Brunch
Cafekøkken
Dansk - nyt
Fransk/dansk

I dagtimerne bydes der på lette anretninger, kaffe i mange afskygninger, Bornholmsk øl, vin, smoothie eller the.
Der er hyggelig solbeskinnet og stille gårdhave (sol fra ca. 11.30-16.00)
Aftenrestauranten holder sig til et kort menukort (3 forretter, 3 hovedretter og 3 desserter). Til gengæld skiftes det hver måned. og byder på spændende kreativ mad
Cafe LC er fantastisk hyggelig - altid meget venligt personale og uden tvivl den bedste kaffe i byen - som tilmed er til at betale - det oplagte pit-stop inden gåturen i Søndermarken.
Onsdag den 27. august besøgte vi Restaurant LC, hvor vi nød en torettes menu med tilhørende vin.
Forretten var røget tun med korriandercréme. Et par tynde skiver røget og letsaltet tun, med en lille salat vent i vinaigrette på toppen. Dertil var der en lækker korriandercréme og godt hjemmebagt brød. Vinen var en kølig ufiltreret og upasteuriseret rødvin, som smagte ret godt.
Hovedretten var dansk kalvefilet med spidskål og friske ærter, samt lys kalvesky, desuden var der lidt brasede kartofler til. Kødet havde fået lige tilpas, ærterne var dejlig sprøde dog kunne kartoflerne godt have fået en lille smule mere, men de var bestemt gode. Til denne ret fik vi et gennemsnitligt glas rødvin.
Alt i alt var det en god oplevelse til en relativt billig penge, og jeg tror ikke det er sidste gang vi har været på LC.
Var endnu engang omkring mit yndlingssted i KBH.
LC byder ikke bare på een af de bedste brunches i KBH...de andre retter,
jeg har nydt fra både dag- og aftenmenuen er alle tilberedt af de lækreste råvarer og smukt og indbydende anrettet!
Betjeningen er ligesom kvaliteten af maden: i top!
Alle gæster får den fineste opmærksomhed, om de så er der for at nyde en danskvand eller en tre-retters menu...og ja, kaffen er VIRKELIG god og gårdhaven skøøøn!
Restaurant LC kan klart anbefales: morgen, middag, eftermiddag OG aften!
Uanset om du vil bruge cafeen om formiddagen eller restauranten om aftenen, er der en afslappet og rolig atmosfære på LC. Maden er upåklagelig og kaffen er helt klar det bedste.
Jeg kan varmt anbefale dette sted. Vi spiste frokost der inde og blev positivt overrasket. Betjeningen var venlig og ham der var på arbejde lavede virkelig en super kaffe!! Kvali oplevelse! Kommer gerne tilbage en anden dag for at nyde solen i deres baggård.
Min kæreste og jeg har ofte benyttet caféen, som Restaurant LC omdannes til i dagtimerne. Vi fik os imidlertid en glædelig overraskelse første gang vi besøgte restauranten, idet det traditionelle café-køkken var udskiftet med et utrolig lækkert fransk-inspireret køkken. Menuer synes at være sammensat efter mantraet "hellere få gode retter end mange kedelige" og betjeningen med ejeren i spidsen sørger godt for de spisende gæster. En oplevelse, der varmt kan anbefales og til en overkommelig pris.