne var Cash nået til sin stolte dødshymne »The Man Comes Around« – og vi var også nået til dommens time. Noma til discountpriser er det ikke, og det har tydeligvis heller aldrig været meningen.

Radio lægger sig derimod midt i mellemprislejet og føjer sig med sine enkle og robuste retter tilført en god del personlighed og sin satsen på gode, lokale råvarer smukt til rækken af luksusbistroer.

Mad med masser af smag, glimrende vine og god stemning – men konkurrencen i netop luksusbistrolejet er blevet ultraskarp på det seneste og Radio er ikke så karakteristisk som Bo Bechs Geist, med samme kompromisløshed som Puglisis Relæ eller med samme sublimt gode smag som Rasmus Grønbech.

Men udviklingspotentialet er stort og med Radio er Frederiksberg for alvor ved at komme med på noderne (no pun intended). Vi ender på fire store stjerner og en varm anbefaling.

Hvad: Restaurant Radio
Hvor: Julius Thomsens Gade 12
Hvornår: Middag tir-lør fra kl. 17.30.

Hvordan: Bordbestilling på 25 10 27 33 eller restaurantradio.dk

Læs også: Store forventninger til Meyers Radio

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

Restaurant Radio: Masser af smag på Meyers nye luksusbistro -

Most of these theories say that it was created in Germany,
but there is really nothing to back this up. Playing games
for at least 30 minutes every day can do wonders to refresh and rejuvenate physically and mentally.
This means that one or more specific bass frequencies can trigger a response due to the shape of a room, resulting in a very noticeable 'boom' at times.
It is the perfect party atmosphere game that
you can set up indoors or outdoors.

Here is my web-site; [url=http://v-master.com.ua/index.php/guest]เล่นเกมส์ปลูกผัก[/url]

 

Ikke på Vesterbro

Julius Thomsensgade ligger altså ikke på Vesterbro, men hvor den så ligger er lidt svært at forklare.
Den ene side af gaden ligger på Frederiksberg, - den anden i Københavns Kommune.
Københavnsdelen har godt (meget mystisk) fået postnummer 1632 Kbh.V, men det får den altså ikke til at ligge i bydelen Vesterbro. Den nærmeste del af København er Nørrebro, men eftersom det er helt ovre på den anden side af Åboulevarden hører Julius Thomsensgade ikke rigtig til her.
Der er nærmest tale om et lille stykke ingenmandsland, - en bid af Københavns Kommune, der bymæssigt og funktionelt hører til Frederiksberg.
Hvis man skal vise vej mod Julius Thomsensgade så er det nok bedst at forklare, at den ligger på Frederiksberg.
Specielt hvis man vil vise vej til Københavns Tekniske Skoles afdeling i gaden. Den ligger nemlig på Frederiksberg-siden ...

PS: 'Radio' ligger på Københavns-siden af gaden ...

 

Fejl

Julius Thomsensgade 12 ligger ikke på Frederiksberg, men på Vesterbro.

 

Fantastisk smagsoplevelse

Min veninde og jeg var inde og spise på RADIO i åbningsugen, og jeg må sige, at jeg var imponeret. Maden var simpelthen i særklasse.

Vi tog begge den helt store "pakke" med 5 retter, ekstraretter og ost. Jeg må sige, at det var høj klasse fra start til slut. Alle retter var spændende og fulde af smag. Det var også spændende at se, hvordan kokkene har fået interessante og anderledes ting ud af de råvarer, som vi måske normalt ikke ser på middagsbordet.

Jeg vil ikke lave en anmeldelse med gennemgang af alle retter, men jeg vil sige, at retten med svampe, retten med gris og bær samt desserten med blommer og saltet karamelis var helt geniale.

Jeg kommer helt sikkert igen, og jeg glæder mig :-)

Herfra er der de bedste anbefalinger og 6 stjerner!

 

Rolig nu Finn

Slap af Finn. Tag en af de grønne piller. SR fremstår da på ingen måde sur. Han nævner, at det er svært at få bord. En fin oplysning for læserne, der da kan udlede, at stedet er populært og at man skal bestille i god tid for at få bord. SR gengiver (Søren) Franks stønnen over det tidlige tidspunkt at spise aftensmad på, men det kan svært læses som andet end humoristisk. Så stik piben ind og smil til verden :-)

 

Du var for sent ude Svend Ras...

Hvordan kan Berlingskes madanmelder tillade sig at være sur over, at han ikke kan få et bord, på et tidspunkt der passer ham. Det er ikke en kommentar, der hører hjemme i en seriøs madanmeldelse.
Så må han jo komme lidt før ud af hullerne en anden gang.
Bedømmelsen med "Fire store stjerner" er også lidt ligesom folkeskolelæreren, der ikke vil give et 10-tal, men "Ni med pil opad". Det kan eleven ikke bruge til noget, det er stadig et 9-tal.

Men RADIO skal afgjort prøves, en dag der er plads!