Præciser din søgning i menuen
Omtale
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 25/02/10

Restaurant Orangeriet

Oprettet af Journalist else@aok.dk

Restaurant Orangeriet

Kronprinsessegade 13
1306 København K

Åbningstider

Tirs.–lør 11.30-15 og 18-22.30, søn. 12-16.30. Kaffestuen har plads til 8 og er åben mellem frokost og aften.

Kontakt

33 11 13 07
 
Brugerne mener
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Diverse

AOK anbefaler

Køkkentype

Dansk - nyt

Fransk/dansk

Smørrebrød

Måltider

Frokost

Middag

Søndagsfrokost

Atmosfære

Romantisk

Udsigt

 

 

 

  • Foto: PR Foto: PR
  • Åbningsreceptionen på Orangeriet i Kongens Have 1. marts 2010. Foto: Else BjørnÅbningsreceptionen på Orangeriet i Kongens Have 1. marts 2010. Foto: Else Bjørn
  • Orangeriet i Kongens Have ved åbningen i marts 2010. Foto: Else BjørnOrangeriet i Kongens Have ved åbningen i marts 2010. Foto: Else Bjørn
  • Orangeriet i Kongens Have ved åbningen i marts 2010. Foto: Else BjørnOrangeriet i Kongens Have ved åbningen i marts 2010. Foto: Else Bjørn
  • Orangeriet i Kongens Have ved åbningen i marts 2010. Foto: Else BjørnOrangeriet i Kongens Have ved åbningen i marts 2010. Foto: Else Bjørn
  • Orangeriet lige efter åbningen i marts 2010. Foto: Else BjørnOrangeriet lige efter åbningen i marts 2010. Foto: Else Bjørn
  • Smørrebrød med æg og rejer i martssol i Orangeriet. Foto: Else BjørnSmørrebrød med æg og rejer i martssol i Orangeriet. Foto: Else Bjørn
Når solen skinner på Kongens Have og København, er Restaurant Orangeriet et fantastisk sted at spise moderne, dansk smørrebrød til frokost.

Hvor gourmetrestauranten Geranium engang lå, kan du i dag besøge Orangeriet som er skabt til en frokost badet i lys, fordi de hvidmalede, småsprossede vinduer sidder tæt i nostalgiske restaurant.

Inde eller ude
Er det for varmt til at sidde inde, kan du søge skygge under parasollerne på terrassen, hvor Orangeriet dækker op med udsigt til det grønne fra 1. maj.

Gedigent smørrebrød
Smørrebrødet er klassisk, men med det moderne køkkens lethed og gode råvarer. To stykker er nok til at mætte en lille kontorsult, og ligger prismæssigt ikke langt over, hvad en burger lavet af en studerende med tømmermænd på en af byens caféer koster.

Søndagskager
Du kan også få lune frokostretter og en nordisk inspireret middag på tre retter om aftenen. Det gælder dog ikke søndag, hvor menuen udelukkende står på smørrebrød og kager. Men ret beset: Hvem har brug for mere?

Gourmetkok bag komfuret
Bag Orangeriet står den tidligere gourmet- og konkurrence-kok Jasper Kure sammen med sin kæreste, den tjeneruddannede Marie Legaard.
"Vi vil skabe en restaurant, som er mere nede på jorden, mere folkelig. Her bliver ikke noget michelin-stjerneræs, for det er tiden ikke til, selvom vi gerne ville prøve kræfter med det engang, sagde Jasper Kure før åbningen. Han har adskillige af byens gourmetrestauranter på sit C.V., og som senest har været køkkenchef på Brøndums Hotel i Skagen og før har arbejdet på Prémisse, som i dag hedder AOC.

Kuvertpris på 600 kr.
"Det skal være et sted, man kan komme forbi og bare spise en rejemad og drikke et godt glas hvidvin på terrassen uden at få dårlig samvittighed. Priserne kommer til at ligge i den højere mellemklasse - altså lidt over cafeniveau på kaffe og kage - og man skal kunne få tre retter mad, vin og kaffe for 600 kroner", fortæller Jasper Kure.

Søde hunde er velkomne
"Restauranten skal passe til de gæster, som kommer i haven. Rigtig mange mennesker lufter deres hund i Kongens Have, og hvis deres hund ikke er for stor, og hvis den kan opføre sig ordentligt, må hunden gerne komme med indenfor. Vi har selv en miniature-bull terrier, som følger os overalt, og vi vil selvfølgelig sørge for, at der også er en vandskål til hundene, selvom det ikke bliver en restaurant specielt for hundeluftere," siger Jasper Kure.

Vokset op i Kongens Have
At det netop bliver Kongens Have, som Jasper Kures første restaurant kommer til at ligge i, er ingen tilfældighed.
"Jeg er nærmest vokset op i Kongens Have, og min mor bor stadig i Sølvgade. Det er et fantastisk sted, og det var restauranten også, da Søren (Ledet, red.) og Rasmus (Kofoed, red.) var her, og jeg har altid gået og luret lidt på, om jeg kunne overtage den," forklarer Jasper Kure.

Kender Geranium-drengene

Jasper Kure kender Geraniums tidligere ejere Rasmus Kofoed og Søren Ledet særdeles godt, da de alle har været på det danske kokke-landshold, og Jasper Kure i januar 2009 blev nummer fire ved verdens mest berømte kokke-konkurrence Bocuse d'Or, som Rasmus Kofoed som den eneste i verden har tre medaljer og statuetter fra: En bronze-, en sølv- og en guldmedalje.

Mødte sin kæreste på Krogs
Jasper er udlært fra Krogs Fiskerestaurant.
"Faktisk var Rasmus Kofoed kok, da jeg var i lære på Krogs Fiskerestaurant for mange år siden, og det var også her, at Marie og jeg mødte hinanden," fortæller Jasper Kure.
Se hele Jasper Kures karriere på hans eget website.

Historien
Orangeriet åbnede 4. marts 2010, hvor Geranium, som i dag ligger i Parken, lukkede i sommeren 2009.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Ekstrem dårlig behandling

Jeg har aldrig haft så spøjs og dårlig en restaurant oplevelse. Vi sad temmlig længe ved et bord og forsøgte at kontakte en af de mange tjenere der jævnligt kom forbi. Men vi blev totalt ignoreret!
Aldrig har jeg følt mig så dårligt behandlet!!
Kan ikke anbefale stedet til nogen
Jeg har det rigtigt dårligt med at få en sådan behandling i kongens have, der er offentlig ejet, dvs. Noget vi alle sammen støtter via skattebilletters!
:-(

 

Ekstrem dårlig behandling

Jeg har aldrig haft så spøjs og dårlig en restaurant oplevelse. Vi sad temmlig længe ved et bord og forsøgte at kontakte en af de mange tjenere der jævnligt kom forbi. Men vi blev totalt ignoreret!
Aldrig har jeg følt mig så dårligt behandlet!!
Kan ikke anbefale stedet til nogen
Jeg har det rigtigt dårligt med at få en sådan behandling i kongens have, der er offentlig ejet, dvs. Noget vi alle sammen støtter via skattebilletters!
:-(

 

Grønt er skønt

Det er en lise for sjælen at nyde sin frokost, mens man kan se ud på Kongens Have. Ærgerligt, at vejret var lidt for ustabilt til at man kunne sidde udenfor, men selv bordene indenfor, så ligger den bare smukt.

Maden var i det her tilfælde godt smørrebrød, hvor den stegte sild havde fylde og fedme med godt syremodspil og anderilletten var med lækker koncentreret smag.

Betjeningen var flink og upåklagelig.

 

Super mad og betjening

Det var bare super lækker og spændende mad. Vi var 12 personer ( 2-64 år) og alle var meget imponerede. Vinene var også virkelige gode Betjeningen var helt i top, en meget vellykket aften i super omgivelser.
Vi kommer snart igen

 

What a wonderful place

Thank you for a wonderful lunch. Lovely to taste a bit of proper well cooked traditional Danish food. Everything we had was different, well presented and full of taste. We have had "smorrbrod" before but this was truly special. No doubt that the chefs really know their stuff.

Also thanks to the fantastic waiters. Fun and professional with great knowledge. You made us very welcome.

We plan to be back and can. Highly recommend this lovely place in the heart of Copenhagen.

 

What a wonderful place

Thank you for a wonderful lunch. Lovely to taste a bit of proper well cooked traditional Danish food. Everything we had was different, well presented and full of taste. We have had "smorrbrod" before but this was truly special. No doubt that the chefs really know their stuff.

Also thanks to the fantastic waiters. Fun and professional with great knowledge. You made us very welcome.

We plan to be back and can. Highly recommend this lovely place in the heart of Copenhagen.

 

Byens dårligste og mest uforskammede betjening

Jep, så har man også prøvet det! Aldrig før har jeg spist et sted, hvor overtjenerinden åbner middagen med at vrisse af alle selskabet, åbenlyst snerre af dem der ikke bestiller hurtigt nok eller har spørgsmål til maden, himle øjne af den gæst i selskabet af 12, der kun var til vand, og sidst surt slaske en lommeregner på bordet så man ellers selv kunne for lov til at regne ud hvad man skulle betale. Nok verdens mest talentløse forestilling. Kommer der aldrig igen, og vil heller ikke råde andre til at spilde deres penge og gode humør der.

 

Uforskammet og inkompetent betjening

Aldrig har jeg mødt så uforskammet og inkompetent betjening som desværre ødelagde et udmærket måltid mad

 

reservationsproblemer

Jeg ville booke et bord på Orangeriet til en studenterfrokost; til en 8-10 personer. Men fik at vide at jeg skulle give besked om det nøjagtige antal 7 dage før (lidt svært med en højgravid) og fik tilsendt en kontrakt jeg skulle udfylde, hvor jeg bekræftede antal og reservation og skulle skrive under på at hver person spiste for mindst 245 kr, og hæftede for altså 2450 kr. Restauranten siger det er helt almindeligt, men jeg har godt nok aldrig prøvet noget lignende - kun på Noma til middag. Og her taler vi altså om et par stykker smørrebrød til frokost. Så det gider jeg faktisk ikke - når det allerede før frokosten er besværligt og bureaukratisk og usmidigt.

 

lidt forvirrende

Tjeneren virkede lettere forvirret men venlig. Vinen var udmærket, men ikke til de penge. Vi bestile vin og en dessert, men der var fejl i regningen, som kom meget tidligt. Og så spurgte tjeneren lige midt i det hele om vi kunne betale, hvilket jeg undrer mig meget over. (Som om at vi ville løbe fra regningen). Jeg kommer nok igen for at prøve noget af maden en anden gang, men håber ikke at der er lige så forvirrende.

 

Rystende ringe service....

Frokost i smukke Kongens Have på en solbeskinnet søndag lyder som et rent hit men når det kombineres med en så rystende ringe og dybt uprofessionel service som man oplever på Orangeriet kan det ødelægge enhver fornøjelse ved en hyggelig frokost.

Jeg har i de sidste mange år og hundredevis af restaurant og café besøg ALDRIG oplevet en så elendig og uprofessionel betjening som på Orangeriet. To timers ventetid for at få serveret to flade stykker smørrebrød krydret med en halv times ventetid for at få en regning. Dette på trods af at stedet ikke engang var halvt fuldt.

Nuvel var kartoffelmaden og rejerne ganske udemærkede men guderne skal vide at der ikke var tale om større kogekunst (og slet ikke noget som vil kunne retfærdiggøre den uendelige ventetid) men 70 kr. for en kartoffelmad krydret med elendig betjening og dræbende lang ventetid gør at det er sidste gang vi har sat benene i Orangeriet...

Trist for beliggenhed og omgivelser burde give rammer for noget langt bedre.

 

Super godt

Sidst jeg spiste på Orangeriet var det helt klart toppen: Østers, Entrecote med røget kartoffel og Chokolade Fondant til dessert.
Forrige gang overraskede jeg min kæreste med lagkager, champagne og selskab derinde. En kæmpe succes!

Dét sted bliver kun bedre for hver gang jeg kommer der. Jeg læder mig til sommer i Kongens Have og på Orangeriet.

Simon

 

Fantastisk aftensmad - frokost var "kun" god

Har nu prøvet pakken: Et glas kold hvidvin udenfor (sidste år) aftensmad med kærsten og frokost med kæresten, min mor og min søn. Aftensmad og et glas i solen kan jeg meget varmt anbefale, men frokosten var lidt mere plain. Prisen på frokost er dog rigtig god, men jeg blev ikke helt overbevist og har fået bedre smørebrød på både Aamanns, Schönemanns og Kofoed (hvor prisen også er lidt højere som jeg husker det).
Anyway - de kan helt sikket lave mad, stedet er fantastisk og jeg har ikke selv oplevet problemer med servicen, som dog har været ret standard.

Det er et sted jeg kommer igen - måske også til frokost med den kolde vin på terassen.

 

Skøn restaurant

Dejlig restaurant og mad, som nemt kan opnå top stjerner. Skæmmes dog af at man tillader at folk ammer i restauranten mens vi skal nyde maden.

 

Uforglemmelig bryllupsfest

Vi holdte vores bryllupsfest på Orangeriet i oktober 2010.

Lokalet og omgivelserne er noget særligt. Stemningen i restauranten er noget særligt, især om eftermiddagen, hvor lokalet fyldes varmt, gyldent lys fra solen, der står lavt over Kongens Have . Akustikken er god, også når restauranten er fyldt til bristpunktet med glade gæster (en vigtig, men ofte overset detalje!)

Maden og vinene var fantastiske fra enden til anden. Niveauet var virkelig højt og det kunne ikke mærkes, at hver ret blev serveret til 42 mennesker på samme tid. Vores gæster taler stadig om, hvor gode de forskellige retter var f.eks. pocheret torsk (som alle taler om bagefter... tænk at torsk kan smage SÅ godt!), syltet rødtunge, syltede løgskaller til kødet (fantastisk!) og desserten osv. Det hele smagte fantastisk, der var mange små, lækre detaljer ved maden, som fuldendte smagsoplevelsen. Der var virkelig tænkt over tingene.

Servicen var i top. Alt personalet var søde og hjælpsomme og gjorde alt, hvad de kunne for at sørge for, at vi og vores gæster havde en uforglemmelig dag. Personalet havde en intet-problem-attitude hele vejen i gennem og tænkte på en masse små detaljer (som vi ikke selv havde tænkt på). Personalet fuldendte virkelig oplevelsen. Det var skønt for os som brudepar, for vi kunne bare slappe af og nyde dagen og aftenen. Vi kunne, fra vi trådte ind ad døren, mærke at vi var i gode hænder og det hele kørte bare som det skulle indtil vi forlod restauranten ud på natten.

I alt i alt var både mad og service over al forventning... og vores forventninger var meget høje!

Flere af vores gæster har meldt tilbage, at det var det bedste bryllup, de nogensinde havde været til. Orangeriet har en stor del af æren for dette. Tusind tak til Jasper, Marie og deres dygtige personale.

 

Byens værste service

Orangeriet skal klart vinde prisen for Byen værste service - Aldrig igen!!

 

Dårlig og uhøflig service

Min kæreste og jeg er på jagt efter et sted, hvor vi kan holde byllup og havde udset os Orangeriet. Vi havde læst om det på AOK og synes rigtig godt om deres stil og tilgang til maden. Da vi en solrig eftermiddag besluttede os at prøve stedet, blev vi mødt med en så uhøflig og indifferent service, at selv de smukke omgivelse kunne ikke rode bod på det. Meget, meget skuffende, især da vi begge var forelsket i stedet, men blev afskækket af den mildest talt sure tjener.

 

Rigtig godt sted med plads til forbedring

Vi var et selskab på tre, der spiste til middag forleden aften på Orangeriet. Det var en overvejende positiv oplevelse. Maden var god på den afslappede måde - altså, ingen gastronomiske krumspring, men vi følte, at vi fik noget særligt, der generelt var velsmagende. Passende portioner og god vin. Priserne er rimelige - vi kom af med 2000 kr, og vi følte ikke, at vi havde sparet på noget.

Stedet i sig selv er jo dejligt, særligt en sommeraften. Betjeningen kunne godt blive bedre, jeg følte, at det hele gik lidt vel hurtigt og på rutinen og savnede lidt varme og indføling.

Jeg kunne godt finde på at komme igen.

 

Gennemført frokost! ! ! !

Havde æren af at spise på Orangeriet i går med min kæreste og en af vores venner.
Lad mig starte med indretningen: Lækker lys og enkelt indretning med orange træer og friske blomster.
Service: 2 fantastiske tjenere der var søde og venlige samt kunne deres kram!
Maden: Vi hoppede alle 3 ombord i smørrebrødet. Vi fik Æg/rejer, Stegt sild, hønsesalat og Roastbeef - alle vel eksekveret med dejlige friske råvarer og en lækker smag! til dessert fik vi Chokolade fondant og Æble tartatin som begge var super lækre (især chokolade fondanten var FANTASTISK!)
Alt i alt en rigtig god oplevelse hvilket her belønnes med 6 stjerner! ! ! ! ! Kan anbefale alle der værdsætter god mad, service og lækre omgivelser at droppe forbi Orangeriet til en dejlig frokost!

 

Orangeriet er et dejligt sted!

Orangeriet er et dejligt sted. Priserne er ikke høje, når man sammenligner med andre restauranter af samme standard! Den gamle charmerende bygning danner en smuk ramme om spiseoplevelsen. Og jeg er overbevist om, at hunde bliver udenfor! Lad dog lige det unge par få en chance før I sviner dem til!!!

 

Koldt, dyrt og uhøflig

Koldt, dyrt og uhøflig betjening - kan absolut ikke anbefales

 

Det bliver jo selvfølgelig et helt fantastisk sted!

Endelig åbner der et sted der kan det hele i Kongens Have. Et sted med stil, der kæler for detaljen og kvaliteten, et sted hvor man kan nyde solen og lyset både ude og inde i dårligt vejr alt i mens man nyder noget rigtig dejlig mad. Jasper og Marie har tænkt på det hele og efter menu kortet og konceptet at bedemme skulle der være lidt for enhver.Tillykke med stedet jeg er sikker på at både unge, gamle, familer og enlige vil finde vej til denne perle i en af Københavns dejligste haver. Jeg glæder mig i hvert fald meget!

 

Det bliver jo selvfølgelig et helt fantastisk sted!

Endelig åbner der et sted der kan det hele i Kongens Have. Et sted med stil, der kæler for detaljen og kvaliteten, et sted hvor man kan nyde solen og lyset både ude og inde i dårligt vejr alt i mens man nyder noget rigtig dejlig mad. Jasper og Marie har tænkt på det hele og efter menu kortet og konceptet at bedemme skulle der være lidt for enhver.Tillykke med stedet jeg er sikker på at både unge, gamle, familer og enlige vil finde vej til denne perle i en af Københavns dejligste haver. Jeg glæder mig i hvert fald meget!

 

Jeg glæder mig allerede...

Vil tage min mops med, som er nogenlunde velopdragen med og nyde et glas hvidvin i solen.
Det er dejligt med et sted, som byder hunde velkomne.

 

KÆRE PETER HANSEN. ISTEDET

KÆRE PETER HANSEN.

ISTEDET FOR AT TAGE SORGERNE PÅ FORSKUD, SÅ LAD DA LIGE EN AF DANMARKS BEDSTE KOKKE ÅBNE SIT STED. SELVFØLGELIG ER DER STYR PÅ HYGIEJNEn SOM SÅ MEGET ANDET. SÅ VIDT JEG VED ER DER RIGELIGT MED PLADS I HAVEN TIL AT HUNDE. KAN IKKE FORESTILLE MIG AT JASPER HAVDE TÆNKT SIG AT DE SKAL LØBE RUNDT INDE I RESTAURANTEN. HANS RESTAURANT LIGGER I KONGENS HAVE OG IKKE I ZOOLOGISK HAVE. JEG GLÆDER MIG TIL AT SE JASPER FÅ SUCCES.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media