Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 29/11/16

Restaurant Metier

  • Foto: David Lundbye, www.L2-Lab.net Foto: David Lundbye, www.L2-Lab.net
  • Foto: David Lundbye, www.L2-Lab.net Foto: David Lundbye, www.L2-Lab.net
  • Foto: David Lundbye, www.L2-Lab.net Foto: David Lundbye, www.L2-Lab.net
På en af hovedstadens mindre inspirerende veje gemmer sig en autentisk restaurantperle med stemning og velsmag i lange baner.

Der er tale om noget af et sceneskift, når man fra Blegdamsvejs tunge trafik og udsigt til "Riget" træder direkte ind i en bid af Paris.

På Restaurant Metier - som tidligere hed Le Petit Gourmet - har man for alvor gjort noget ud af at skabe den rette atmosfære komplet med afskallede vægge, rustikke træmøbler og gamle messinglamper.

Se billederne: Sådan så Københavns Lufthavn ud i gamle dage

Den lille restaurant har plads til ca. 45 gæster, og den autentiske stemning med flakkende stearinlys på bordene indbyder næsten til en romantisk middag eller en god aften med vennerne.

Foto: David Lundbye, www.L2-Lab.net

De er de to tidligere kokke hos madprojektet med masser af pop-ups rundt omkring i byen, Rødder, Jens Munk Thomsen og Christian Hasle, der er blevet de nye ejere.

De overtog faktisk Le Petit Gourmet tilbage i 2015, men har altså nu her et år senere valgt at skifte både navn og koncept ud.

Nu er der fuld fokus på biodynamiske grøntsager, økologisk kød eller friland, og fisken er fanget bæredygtigt, og når det kan lade sig gøre, har de valgt lokale leverandører.

Læs også: Ny gigant-café på Østerbro har cheesecake med Bounty og After Eight

Her er ingen fine fornemmelser, kun respekt for maden og man må gerne more sig i den hyggelige restaurant - også selvom der måske ikke nødvendigvis er kød i retterne.

”Vi vil gerne udfordre både gæsten og os selv kreativt ved at servere anderledes retter med udgangspunkt i sæsonens råvarer. Vi mener ikke, at det er nødvendigt med en masse rødt kød på tallerkenen for at spise et lækkert og mættende måltid. Vi mener, at en grønsagsret kan være mindst lige så spændende, og det er fedt, når en gæst bliver overrasket over, hvor godt en rødbede kan smage”, siger Jens Munk Thomsen.

Foto: David Lundbye, www.L2-Lab.net

”Man kan sige, det er en todimensionel måde at arbejde på – vi er selvudfordrende, samtidig med vi har en miljøvenlig tankegang. Det er vigtigt for os at præsentere vores gæster for de råvarer, der er tilgængelige omkring os. Det skaber en ekstra dimension, at man er bevidst om det måltid, man indtager”, tilføjer Christian Hasle.

Se billederne: Sådan så Carlsberg ud i gamle dage

Kortet serverer delevenlige retter, hvor man sagtens kan række over bordet, uden nogen rynker på næsen. Man kan kaste sig ud i 3 eller 5 faste retter (hhv. 250 og 350 kr.), og så er fredagen helt speciel.

Her serveres nemlig en særlig 5-retters menu med et glas bobler til 350 kr., mens der udvalgte lørdage vil være temabestemte pop-up-arrangementer med forskellige samarbejdspartnere.

Hvad: Restaurant Metier
Hvor: Blegdamsvej 70, Østerbro

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.