Frokost
Italiensk
Pizzeria

Den er helt hjemme i den dansk-italienske stil med kurvelamper og bastflasker, en køkkenchef der hedder Arafat og borddækningen i det italienske flags farver med røde stofduge med hvide papirsduge og grønne servietter.
Pizzaerne er udmærkede omend noget dyre, og musikken er klassisk og Eros.
Jeg var på La Sirene for et år siden. Maden var acceptabel men bestemt ikke noget at skrive hjem om. En samlet rating på 4 stjerner er klart for meget. Men ofte oplever man lidt besynderlige top-ratings af restauranter på AOK.
Har nu været på La Sirene nogle gange og kan stadig virkelig anbefale den!
Man kan smage, at der er brugt rigtig gode råvarer. Brødet er bl.a. hjemmebagt og der er kræset for menuerne.
Maden blir fint serveret og der er en rigtig god stemning i restauranten.
Et oplagt sted at spise en romantisk middag eller holde et firmaarrangement da der er restaurant både i kælder og i stueplan.
Vi dumpede uforvarende ind på La Sirene, da der var et enkelt ledigt bord. Det italienske køkken og maritime udsmykning går fint hånd i hånd her - hyggeligt uden at være turist-kitsch'et.
Vi fik begge pizza: klassikeren Margarita samt en indbagt sag (4 årstider). Det var bare totalt i orden. Jeg ved ikke om de havde brugt smagsforstærker, men det smagte både dybt og rent. Det er sgu ok. Betjeningen var hurtig og med indfølt humor. Vi fandt os godt tilpas.
Jeg var på La Sirene at spise i går og som gæst virkede det lige fra starten som om man var der for at genere tjenerne. vi fik valgt nogle retter fra kortet og jeg startede med en carpaccio der var spækket med ruccola og ikke smagte af så meget andet. De andre gæster fik Bruschetta og nogen endda en deluxe. Deluxe bestod af en halv skive parmaskinke og lidt oliven, hvilket skulle retfærdiggøre prisforskellen på 30 kr. Næppe. Vores hovedretter var der ikke meget at juble over. 3 af os fik pomfritter til som dagens kartoffel og man kunne virkelig smage turen i den gyldne brønd. 2 af os fik ingen kartofler og da vi gjorde opmærksomme på dette kom der fluks et fad med hvad der lignede flødekartofler. Sjusket og virkelig bare ikke nogle gode hovedretter. Vinkortet må også lige kommenteres. Her havde ingen af vinene angivet årgang eller producent og en af vinen stod blot listet som "Syrah". Så er man også godt og bredt dækket ind hvis man begynder at liste vinkortet ud fra druen. Nej det var ganske enkelt trist og smagløst og kan på ingen måde anbefale La Sirene som spisested. De 5-6 stjernede anmeldeser vil jeg tillade at sætte et meget stort fedt spørgsmålstegn ved!
Bestilte en nummer 59 til 89 kr. Den var alt andet end pengene værd. En uinspirerende gang sjask, der ikke er prisen bekendt. Man kan g åpå PizzaHuset i Gothersgade og få en væsentligt bedre pizza end den de serverer på La Sirene - til den halve pris næsten.
Det var først, eneste og sidste gang jeg besøgte La Sirene. Tak, men nej tak for mad.
Går man en tur i den sidste del af Nyhavn lægger man mærke til La Sirene, som lige nu er smutkt julepyntet med gran. Der er små lys udenfor, og stedet oser af hygge. Der er mulighed for at sidde både inde og ude. Vi har været faste gæster i mange år, og kommer dertil så ofte vi kan. Maden er skøn, specielt La Sirene´s pizza´er er et hit, men de øvrige retter vi har smagt, har også været fantastiske. Man kan smage, at det er gode rå-varer, der bliver brugt. Ibi er stedets chef og sørger altid for at stemningen er god og hyggelig. Betjeningen er hurtig og opmærksom. Er der små børn med, kan de få udleveret farve-blyanter, så de kan tegne på papirdugen. Alt i alt en super restaurant, som vi giver de bedste anbefalinger.
Jeg må lige give min mening til kende. Vi har i flere år spist på La Sirene, men må sige, at det afhænger af, hvilken tjener der er på arbejde. Denne gang var det en sløv tjener, vi måtte selv ned og bede om flere drikkevarer, dog var maden rigtig god.
Mekanisk og langsom betjening som ikke brydde sig om sine gæster, smagløs mad af ringe kvalitet og en kold restaurant grundet åben dør er indtrykket jeg sidder igen med efter besøg hos La Sirene. Døren kunne vi lukke selv, men alt det andet kunne vi ikke gøre noget ved. Konklution: Aldri mere La Sirene.
Efter at have prøvet La Sirene, må jeg sige jeg er skuffet over kvaliteten af råvarerne, betjeningen og tilberedningen.
Maden var meget kedelig, specielt Pizzaen var smagsløs og ligegyldig. Salaten var overhældt med eddike og blandings forholdet til olie var helt forkert.
Betjeningen var langsom og glemsom, at sætte 4 mennesker til bords og først give dem menu kort 15 min senere er en brøler specielt når der kun er 3 borde optaget i hele foretagendet (kl. 18 på en torsdag)
Pris for 4 mennesker, med kun hovedret og en flaske vin var lige under 800 kr. men ikke det værd.
Vi spiser med glæde på La Sirene igen og igen. De laver super lækker mad, god betjening, samt rimelige priser. Stemningen er hyggelig. Husets vin kan varmt anbefales.
Vi kommer ofte på La Sirene, de venner, samt familie vi har haft med, er vildt begejstrede. Stedet kan varmt anbefales.
Efter de gode anbefalinger på AOK besluttede min forlovede og jeg at besøge La Sirene. Første indtryk var positivt og vi fik et bord med kig ud til Nyhavn og nød godt af atmosfæren. Vi bestilte rejecocktail og jeg en antipasta misto med lidt af hvert fra det italienske og hertil huset vin, som var udmærket. Rejecocktailen blev serveret smagsløst med alt for meget dressing og min forret var alt andet end en oplevelse. Den bestod af et par skiver skinke, lidt salami, to oliven, lidt laks (som overhovedet ikke passede ind) og salat. Kvaliteten af råvarene var skuffende og der var ikke den "rigtige" italienske smag at spore. Dermed en skuffende forret for os begge. Dernæst til hovedret. Vi bestilte en entrecote, hvor pommes frites blev skiftet ud med normale kartofler og jeg glædede mig til en lammemørbrad med dagens garniture. Efter 45 min kom hovedretten som var en rigtig pæn portion. Kødet var fint tilberedt, men præsentationen var uden ambitioner og næsten katastrofal. Kartofler, sauce og kød i en stor sammenblanding - to skiver agurk og en squash med smeltet ost. Smagen var okay (stadid ikke nogen oplevelse) dog var bearnaise saucen til entrecoten virkelig god. Der var fornemt meget af lammemørbraden, men det var ikke nogen stor oplevelse og igen var det hele væltet sammen på tallerknen med et smagsløst tilbehør af garniture. Til dessert nød jeg en udmærket café latte og min forlovede fik en stor pandekage med is, som smagte fint. Regningen lød på 700 kr og aftenen blev lidt spoleret af dårlig service herunder et par tjener fejl og langsom betjening. Pandekagen skulle være uden chokolade sovs, så den blev sendt retur. 10 min efter kom en ny pandekage ind dog på samme tallerken med spor af chokolade. Nabo bordet bestilte hvidvin til maden, men fik rødvin og rundt omkring var der skuffelse at spore når maden blev serveret. Alt i alt var det italiensk, men uden ambitioner og det blev definitivt besluttet af vi ikke besøger stedet igen efter en aften med virkelig dårlig service. Selv hvis man så bort fra servicen - er La Sirene ikke et sted vi vil anbefale.
Kanon god italiensk restaurant med de bedste pizzaer i København. Hyggelig intim atmosfære med lavt til loftet, rar stemning og rigtig god betjening. Fantastisk tomatsuppe og hjemmebagt brød:-)