Dansk - traditionelt
Frokost
Middag
Klassikere

Som sådan fungerede natværtshuset Parnas i Lille Kongensgade (overfor Magasin) da også fra 30'erne og til langt op i 70'erne. Her samledes Københavns kunstnere og bohemer, og Parnas blev et af stoppestederne i det oprindelige minefelt.
I dag er Parnas mødested for ganske almindelige københavnere, der elsker den gammeldags atmosfære, hyggepianisten, en lille svingom og ikke mindst muligheden for at få sig en omgang stegt flæsk med persillesovs, øl og snaps til langt ud på natten.
Parnas har også en større, traditionel dansk menu med smørrebrød, løgsuppe, fiskefiletter, biksemad, dansk bøf, pariserbøf, stegt kalvelever og Parnas-gryde (mørbradbøf med ristet gemyse). Det store køkken lukker 23.30, men så er der stegt flæsk til ud på natten. Og hører man til kalorievogterne, så kan nogle af dem altså brændes af på dansegulvet bagefter. Måske i selskab med en muse eller to.
Parnas er i øvrigt i familie med næsten-naboen Hviids Vinstue længere henne på hjørnet af Kongens Nytorv.
Læs Alt Om Restauranter i København.
....men stedet er som for 20 år siden, malingen sikkert den samme.
Da jeg googlede parnas, da jeg skulle bruge telefon nummeret til endnu en bestilling. Faldt jeg over aok og mange af de dårlige anmeldelser. Derfor vil jeg lige dele min oplevelse. Jeg her op til flere gange besøgt parnas og har kun gode minder derfra. Stemningen, musikken, serveringen og maden er altsammen i topklasse. Stedet i sig selv giver hygge samt rigtig god stemning. Maden er dejlig og som man kender den fra sit barndoms hjem. Helt klart et besøg værd!
Jeg havde en lækker oplevelse på Parnas. Trods de blandede anmeldelser af restauranten vovede jeg og min kæreste os ind på Parnas, og gudske lov for det. Her fik vi til at starte med en utrolig lækker hummersuppe, efterfulgt af henholdsvis stægt flæsk, og steak af oksefilet.
Den stægte flæsk var lækker osm hvor mor lavede den, med en dejlig dansk opbagt persillesovs. Oksefileten blev serveret med dagens kartofler, som i dette tilfælde var stegte kartofler, og pebersovs - alt sammen meget lækkert.
Desuden var betjeningen god, med smilende tjenere.
alt i alt en god oplevelse, og klart et sted jeg vil besøge igen.
Man kan jo ikke sige, at man ikke er advaret med de øvrige anmeldelser her, men vi var alligevel nogle herrer, som forsøgte os med Parnas' julebuffet til kr. 328,-. Det var så en fejl. Det er uden sammenligning den dårligste madoplevelse jeg har været ude for. Halvfrosne rejer, tørt brød og meget andet "godt", men lavdepunktet var alligevel æbleflæsket, som bestod af (kold) dåseæblemos med nogle stykker slatten flæsk oven på. Kokken og restauratøren burde skamme sig og finde noget andet at lave. Det eneste lyspunkt var de søde serveringspiger. Da jeg efterfølgende kontaktede restauratøren og bad om en undskyldning og et afslag i prisen på maden (ikke drikkevarer) oven på denne kedelige oplevelse, blev jeg truet med retssag. Men jeg tager nu chancen og skriver denne anmeldelse alligevel.
I tråd med den overvejende del af anmeldelserne havde jeg den ultimativt dårligste madoplevelse på Parnas - måske nogensinde!
En kombination af utroligt uheldige begivenheder sendte os på Parnas en lørdag aften, og sikke en ubehagelighed. For kort at opsummere maden, så havde den stegte flæsk fået lige med gas i frituren og var derfor temmelig tør. Persillesovsen var tydeligvis lavet på frysepersille, og kartoflerne mindede umiskendeligt meget om glas-kartofler. Tjenerne var generelt ikke eksisterende og formåede at overse selv de mest basale ting som tallerkener på bordet før servering af maden. Alt i alt en langt fra mindeværdig oplevelse, der ikke kalder på nogen former for gen-køb. Den eneste grund til at maden ikke blev sendt retur var den nagende sult og ditto utålmodighed.
At Parnas ikke havde udmærket sig på nogen måder i smileyordningen, er ingen overraskelse, og det giver sammen med de vanvittige fadølspriser Parnas det endelige dødsstød. Det eneste lyspunkt var at hyggepianisten (som tydeligvis blev betalt i øl og deslige) på stående fod kunne rive klassikeren Viva España af sig. Når det så er sagt var musikken for høj og i stil med resten af restauranten gennemsyret af dårlig stil.
jeg var inde og spise på Restauarant Parnas med min kæreste og jeg må indrømme jeg aldrig har smagt en fyldt rødspætte der smagte godt før. Det samme med min kæreste som fik wienersnitzel....det var den bedste han længe havde fået...... så helt klart de skal have 6 stjerner.....
Da alt andet i byen var optaget, kom vi tilfældigt forbi Parnas ! Jeg fik løgsuppe, som med garenti var fra en dåse. derefter fik jeg wienerschnitzel, og den var tør og brændt ! Der var de før omtalte kartofler til, og en meget fed sovs ! Min hustru fik kalvekød i gorgonzolasovs, men kokken havde helt glemt at komme gorgonzola i. Min desert bestod af 2 skiver af den klasiske vanilieis men normalt køber i Netto til 12 kr. De skiver tog de 50 kr for ! SHIT det e skidt !. Ja og så er der lige det med deres drikkevarer ! 60 kr for en fadøl, og den er ikke endang på 50 cl. nærmere 35 cl, og så var den slet ikke fyldt op. På en skala 1- 10 får den 0 ! Vi kom af med 700 kr for to personer ! Det holder slet ikke. Hold jer væk derfra. Andet kan jeg ikke sige
Vi var så uheldige at spise på Parnas igår, lokket af deres menuer på fortovet.
Til forret bestilte vi gratinerede muslinger med hvidløgsbrød. Hvad vi fik var fire muslinger med smeltet ost ovenpå. Det smagte ikke af noget og var ligegyldig mad. Vi gættede på at muslingerne kom direkte fra fryser og mikroovn. Hvidløgsbrødet var der ikke noget af, i stedet var der tilbehør i form af et par salatblade og et halvt stykke dagsfrisk brød uden smør.
Efter forretten så vi frem til hovedretten, som i menukortet var beskrevet som vildsvin med svampesauce (vildsvin var i parentes anført som "meget mørt" i deres menukort). Der skulle nok have stået "meget tørt" i stedet! Vi kan bedst beskrive kødet som et par tynde stykker forkogte svinekotelletter, som tydeligvis lige var blevet varmet op i mikroovnen igen inden servering. Retten havde ikke meget med vildsvin at gøre, det var jo ikke en svinekotellet vi havde bestilt! Som tilbehør til retten var der årstidens grøntsager, som viste sig at være et lille stykke broccoli. Desuden var der til menuen dagens kartoffel, som tjeneren efter rådgivning hos kokken kom tilbage og fortalte, bestod af stegte kartofter. Det viste sig, at de stegte kartofler var 3-4 stk. dybfrost kartoffelkugler, som var vædet i olie.
Prisen for de to retter var ca. 200 kr. pr. næse, og for den pris synes vi godt, at stedet kunne have serveret et anstændigt stykke kød (og for den sags skyld et anstændigt stykke mad). Selv på den lokale pizza er jeg sikker på at de kunne gøre det bedre.
Som andre anmeldere her på siden, synes jeg også, at 60 kr. for en fadøl er lige i overkanten.
Tjeneren på dagen var ikke særlig imødekommende og nærværende. Et lille smil på læben og en smule gæstfrihed, så man fik oplevelsen af at føle sig velkommen, havde pyntet på stedet. Efter vores hovedret påpejede vi, at kokken ikke kunne være det stykke kød bekendt, som vi havde fået serveret. Tjeneren sagde "det skulle vi da bare have gjort opmærksom på, inden vi havde spist kødet, så havde vi fået et andet stykke". Det kan godt være, at det er normal praksis i branchen at kunden selv skal kvalitetssikre kødet i starten. Det vil vi prøve og huske til næste gang! Nu da vi havde spist kødet og skaden var sket, kunne tjeneren have håndteret situationen bedre. For eksempel ved en positiv fremfærd og en form for undskyldning a la "det er jeg frygtelig ked af, jeg siger det til kokken med det samme og ser hvad vi kan gøre". En form for kompensation for det ringe stykke kød havde været på sin plads, f.eks i form af en valgfri drink, rabat eller lign.
Summa sumarum.... oplevelsen for os var en elendig mad og en ligeglad betjening.
Det kan derfor kun blive til en stjerne, og det er pga. den hyggelige "spillemand" på stedet, som spillede gamle numre på sit keyboard, og forsøgte at skabe en smule stemning.
Vi holdt julefrokost på Parnas. Vi gav 308 kroner for en kande øl dvs lidt over 100 kroner for en halv liter fadøl. Ølpriser manglede på menukortet.
En flaske snaps kostede over 1000 kroner.
Den stegte flæsk var tør og desserten var dårlig.
1 stjerne.
Vi var tre som fik serveret meget sejt friturestegt flæsk med udkogte kartofler og en nogenlunde persillesovs. Dertil fik vi fadøl til kr. 60 for ½ l. og lunken Rød Aalborg serveret i små selvlysende plastic-shots-glas.
Var det ikke for de selv for Kbh K høje priser kunne der måske være blevet til to stjerner.
Jeg ville forvente mere fra den lokale Kinagrill end Restaurant Parnas i dette tilfælde evnede at levere :-(
Jeg fik stegt flæsk, kæresten laks.
Efter lang tids venten ankom fisken som havde stegt for længe. Flæsk, sovs og kartofler var ikke værd at skrive om.
Drikkevarerne var for dyre (½ aml. fad til kr. 60,-) i forhold til stedet. Jeg ville kunne acceptere dette såfremt prisen fremgik af menukortet, men det virker for påfaldende at den mangler.
Kæresten fik postevand som var fusket ned i en Føtex (Denice) kildevaldsflaske.
Servering i privat tøj virkede lidt for ad hoc.
Jeg ville egentlig give 2½ stjerne men synes 3 er for mange.
Var der en gang med familien. God dansk mat og hyggellig betjening.
Kan anbefalles.