Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/10/07

Restaurant Pakhuskælderen

  • Foto: PR-foto for Restaurant Pakhuskælderen Foto: PR-foto for Restaurant Pakhuskælderen
  • Foto: Ikke oplyst
  12  
Det Suhr'ske pakhus fra 1804 for enden af Nyhavns restaurantside åbnede i 1971. Pakhuset ligger i nr. 71... - helt nede ved enden af Nyhavn og derfor med vand på to sider. Her finder du 71 Nyhavn Hotels eksklusive restaurant, som ikke går på kompromis med hverken mad eller service.

Maden: Om morgenen servicerer restauranten hotellets gæster med morgenmad, mens disse om aftenen blandes op med lokale à la carte gæster, teaterpublikummer og kvalitetsorienterede turister. Til frokost henvises gæsterne til baren, der serverer lune og kolde retter fra a la carte-menuen.

Kortet er ganske stabilt og ambitiøst. Alt laves fra bunden, og der er kælet for retterne. Køkkenchefen er engelsk af oprindelse og lægger vægt på et internationalt islæt i retternes komposition. Restauranten har ud over a la carte også en tasting-menu, der skifter hver måned, og byder på to til fem retter. Især den hurtige to-retters er blevet populær blandt teaterpublikummet.

Indretningen er klassisk, rustik og eksklusiv på samme tid med mokkafarvede duge, Nyhavnsmalerier på væggene og kig til de svære bjælker af pommersk fyr. Bordene bookes oftest kun én gang per aften, så du vil opleve at stemningen er rolig, tjenerne opmærksomme og serveringen effektiv.

Baggrund: da stedet åbnede i 1971, var det enestående, fordi det var et af det første pakhuse, der igen kom til ære og værdighed og det siges, at de bærende træsøjler overalt når helt ned på havbunden. Tremmerne for de små vinduer bekræfter muligvis rygtet om, at pakhuset har haft en kort, glorværdig periode som kvindefængsel.

Brugerbeskrivelse - oprettet af Mol Admin Bruger

Restaurant Pakhuskælderen


Beliggende på et af de prominente hjørner i Nyhavn, byder Restaurant Pakhuskælderen gæsterne velkommen i charmerende og rustikke omgivelser i det gamle pakhus fra 1804. Uanset om anledningen er en romantisk middag for to eller et mere formelt forretningsarrangement, vil gæsterne altid fornemme, at kvalitet er nøgleordet for det professionelle personale.

Restaurant Pakhuskælderens dygtige køkkenchef gennem mange år Phillip Morrison er opvokset i nærheden af Manchester. Han har gennem tiden hentet sin inspiration ude i den store verden og har med sin sans for detaljer gjort Pakhuskælderen til en sand gastronomisk perle.

Køkkenet er innovativt og inspirerende, men stadig med rødder i det klassiske. Menuerne skifter hver måned og er sammensat med stor omhu så de falder i enhver smag. Kun de bedste ingredienser bliver anvendt sammen med sæsonens lokale friske råvarer. Aftenen vil med garanti blive husket som en særlig kulinarisk oplevelse ud over det sædvanlige.

Det fredede pakhus som danner rammen om Restaurant Pakhuskælderen har allerede i et par århundrede været et pejlemærke for Nyhavns gæster. Pakhuset blev oprindeligt benyttet til opbevaring af krydderier fra det fjerne Østen, og selvom de gamle bjælker af pommersk fyr fortsat er husets bærende tema, er Pakhuskælderen en moderne indrettet restaurant.

Den samme charmerende atmosfære kan også opleves i den hyggelige bar som er åben for frokostgæster hver dag fra kl. 12.

Med Pakhuskælderens sublime beliggenhed i hjertet af København, er det oplagt at starte aftenen med en gourmetoplevelse inden turen går til eksempelvis de nye naboer Skuespilhuset eller Operaen.

Velkommen i Restaurant Pakhuskælderen hvor den unikke indretning er en naturlig ramme om en gastronomisk oplevelse.
















Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Nej, det gør vi ikke igen

Jeg havde læst nogle anmeldelser/kommentarer om Pakhuskælderen, og inviterede den udkårne til middag på stedet. Atmosfæren er jo skøn, men så er vi også tæt på vejs ende. Det tog 10 minutter inden nogen bød os velkommen - og restauranten var endda kun 1/3 fyldt. Serveringen og præsentationen af maden var ikke prisniveauet værdigt, ligesom vinmenuen ikke stod mål med mine forventninger. Midt uner middagen ringede min mobil - det var tjeneren som ringede og ville undersøge hvor pokker vi blev af - for vi havde jo reserveret bord...!
Så nej - det gør vi ikke igen. Jeg må stadig sværge til Den Lille Fede i Boltens Gård.

 

Helt ny interiør i februar 2008

Restaurant Pakhuskælderen er i begyndelsen af 2008 blevet renoveret fra kælder til kvist. Restauranten er stadig hyggelig og indbydende, selvom den nu har helt nye moderne møbler, nyt gulv og helt nyt køkken. Stilen er fransk-dansk med en lækker skiftende menu hvor man kan vælge alt fra 2 til 6 retter, med mulighed for vin-menu.

Restauranten ligger klods op af det nye Skuespilhus, og er et perfekt udgangspunkt for en teateraften.

Jeg har spist i restauranten ved flere lejligheder og synes at man får meget for pengene. Betjeningen er diskret og omhyggelig og maden er meget delikat og indbydende.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media