Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 12/11/09

Restaurant Mêlée

  • Foto: Nikolai Linares Foto: Nikolai Linares
  • melee mêlée Foto: Holdet bag Mêlée fotograferet før åbningen i december af Nikolai Linares, Scanpixmelee mêlée Foto: Holdet bag Mêlée fotograferet før åbningen i december af Nikolai Linares, Scanpix
  • melee mêlée Foto: Holdet bag Mêlée fotograferet før åbningen i december af Nikolai Linares, Scanpixmelee mêlée Foto: Holdet bag Mêlée fotograferet før åbningen i december af Nikolai Linares, Scanpix
  • melee mêlée Foto: Holdet bag Mêlée fotograferet før åbningen i december af Nikolai Linares, Scanpixmelee mêlée Foto: Holdet bag Mêlée fotograferet før åbningen i december af Nikolai Linares, Scanpix
Manden bag gourmetrestauranten Ensemble og Luns på Øster Farimagsgade er igen bag gryderne på ny restaurant på Frederiksberg.

15. november 2008 lukkede Jens Vestergaard sin bistro Luns på Øster Farimagsgade for at drage ud på eventyr med familien til Paris. Siden december 2008 har han været at finde bag gryderne på den lille sidevej til Gammel Kongevej, som hedder Martensens Allé, sammen med to venner, som deler passionen for rugby og god mad og vin.

Mêlée er et rugby-udtryk
Den nye restaurant har fået navn efter den klynge i rugby, hvor otte fra hvert hold kæmper om bolden, som hedder en mêlée. Holdet på Mêlée består af de to tidligere Luns-folk Dan Rauhe Christensen og Helge Sidor – iført rugbytrøjer: Dan i nummer 4, Jens i nummer 6 og Helge i nummer 7.

Menuen står på rustik hygge, gode vine, en menu, et par Mêlée-favorit-retter og dagens eller ugens indfald på tavlen.

Béarnaise-fri zone
”Vi en tavle, hvor der dagens specialiteter står på. De kan være lidt dyrere, hvis jeg har fået trøfler eller en kasse hummere hjem fra mine kontakter i Frankrig, fortæller Jens og fortsætter:
”Man kan vel kalde det internationalt landkøkken eller Cuisine de Marché. Men der bliver ikke nogen pommes frites og ingen Beárnaise, for efterhånden synes gud og hvermand jo, at de er Beárnaise-eksperter, og jeg gider ikke, at en eller andens sidder og skåler op om, at hendes svigermors Beárnaise er meget bedre, siger Jens.

På terrassen
Om sommeren kan du spise udenfor på den lille terrasse foran restauranten, hvor du sidst på eftermiddagen og allerførst på aftenen kan være er heldig at fange en stribe sol.

Lukket lørdag
Restauranten er åben tirsdag til fredag.
”Lørdag er der ikke så mange erhversgæster. På Ensemble (michelinrestauranten som Jens åbnede sammen med Mikkel Maarbjerg, red.) tjente vi mere om tirsdagene end lørdagene. Om lørdagen kan du ikke få friske varer, så længere du kommer fra fredag, jo dårligere bliver varerne, så derfor holder vi også lukket mandag, men måske laver vi det om, hvis rigtig mange gerne vil komme lørdag,” siger Jens.

Nogle lørdage vil Mêlée holde vinaftener eller være lejet ud til et selskab.

”Før hed det fri-weekend, når jeg endelig havde en weekend fri. Nu kommer det til at hedde arbejdsweekend, når jeg engang imellem arbejder lørdag," siger Dan, som også har arbejdet på The Fat Duck i London og på Custom House.

Holdtrøjer
Rugbytrøjerne er sorte og lysegrå.
»Vi snakker om, at vi med tiden måske skulle sælge dem og holde klubarrangementer for dem, der har trøjen, siger Helge.
Trøjerne laver Jens’ designer-kone Ane, som også har været konsulent på den pub-brune farve på vægpanelerne. "Samme farve som på Chez George i Paris Og DE kan lave pommes frites, slår Jens fast.

»Og pighvar på ben,« tilføjer Helge.

Mêlée åbnede 8. december 2009. På adressen lå før Café Valentin, Kafe K og Cafe Click.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Skønt sted

Melee er bare et, der altid kommer op når vi skal beslutte os for hvor vi skal hen.. Afslappet stemning og dejlig mad. TAK

 

Kompromisløs køkken

Topstjerner til den ekstremt gode betjening, trods travlhed. Meget saglighed, men også holdning til mad og vin. Her er ingen leflen for kunderne fra Dan og Helges side. De argumenterer for deres sag og så kan vi tage det eller lade være. Jeg tog det :-) Det er modigt at servere lam og indmad, onglet og baba, som ikke just er det franske køkkens mest tilgængelige retter, og kræsne sjæle nok kunne finde på at skubbe fra sig - Spændene dog og meget lækkert. Vi fik en vin til ost, som, trods Dans rosende ord, ikke faldt nogen i selskabet til gode. Det blev til en længere snak om smag, og mere ost og andre dessertvine kom frem - uden beregning. Godt eksempel på at Melee gerne vil noget andet end andre. Super aften.

 

overrost

er det vennerne der skriver?
var der for en lørdag, serveringen tog hundrede år, og tjeneren reagerede ikke på høflig kritik af dette.
maden er ok, men dyr, når det kommer til stykket er det jo cofoco le marche mad, og bør ikke koste 175 etc. Og en af de få forretter er en charcuteri tallerken, probelmet med det er at folk der kan lide god mad jo normalt netop spiser den slags hjemme, og i bedre kvalitet, når de ikke gider lave mad eller gå ud. Vinen var også meget dyr. Hvis man skal være bistro skal man ikke være så selvhøjtidelig.

 

En af årets bedste oplevelser

Jeg tilslutter mig jubelkoret. Jeg spiste på Mêlée for første gang for et par uger siden, og inden jeg var færdig med hovedretten, havde jeg bestilt bord igen til ugen efter. Det sted er grumme afhængighedsskabende... Alt er i topklasse på den hyggelige måde. Det er ikke billig-billigt, men det er alle pengene værd. Jeg kommer glad tilbage...

 

Whauu

Et super veltillavet kvalitetsmåltid: Velrørt Tartar, Helleflynder og Baba. God vin og en hyggelig og rigtig god betjening. nej, der kan ikke forlanges ret meget mere.
Kvalitet og pris hænger rigtigt godt sammen, Vi kommer igen og igen og igen

 

Advarsel vanedannende

Melèe er ligesom en forelskelse man kan simpelthen ikke få nok, en aften på dette dejlige sted hvor man nyder Jens gode rustikke vellavet mad og bliver forkælet af Dan og Helge ved bordet er uforglemmelig. Jeg glæder mig til næste besøg, ligesom en forelsket, med bankende hjete. Her er mad og vin virkelig i højsæde.

 

Et djævelsk godt måltid!

Et djævelsk godt måltid! Kan varmt anbefales.

 

SKYND JER NED OG SPIS PÅ MÊLÉE

Vil gerne starte med at sige tak til Helge, Dan & Jens for en fantastisk aften med lækker mad & vin.
Dette er et sted der virkelig er værd at besøg.. Her er virkelig lagt op til et super rustikt måltid mad efter den franske kogekunst.. Samt vine der får englene til at synge..
Vi besøgte restaurant Mêlée på en tirsdag aften. Og at kunne fylde en restaurant en tirsdag aften kraver at man virkelig ligger sin kræfter det rigtige sted.. Og det har de forstået her på Mêlée.. Vi var 5 nede og spise. Vi startede aften med en flaske rødvin som jeg ikke ligge kan huske navnet på men en fantastisk vin. Som bare smagt dejlige kraftig. Der til kom der lidt forskellige pølser, salt mandler & surdejs brød det var et god indskud til at starte aften på. Lige for at sætte gang i smagsløgene.. Som skulle oplevede noget positivt hele aften. 2 af os valgte husets tatar som var rørt af chefen. Det var virkelig godt sat smagen og smagte så lækkert. Den var serveret med en vinter salat som bestod af rødbeder & rødkål. Som gav et godt modspil til tataren. 1 fik kammusling med persille rod & hasselnød. Kammuslingen var perfekt stegt og persilleroden smagte af persillerod og var perfekt i bid ikke de udkogte man nogen gange får. Hasselnødden passede faktisk godt sammen med kammuslingen. 1 fik forret fra tavlen som var Andekråse med linser. Her skal det siges at andekråse smagte virkelige dejligt men linserne er en helt anden side af sagen. HOLD KÆFT de smagte bare GODT… Ved ikke hvad Jens har gjort men de var bare perfekte. Til forretten fik vi en flaske 2004 Claudio Alario Barolo, Sorano som virkelig passede perfekt til vores forskellige forretter.. Til hovedret valgte 5 af os Mêlée ’onglet’ med skalotter & aspargeskartofler. Som er kødet fra nyre stykket med virkelig meget smag serveret rød.. Det smagte så lækkert. 1 Valgte Svinenakke i pebersovs med røget flæsk, æble, kastanje & surkål. Også en lækker ret med masser af smag. Dertil var vi blevet anbefalet 1997 Domaine de Pegau Châteauneuf-du-Pape, Cuvée Reserve dette er en vin som varmt kan anbefales. Kraftig smag som passer perfekt til det røde kød. Til dessert blev vi nød til at smage en af hver. Som var husets baba med armagnac & crème fraiche som var en lækker dessert. Svesker i rødvin med flødeskum & chokoladesovs virkelig en lækker dessert med masser af smag. Dog det største hit Jens kunne trylle ud af dessert var helt klart han bagt æble med mandelcrème & karamel ’gros sel’ som smagt så FANTASTISK at 2 af os blev nødt til at smage en til..
Syns dog det er helt vildt vi kunne få 3 vine der bare var så super. Det er ikke tit man oplever det.
SÅ ENDNU EN GANG TAK TIL DE 3 DRENGE…

 

Fantastisk mad og vin

Kom ind en tirsdag aften i en snestorm og blev mødt af en dejlig varme - også fra personalet. Fantastisk mad og rigtig god tilhørende vin, der blev valgt på anbefaling tjeneren. Med den pris / kvalitet man får, kommer vi helt sikkert igen.

 

Team-Spirit

Mêlée viser vejen ud af finanskrisen. Store ord, men ikke desto mindre retvisende. Bare gør som Helge, Dan og Jens og du vil altid have tilfredse kunder i din butik. Først og fremmest drevet af engagement, erfaring og dygtighed. Super hyggelig stemning og 100% godt håndværk!

 

Fantastisk aften med super mad & vin

Et must for livsnyder! Betjeningen fra Dan og Helge er uden sammenligning i Danmark - det er personligt og meget kompetent. Køkkenet er Jens for fuld udblæsning - gode varer der er behandlet perfekt!

 

Super aften på Melée!

Gennemført fransk mad lavet på sæsonens råvarer til meget rimelige priser. Delikat præsenteret, veltilberedt og yderst velsmagende. Retterne er meget mere originale ift andre brasserier rundt omkring i byen. Vinkortet er i særklasse og Melée er derfor et must for vinelskere. Mange store vine, hvoraf flere sælges til nærmest indkøbspris (for private ihvertfald). Desuden flere gode vine der sælges glasvis hvis man ikke går så meget op i de mere specielle vine. Betjeningen er hurtigt, men høflig og jovial. Melée er klart en af de bedste spisesteder på Frb. Hyggelig indretning. Alt gennemført til perfektion. Kan varmt anbefales!

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media