Man ville ikke forbavses over at se H.C. Andersen nyde en gang gule ærter med sprængt nakkekam, medister, sennep, eddike og pandekager med syltetøj. Eller stegte ål alt efter sæson. Bemeldte Andersen har da også en stue opkaldt efter sig på Lottenborg p.g.a. en svane i en glasmosaik. Udover de danske indeholder menukortet også en del franske klassikere, såsom foie gras eller pighvar terrine, dyrekølle med calvados-sauce, rødfisk stegt på akaciehoning eller kalve-medaillon.

Allerede fra 1764 var her en slags ledvogterhus, angiveligt med beværtning, men den første egentlige restauratør kom til i 1842. Navnet skulle stamme fra fra genboen, Sorgenfri Slot, hvor arveprins Frederik fik en datter, Louise Charlotte. I 1800-tallet var Lottenborg et yndet udflugtsmål for det københavnske borgerskab, der spiste deres frokost på græsplænen foran traktørstedet, før turen gik videre i hestevogn over Fortunen til Dyrehavsbakken. Lottenborg leverede det kogende vand til de medbragte kaffe- og tekander, hvad de store kobberkedler, der endnu findes på stedet, vidner om. Stemningen fra dengang er bl.a. fastholdt i Jens Juels kendte maleri 'Dansebakken ved Sorgenfri' og Oehlenschlägers Sankt Hans Aftens-spil. Fra 1911 til 1984 blev Lottenborg drevet af Høegh-Hansen-familien, men er nu overdraget Lyngby-Taarbæk Kommune med henblik på fortsat at drive restaurant i de gamle fredede bygninger.

Det er klart selskaber i de mange lavloftede rum med forskellig karakter, som trækker læsset, men naturligvis finder a la carte gæster også vej hertil. Især torsdagsmenuen og søndagsfrokost-buffeten trækker. Der serveres gedigen mad af faglært personale; det er i orden og mætter. Man har gjort sig ulejlighed med fire børnemenuer à to retter (95 kr.) - og poderne får sodavand ad lib under middagen.

Publikum er fortrinsvis i 40-50 års alderen, ret bredt socialt fordelt, men også unge og mange familier finder udflugtsmålet Lottenborg.