Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 13/01/17

Restaurant Mes

  • Foto: PR Foto: PR
På den travle Jarmers Plads lige ved Ørstedsparken ligger en lille restaurant, hvor man kan nyde 5 retter gourmetlight til under 350 kr.

Fredag den 13. januar er en uheldig dag, hvis man er overtroisk.

Men en god dag, hvis man kan lide gode restauranter.

Se billederne: Sådan så Carlsberg ud i gamle dage

Det var nemlig dagen, hvor køkkenchefen Mads Rye Magnusson endelig fik sin helt egen restaurant. Det skorter ellers ikke på erfaring for den travle kok, som tidligere har arbejdet på bl.a. Falsled Kro, Geranium og senest Restaurant Bodil på Vesterbro, som han lynhurtigt fik gjort til et trofast stamsted med elegante retter til priser helt dernede, hvor de fleste kan være med.

”Jeg har igennem noget tid ledt efter de perfekte lokaler til mit eget projekt, og det er nu lykkedes. Jeg glæder mig utroligt meget til at åbne dørene til Mes og give gæsterne en masse fantastiske mad- og vinoplevelser,” fortæller han.

Det intime lokale, der har plads til 27 gæster, er smagsfuldt indrettet. Store pærer hænger frit ned fra det høje loft, stolene er behagelige, og hele den ene endevæg plantet til med mos fra top til tå i forskellige nuancer af grøn. Et oldgammelt tysk køleskab i træ er omdannet til vinskab, og en tur på toilettet bryder fuldkommen stilen fra den elegante spisesal, og er fyldt med graffiti fra kunstneren Fy.

Store panoramavinduer ud mod den traffikerede Jarmers Plads fungerer som en designmæssig udgave af Ju-Jitsu, altså hvor man anvender modstanderens kraft imod ham, og hvor biler, trafik og lys normalt skærer i øjnene, ligner vinduerne hos Mes næsten et filmlærred, der viser installationskunst fra en travl storby et sted ude i den store verden.

Konceptet er let at forstå og er direkte manifestation af Mads Rye Magnussons egne favoritter.

Se billederne: Sådan så Langelinie ud i gamle dage

“Mes tilbyder ’affordable luxury,’ og jeg har set meget indad i udviklingen af menu- og vinkort, hvilket også er hvorfor restauranten hedder Mes (”mine” på fransk). Jeg serverer kun retter og vine, som jeg selv ville elske at blive præsenteret for. Vinene er udelukkende fra Tyskland og Jura, og jeg garanterer, at der er spændende smagsoplevelser til alle ganer, og der bliver mange interessante vine at vælge imellem,” forklarer han.

Mes serverer en 5-retters menu for 335,- og vinmenuer i samme prisniveau. For lige at danne et gastronomisk overblik over stilarten, kan nævnes, at på første menu kom man blandt andet omkring agurkehotdog med søkogte rejer, en tartar med sherry og løg og chokoladeis med æble og blåviol.

 

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Obat Tumor Jinak di Kepala

Obat Tumor Jinak di Kepala QNC Jelly Gamat is a recommendation from us to deal with complaints of benign tumor disease in your head naturally without surgery. Simply by taking QNC Jelly Gamat 2-3 times daily 2 tablespoons, we guarantee complaint benign tumor on your head will be cured and will never recur again.

 

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.