Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 20/06/08

Restaurant Peder Oxe

  • Foto: Morten Juhl, Scanpix Foto: Morten Juhl, Scanpix
Den dansk/franske restaurant på Gråbrødre Torv, som åbnede i 1978, har bevaret mange af de dengang nyskabende ideer: salatbordet, vælg-selv-disk og den grønne lampe med betjeningsknap som i flyene. Den store pejs er tændt om vinteren.
Nye smarte restauranter skyder op i byens kvarterer med samme fart som mælkebøtter strækker sig mod forårssol. Bliver verdens omskiftelighed for meget for dig, ligger Peder Oxe, der åbnede i 1978, som en frokostpause midt i byens travlhed.

Maden
Stilen er klassisk dansk til frokost og dansk/fransk om aftenen. Menukortet skifter hver anden måned, så her kan du alt efter årstiden finde lækkerier som asparges, morkler eller trøfler. Især forretterne er sæsonbetonede. Foruden en håndfuld hovedretter omkring 200 kroner, har restauranten som regel dagens torvetilbud. En ostetallerken omfatter seks stykker af dansk og udenlandsk herkomst, og Peder Oxe hylder også det danske blandt desserterne, når det er sæsonen for rabarber og jordbær.

Indretningen
Med sine brede plankegulve, okkerfarvede vægge, brunmalede stole, hvide duge og serveringspiger i kjole og forklæde minder Peder Oxe om Sydfrankrig og de sene 70ere. På kølige dage er den store åbne pejs er tændt og spreder en svag, beroligende duft af krydret brænderøg. Restauranten er opdelt i flere mindre lokaler, hvilket giver en intim stemning, selvom her er højt til loftet.

På lampen over bordet sidder en lille grøn lampe, som lyser grønt, når du trykker på knappen, hvorefter en af serveringspigerne kommer springende. Ganske smart, for det er de færreste, som bryder sig om at kalde på en tjener eller har lyst til at tilbringe en frokost eller en aften med at forsøge at få øjenkontakt med serveringen.

Næsten fra begyndelsen har Peder Oxe i kælderen haft en lillebror, og næsten lige så længe har Peder Oxes Vinkælder været kendt for sine eksotiske cocktails. Kælderen er et besøg værd under alle omstændigheder; den er nemlig bygget på resterne af det gamle Gråbrødre Kloster, der har lagt navn til torvet.

Peder Oxe er ejet af en af byens største restauratører ved navn Tholstrup, som sammen med René Nouard også ejer restauranterne Bøf & Ost og Pasta Basta, burger- og sandwichstedet Skildpadden og baren Cococut Beach Bar. De ligger alle på Gråbrødre Torv. I Nyhavn har Tholstrup desuden Cap Horn og Nyhavns Færgekro.

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

nytår på oxe

vi har nu 2 gange været på Peder oxe nytårsaften. Her har man valgt at serverer præcis den samme menu i de to år. Det kan jo under hvorfor man ikke kan finde på noget andet. Men hummeren smager super godt og bøffen stegt som den skulle. Der kommer rigtig mange svensker på oxe, faktisk syntes det som om at alle andre gæster var svenskere. Ikke at der er noget galt med dem, men der må da være en rabat ordning der gør at alle svenskere valfarter til oxe? ja jeg ved det ikke, tjeneren sagde at de altid havde haft mange svenske gæster.....men alligvel, så mange???
Betjeningen var også svensk, lige som sidste år. Venlig men overfladiske. Igen i år fik vi et bord til 2 personer der var ALT ALT for lille og pladsen rundt om var meget trang. Så selvom maden var fin, og især dessert tallerken, så er der lidt samlebånds restaurant over oxe og næste år finder vi nok et andet sted at spise.

 

VIRKELIG DÅRLIG SERVICE!

Det kan godt være, at man ikke betaler meget som studerende, men uanset person, skal tjenerne altid huske, at være smilende og hjælpsomme. Vi var 5 studerende inde og spise på Peder Oxe for første gang i går. Vi kom til ar sidde i kælderen eftersom vi skulle have en SU-burger. Vi satte ikke forventninger særlig meget op til burgeren eftersom den var meget billig, men uanset prisen på maden skal betjeningen altid være god. Tjenerne virkede fra start arrogante, og var på ingen måde smilende, selvom vi havde forudbestilt et bord. Da vi spurgte efter noget ketchup fik vi dette svar fra en af tjenerne: "Jeg skal ikke op til baren, hvor ketchuppen står. Jeg skal ud i køkkenet". DÅRLIG DÅRLIG BETJENING!

 

Romantisk middag og lækker mad

Min kæreste og jeg besøgte restaurant Peder Oxe i anledningen af min fødselsdag i december. Det var afgjort en romantisk aften, og maden var helt perfekt. Restauranten var fyldt, og der var god stemning. Vi blev betjent hurtigt, og vi havde en sød værtinde, der sørgede for, at vi ikke manglede noget. Vi fik en lækker hummersuppe til forret, dernæst kronhjort til hovedret og lækre trøfler til dessert. Vi vil især påpege det lækre kronhjortekød, der nærmest smeltede på tungen. Vi glæder os allerede til næste besøg!

 

ØV!

Troels Tja det var ikke en god aften - vi var 2 og havde tænkt os vi rigtigt skulle nyde det . Det hele ser jo meget indbydende ud , tjenerpigerne var meget søde og smilende ; men hvad hjælper det når maden bliver serveret på en kæmpe tallerken og bare 'næsten' ikke er til at få øje på ;-(.
Vi kunne vælge det fortryllende salatbord , men her var tallerknerne så små at der egentlig ikke var plads til noget .Min gæst fik en stor burger med pommsffites , men de var bløde og virkede som om de var fra dagen før .
Regningen lød på 470kr - Vi blev til sidst spurgt om vi havde været tilfredse - GISP! Jamen vi kunne da få en kop kaffe på huset !? Vi sagde nej tak, og gik .
Det skulle egentlig have været 'en stjerne med MINUS tegn foran - men de er ikke opfundet - endnu . Så det blev et sted vi ALDRIG kommer mere - ØV.

 

000 tak, for lækker mad og super betjening!

Selvom det var lang tid siden jeg sidst havde været på Peder Oxe, levede mit visit forleden op til alle forventninger. Maden lækker og velsmagende, serveret af de sødeste piger med masser af smil. Jeg kommer meget snart igen!!

 

Fremragende mad med soed betjening

Var i sidste uge en tur paa Peder Oxe. Har vaeret der en gang tidligere for et par aar siden og dengang som nu var jeg imponeret over kvaliteten af maden og den imoedekommende betjening. Ogsaa til en alt i alt rimelig pris.
Kan varmt anbefales!

 

Uforskammet betjening!

Vi var 11 kolleger som d. 18. december 2009 var startet i Peder Oxes vinkælder med fyraftensøl, og derefter skulle ind og spise kl. 19.00 i restauranten. Vi var alle spændte på menuen, og hovedparten af selskabet bestilte Peder Oxe burgeren. Stemningen var god og vi hyggede os lige indtil maden kom! Vi havde bestilt 10 burgere, men fik 10 hakkedrenge med bearnaissesauce og pomfritter! Meget skuffet kontaktede vi vores tjener, som forklarede os at sådan lavede man altså burgere ved Peder Oxe, dvs. uden bolle, salat, tomat, agurk og hvad der ellers normalt følger med en burger. Efter noget diskussion gav vi os dog til sidst for ikke at ødelægge stemningen resten af aftenen.

Vi blev dog temmelig harme, da et lige så stort selskab bag ved os fik Peder Oxe burgere MEN med bolle og tilbehør til! Vi kontaktede vores tjener igen, som blev mildest talt fornærmet over, at vi kunne finde på at klage igen! Vi kunne henvende os i receptionen! Efter tre af os havde diskuteret med receptionisten sløjfede de en flaske rødvin til kr. 400 på regningen, hvilket vi stillede os tilfreds med.

Maden var udemærket, men det er under alt kritik, at Peder Oxe ikke oplyser hvordan de definerer en burger. Ingen af os havde nogensinde hørt om at hakkedreng kunne omdøbes til en burger uden videre. Kald dog maden det som det er! Tjeneren oplyste også, at der havde været flere klager over "burgeren", men at det altså var sådan det lavede den. Og så skift dog nogle af de sure tjener-piger ud!

 

Om maden

Lækker mad, men retterne er en smule for små.

 

en hyggelig aften men

Vi havde en hyggelig aften på peder oxe forleden. Men pladsen var så knap at vi måtte bede folke flytte sig for at vi kunne komme forbi til salatbaren.
Blev dog lidt skuffet over at oxeburgen er en hakket bøf med sovs og kartofler til.

God ide med en grøn lampe der kan tændes når man er klar til at bestille.

Gode mad med kvalitet der svarede til prisen. Fin og god service.

 

velkommen

hvordan kan man stadigvæk servere sådan en salatbar... det skulle da snart være et overstået kapitel i københavn... kom nu ind i det nye årtusinde... vel mødt

 

Peder Oxe i topform

Jeg valgte at afholde min 30 års fødselsdag i Peder Oxe. Vi var et mindre selskab på 5 personer i lørdags - alle enige - en super aften i klassiske Peder Oxe. Fantastisk champagne, glimrende køkken (særligt asparges med fjordrejer og søtunge...), imødekommende betjening. Tusind tusind Tak!!!

 

Udmærket alternativ til byens ellers almindelige burgere!

På opfordring af flere af mine medstuderende besluttede jeg i går at tage min veninde fra Fyn med på et besøg på Peder Oxe for at smage deres (åbenbart) famøse OXE-burger, og må sige at det var et hit. Selvom vi trak noget ned i klientellets gennemsnitsalder havde vi en rigtig hyggelig sen frokost i varme omgivelser, til en (somewhat) rimelig pris.
Vi bestilte begge en burger med grillede peberfrugter, hjemmelavet chilimayo, hvidløgsbrød og en grov salsa, og blev en smule overraskede da det viste sig at burgeren slet ikke var en burger (i hvert fald ikke i traditionel forstand, da bøffen var uden tilhørende bolle). Dette viste sig dog at være en yderst god løsning for sådan et par tøser som os, der sjældent kan tygge os igennem alt det brød, og derfor ofte må efterlade 3/4 af en normal caféburger. Kødet var meget smagfuldt og saftigt og uden tvivl af langt højere kvalitet end mange af de steder jeg ellers har været, hvilket også afspejles i prisen, som ikke tillader en studerende at spise der flere gange om ugen.

Dog vil jeg mene at Peder Oxe er et besøg værd, og det er bestemt ikke sidste gang jeg kommer der - måske især her i vinterperioden hvor der er tændt op i pejsen :)

 

Gode oplevelser gennem 25 år...

Jeg er en "gammel københavner", og er i de sidste 25 år kommet på Peder Oxe på Gråbrødretorv. Jeg søgte på nettet for at finde deres hjemmeside og faldt i den forbindelse tilfældigt over anmeldelserne på aok, og er stadig noget rystet.
Jeg er som sagt kommet på restauranten næsten siden den åbnede. Dengang med min forlovede, som i mellemtiden er blevet min mand, og nu med børn og børnebørn, og det har altid været en fornøjelse. Udover et lækkert menukort bliver man altid mødt af smilende og hjælpsomt personale, og et serviceniveau, som man ellers skal lede længe efter i København!
Jeg vil dog give de øvrige anmeldere ret i det mistænkelige i, at tre (meget positive) kommentarer er postet næsten på samme tidspunkt. Jeg vil imidlertid ikke lade dette have en indvirkning på min bedømmelse - vi går i vores familie ud for at få en god oplevelse, hvilket vi altid har fået på Peder Oxe - og jeg synes at det er mindst lige så misvisende for folk, der ikke kender restauranten, at give dem færre stjerner end de reelt fortjener, som det er at give den flere. Det er min opfattelse at Peder Oxe er en vellidt restaurant, og at langt størstedelen af gæsterne går, med et ønske om, at komme igen! Restauranten er i hvert fald næsten altid fuld - selv på en stille mandag aften.

 

*GRIN*

D.10.04.2008.

Sad lige skande nette for restauranger, nu hvor jeg igen har fåde tid til komme lidt ud og har god tid til at nyde et godt måldtid om det er danske frokost retter eller det mere forfine retter fra hele verden, i steden for at være fanget i et køkken.

Faldt jeg lige over at de af Peter Toldstrups restauranger jeg kom forbi alle har super overvældende gode anmælderser, lidt overrasket og at service er i tip top, det er ikke det jeg husker hans restauranger for, (alt er mulig) men det mest opsigtsvækkende er nu at de der anmælder med super rosende ord alle er op rette den samme dag..23 uger og 6 dage..*GRIN*

At man vil falde så lavt.. men det forbavser mig ikke det mindste..

Så tjek lige de bag anmælderserne inden man vælger et sted.

Og til I bag reklame spotten, var det ikke bedre bare lave tingende ordentlig fra starten i steden for denne billig træk eller bare gøre det ordenlig så man ikke falder mistanke.. Folk er ikke så dumme som i gør dem til..

 

Super salatbar

Nu har vi spist mange steder, men dette sted er bestemt ikke dårligt. Salatbaren har de bedste tomater vi har smagt, de grønne lygter virker nok ikke efter hensigten, men personalet er søde, og maden god. Når der ikke har været plads, blev vi sat ned i kælderen, med jordbær og andet godt til vinen, mens der blev klart bord ovenpå. Ikke så store smagsoplevelser udover bøf, men rigtigt godt.

 

Buuuh

Øv, hvor er det tarveligt at restauranterne gang på gang skal undergrave min foretrukne restaurant-guide ved selv at "over-rate" sig selv.
Jeg har haft rigtig mange gode oplevelser på Peder Oxe med god mad til en rimelig pris og søde (og ikke mindst kønne) tjenerpiger. Men det her er altså for klodset. 1 stjerne - så kan de selv spise der, når de nu synes det så godt, for jeg gider ikke mere!

 

hyggelig!

peder oxe er et af de mest hyggelige steder i kbh :)

 

skidt

Dårlig stil.

 

nej nej hvor pinligt.

jeg må simpelthen give en kommentar til dette. Jeg nød at læse de gode anmeldelser om Peder Oxe men kan kun give "er jeg Peder Oxe" ret. Det er da forfærdelig lavt at fremme sin forretning med fusk. Dette skulle være en side hvor brugerne kan dele deres erfaringer og ikke fiktive personer der forgiver historier for at få bedre ry.
Det virker som om der ikke er styr på tingene, det er bestemt ikke tiltalende. sjovt er det at de 6 med fortræffelige anmeldelser er oprettet præcis sammen dag og alle kun anmelder Peder Oxe. hahaa, det virker lummert. Peder Oxe jeg tror vi står over.

 

OK 1 stjerne er altså minimum her

selvom absolut ufortjent

 

Dårlig mad og ringe service

Og her er så mine 0 stjerne for det møg.

 

Dårlig mad og ringe service

Var taget til byen med to veninder for at nyde en middag i byen. Vi valgte Peder Oxe på baggrund af de anmeldelser vi så herpå. Det viste sig at være en rigtig kedelig oplevelse.
Godt nok er det i en hyggelig del af byen. Men hvor kedeligt kan en salatbar helt ærlig blive. Det var totalt meningsløst. Slatten salat, der havde stået fremme i rigtigt mange timer.

Maden vi fik var næsten uspiselig. Kødet kedeligt og branket, kartoflen våd og helt uden smag.

Servicen var eksterm ringe.

alt i alt - don't go there - så vælg næsten hellere jensens bøfhus, det er dårligt men Peder Oxe er simpelthen ringe.

0 Stjerner!

 

Fødselsdag på Peder Oxe

I år valgte jeg at fejre min fødselsdag med 5 veninder på Restaurant Peder Oxe, og det blev en dejlig oplevelse.
Vi blev budt velkommen med et smil, og det varede ikke længe før vi nød et dejligt glas champagne.
Vi havde lidt svært ved at vælge fra menuen, da både kronhjort, vildand og oxe-steak lød dejligt. Valget faldt dog på enten vildand og oxe-steak, og begge dele smagte skønt, og vi måtte ikke vente længe.
Desserterne var også gode, og blev kun bedre af at blive serveret med et glas dessertvin. Alt i alt havde vi en dejlig aften, der blev sluttet af med en drink i vinkælderen under Peder Oxe, og jeg tror bestemt ikke, det er sidste gang jeg fejrer fødselsdag her.

 

Virker det ikke spøjst at der først kommer tre dårlige indlæg, og efterfølgende 6 fantatiske vurderinger af Peder Oxe?Endvidere skriver Marianne & Jonas, APontoppidan, Andresa, Alf Andersen, Eik Eriksen og Elisa spøjst nok også på nogenlunde samme måde... Hvis man altså ser bort fra de små med vilje indlagte fejl.Hvis Peder Oxe ikke havde overdrevet deres lille reklamestunt have det været elegant, men dette er da alt for gennemskueligt...

 

Havde inviteret mine forældre ind på Peder Oxe, da jeg har hørt meget godt om stedet, og jeg må sige at levede fuldt op til vores forventninger. Lige fra man trådte ind af døren til vi forlod det mærkede man den gode stemning og de kvikke og smilende værtinder gjorde hele oplevelsen helt speciel. Vi fik henholdsvis hummersuppe og jomfruhummer der smagte udsøgt, og sommerbuk til hovedret anrettet med lækker garniture og kartofler. Det der virkelig fik os til at spærre øjnene op hvar den fantasiske desserttapas der kom ind på et kæmpe sølvfad. Alt i alt en virkelig god aften med god og sød betjening og lækker mad. Kan klart anbefales til hver en tid. På gensyn Peder Oxe.

 

Det var en god idé at vi besøgte Peder Oxe - ganske spontant - i forbindelse med Jazzfestivalen i København. En dejlig hyggelig atmosfære, og så er det jo lækkert, at man tydeligvis er meget kvalitetsbevidst om råvarer, for de var udsøgte. Som elsker af lam, må jeg sige, at lammekotelletterne var SÅ gode, at jeg vil kalde dem en af mine bedste lamme-oplevelser i år. Dejligt med tilbehøret, de lækre danske kartofler og spinaten. Når vi bevæger os til Sjælland igen, vil vi absolut gentage vores besøg på Restaurant Peder Oxe.

 

 

Jeg må straks sætte mig til computeren, og ytre min ros til Peder Oxe, hvor hele familien spiste i går. Vi følte os godt tilpas i det hyggelige lokale, hvor betjeningen heldigvis var særdeles venlig og effektiv.
Vores ønske denne aften var alt godt fra havet, og der var bred enighed rundt om bordet: maden var pragtfuld. Især lød der ekstraordinært flotte ord om fjordrejerne og søtungen samt de lækre desserter. Besøget var en dejlige oplevelse, og vi gik derfra med smil på læben - ja, måske et ekstra stort smil - for det var bestemt en dejlig flaske hvidvin, konen og jeg delte.

 

Peder Oxe er en klassisk restaurant med et spændende internationalt køkken. Sidst jeg besøgte Peder Oxe gik jeg op til deres helt unikke "Torvedisk" og hørte kokken hvad han kunne byde på, jeg fik en skøn fisk med en udsøgt garniture. Betjeningen er kvik og hvinen kold. Til dessert nød jeg sæsonens jorbær med hjemmerørt vanilleis, lige som min mormor lavede det..uhmmm - kan kun give Peder Oxe mine bedste anbefalinger

 

Jeg var I sidste weekend på Peder Oxe med min kæreste. Vi fik dejlige friske fjordrejer og sommerbuk. Som altid tog vi også et smut forbi salatbordet som er helt unikt. Betjeningen er altid super god. Når vi skal have en aften hvor vi oplevelsen bare er iorden - vælger vi altid Peder Oxe.

 

Min kæreste og jeg var for nyligt inde at spise på restaurant Peder Oxe og
det var en super stjerne oplevelse.

Betjeningen var meget sød, smilende og opmærksom. Vi startede aftenen med to
forfriskende glas Lanson champagne og 2 skønne forretter. Min kæreste fik en
god og flot anrettet carpaccio og jeg fik store flotte hvide asparges, jeg
har aldrig set så lækre og store asparges før i mit liv. Jeg nød virkelig
forretten og fik allerede der, stor appetit på hovedretten. Stemningen i Peder Oxe var utrolig hyggelig og selv om der var mange gæster i restauranten, fik vi vores mad uden ventetid og tilberedt efter vores henvisninger. Jeg nyder en bøf Well-done og min kæreste skal have den rød,mange steder gider kokken ikke stege den ordentligt, men hos Peder Oxe, fik vi vores bøffer præcis som vi havde bedt om.
Til dessert fik vi byens bedste chokoladekage, jeg har endnu ikke smagt så skøn en chokolade kage som den Peder Oxe kan tilbyde. Vi vil gerne sige mange
tak for en fantastisk aften.

Mange hilsener fra Marianne & Johannes

 

Hyggelig atmosfærde, men lidt små-kedelig mad og forvirrende betjening. Middagen blev afsluttet med en kakkelak der rendte hen over gulvet... og vi fik ikke en gang rabat, men et langt foredrag om at de næsten var udryddet.....

 

Var inde og spise på en fredag, og har altid hørt godt om det..Men blev lidt skuffet, for maden er bestemt ikke noget at råbe højt om. Det var dessert tappas'en til gengæld. betjeningen var forvirrende og stressende, da vi havde 4 forskellige tjenere den aften. Hørte også en leder irettesætte en af de ansatte midt i restauranten, hvilket var upassende og ubehageligt for hende!

 

Hvorfor pokker den restaurant er så populær står hen i det uvisse for mig. Den stoppede med at tænke kreativt for omkring 15 år siden. Det er det samme menu kort der kører år efter år (dog sæsonbestemt). Ingen nytænkning, og lidt for tungt. Tidligere var vinkortet ganske glimrende, men det er desværre blevet barberet voldsomt ned.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media